svarer 
Søren Pape Poulsen

Retsudvalget spørger justitsministeren, Søren Pape Poulsen, om kommentar til henvendelsen af 11/12-18 fra Syddansk Universitet, Juridisk Institut om klagemulighed til Folketingets Ombudsmand over statens rettergangsfuldmægtige

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 74, Spørgsmål 4
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. december 2018 fra Syddansk Universitet, Juridisk Institut om klagemulighed til Folketingets Ombudsmand over statens rettergangsfuldmægtige, jf. L 74 - bilag 6.

Svar fra onsdag den 12. december 2018
I henvendelsen foreslår lektor, dr.jur. Frederik Waage at justere bestemmelsen i ombudsmandslovens § 7, stk. 2, i et ændringsforslag til lovforslaget, således at ombudsmanden får kompetence til at føre tilsyn med statens civile retssagsførelse med undtagelse af den mundtlige hovedforhandling.

Frederik Waages forslag er begrundet i, at Folketinget ved vedtagelsen af lov om Folketingets Ombudsmand i 1996 efter Frederik Waages opfattelse ikke tog højde for den situation, at staten selv står for retssagsbehandling i større omfang. Frederik Waage henviser til, at det med det foreliggende lovforslag er tiltænkt, at staten selv vil skulle stå for retssagsbehandling i større omfang.

Justitsministeriet skal hertil bemærke, at statslige myndigheder allerede efter de gældende regler har mulighed for at møde i retten ved egne ansatte, og flere statslige myndigheder benytter sig af denne mulighed.

Formålet med forslaget om at udvide statslige myndigheders adgang til at møde i retssager ved egne ansatte er at understøtte, at statslige myndigheder, når det er relevant, kan lade sig repræsentere ved egne ansatte i civile retssager. Lovforslaget bygger imidlertid videre på de eksisterende regler herom, og lovforslaget giver efter Justitsministeriets opfattelse ikke i sig selv anledning til, at der bør gennemføres en ændring af lov om Folketingets Ombudsmand.

Hertil kommer, at væsentlige ændringer af lov om Folketingets Ombudsmand bør bygge på grundigere og bredere overvejelser, end der vil være mulighed for i forbindelse med et ændringsforslag til lovforslaget.

2 Det bemærkes herved, at lov om Folketingets Ombudsmand bygger på betænkning nr. 1272/1994 fra et sagkyndigt udvalg nedsat af Folketingets Præsidium, og at såvel det oprindelige lovforslag i 1995 som de lovforslag, der førte til ændringer af lov om Folketingets Ombudsmand i 2005, 2009 og 2012 blev fremsat af Folketingets Præsidium.









0:000:00