Trine Bramsen
 svarer 
Søren Pape Poulsen

Trine Bramsen (S) spørger justitsministeren, Søren Pape Poulsen, om teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at der stilles krav om, at de jurister, der ansættes af statslige myndigheder til at give møde i retten, skal have bestået en relevant retssagsprøve, før de kan give møde i byretten og i landsretten og ikke først efter 2 og 3 års møde i retten

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 74, Spørgsmål 5
Vil ministeren – i forlængelse af svar på L 74 – spørgsmål 3, og jf. de relevante høringssvar, herunder fra Den Danske Dommerforening – yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at der stilles krav om, at de jurister, der ansættes af statslige myndigheder til at give møde i retten, skal have bestået en relevant retssagsprøve, før de kan give møde i byretten og i landsretten og ikke først efter 2 og 3 års møde i retten, idet hensigten med ændringsforslaget er, at de mødende skal være godt orienteret i procesretten og være i stand til at tilskære en sag både mht. påstande og anbringender og på tilsvarende vis være i stand til at medtage alle relevante påstande og anbringender?

Svar fra onsdag den 12. december 2018
Et ændringsforslag som beskrevet i spørgsmålet vil indebære, at der stilles strengere krav til statsligt ansatte, der møder i retten for deres arbejdsgiver, end til advokatfuldmægtige, der på vegne af den advokat, de er autoriseret hos, møder i retten på vegne af en af advokatens klienter.

En advokatfuldmægtig skal ikke bestå en retssagsprøve for at kunne møde i byretten, og en advokatfuldmægtig med 2 års anciennitet skal heller ikke bestå en landsretsprøve for at kunne møde i landsretten.

Et ændringsforslag som beskrevet i spørgsmålet vil således betyde, at statsligt ansatte – i modsætning til advokatfuldmægtige – ikke vil kunne opnå praktisk erfaring med at møde i retten, før de skal bestå en retssagsprøve.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil et sådant ændringsforslag være i modstrid med lovforslagets formål, idet lovforslaget med en sådan ændring samlet set vil indskrænke – og ikke udvide – statslige myndigheders adgang til at møde i retssager ved egne ansatte i forhold til de regler, der gælder i dag.

Et ændringsforslag som anført i spørgsmålet kan udformes på følgende måde:

”Til § 1 2 1) fter nr. 6 indsættes som nyt nummer:

”01.

I § 119, stk. 5, indsættes efter 2. pkt.:

”Personer, der har bestået en praktisk prøve i retssagsbehandling efter §

262, er fritaget for kravet om den praktiske prøve i retssagsbehandling.”” 2) fter nr. 7 indsættes som nye numre:

”02.

I § 133, stk. 2, indsættes efter ”landsretten”: ”, og af personer omfattet af § 260, stk. 4”. 03.

I § 133, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter ”nr. 5”: ”, og den praktiske prøve, indsættes efter ”stk. 2”: ”, og opfylder kravene i § 262”.

4) fter nr. 14 indsættes som nyt nummer:

”04.

Efter § 261 indsættes:

Ӥ 262.

Personer omfattet af § 260, stk. 4, kan møde for byretten og for Søog Handelsretten i sager omfattet af § 15, stk. 2, nr. 3, når de har bestået en praktisk prøve i retssagsbehandling. De kan endvidere møde i en sag, som retten vurderer er egnet til at udgøre den praktiske prøve i retssagsbehandling. Personer, der har bestået en praktisk prøve i retssagsbehandling efter § 119, stk. 2, nr. 5, eller som har opnået beskikkelse som advokat, er fritaget for kravet om den praktiske prøve i retssagsbehandling.

Stk. 2.

Personer omfattet af § 260, stk. 4, kan møde for landsret og i alle sager for Sø- og Handelsretten, når de har bestået en prøve i procedure, j § 133.

Stk. 3.

Justitsministeren fastsætter regler om den praktiske prøve i retssagsbehandling.”” Til § 3 5) stk. 1 indsættes:

”Stk. 3.

Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 01-03, 10-14, 04, 15, 16 og 22.”” 3 Det er nødvendigt at medtage en ændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen, fordi den foreslåede udvidelse af statslige myndigheders adgang til at møde i retten ved egne ansatte ikke som foreslået i lovforslaget kan træde i kraft den 1. januar 2019, såfremt det fra lovens ikrafttræden bliver en betingelse, at statsligt ansatte skal have bestået en retssagsprøve for at kunne møde i retten for deres arbejdsgiver. Ændringsforslaget indeholder således en bemyndigelse til justitsministeren til at fastsætte regler om retssagsprøven for statsligt ansatte, hvilket svarer til, at retsplejeloven bemyndiger justitsministeren til at fastsætte regler om advokatretssagsprøven. Såfremt ændringsforslaget vedtages, vil Justitsministeriet skulle bruge en vis tid på at udforme sådanne regler, og statsligt ansatte vil ikke kunne indstille sig til den nye retssagsprøve, før reglerne er udstedt. Justitsministeriet vil i den forbindelse også skulle afklare de økonomiske konsekvenser af at indføre en sådan retssagsprøve og om nødvendigt søge bevillingsmæssig hjemmel til at afholde udgifterne hertil. Der er derfor i ændringsforslaget medtaget en bemyndigelse til justitsministeren til at sætte fastsætte tidspunktet for, hvornår den del af lovforslaget, der angår statsligt ansattes adgang til at møde i retten, træder i kraft.

0:000:00