Blå partier afviser at fremrykke mål om klimaneutralitet
KLIMALOV: Selv om ambitionerne for klimamålet i 2030 er skruet markant op, bør der ikke rykkes på det langsigtede mål om at være klimaneutral i 2050, mener Venstre og DF. Regeringen er tavs.
Andreas Arp
Journalist og redaktørDanmarks langsigtede klimamål om at blive et klimaneutralt samfund i 2050 skal ikke rykkes frem, blot fordi man skruer markant op for klimamålet for 2030.
Det mener både Dansk Folkeparti og Venstre, efter at Enhedslisten, Alternativet og SF i sidste uge åbnede op for at rykke målet frem som en del af de aktuelle forhandlinger om en ny, mere ambitiøs klimalov.
”Vi er mest fokuseret på at nå 70-procentsmålet i 2030. Vi skal først finde ud af, hvordan vi når 2030-målet, og så må vi på baggrund af de erfaringer tage stilling til, hvornår vi kan opnå klimaneutralitet,” siger Dansk Folkepartis klimaordfører, Morten Messerschmidt.
Heller ikke Venstre er klar til at rykke 2050-målet frem på nuværende tidspunkt.
Det mest ansvarsfulde er at holde fast i, hvad vi skal nå i 2030, og så sikre, at det kan lade sig gøre.
Morten Messerschmidt (DF)
Klimaordfører
”Vi forventer, at de sværeste klimareduktioner bliver de sidste procenter, og derfor siger vi senest 2050. Men hvis der kommer nogle nye teknologier, som gør det muligt at opnå klimaneutralitet hurtigere, er vi ikke afvisende over for det,” siger klimaordfører Thomas Danielsen (V).
En gratis omgang
Enhedslisten, Alternativet og SF vil alle have fremrykket målet om klimaneutralitet fra 2050 til 2040, og partierne ser gerne, at det bliver skrevet ind i klimaloven.
Radikale har også tidligere talt for at fremrykke det nationale mål om klimaneutralitet – dog kun til 2045.
Argumentet er, at når man hæver ambitionerne for delmålet i 2030, bør det samme gøre sig gældende for det egentlige endemål i 2050.
Det argument køber Morten Messerschmidt (DF) dog ikke.
Det står der i forståelsespapiret:
I det fælles forståelsespapir for den nye regering, som Socialdemokratiet har forhandlet med Radikale, Enhedslisten og SF, indgår følgende formulering:
"En ny regering vil: ...
Indføre bindende mål. I det førstkommende folketingsår vil en ny regering fremlægge et forslag til en klimalov med bindende delmål og bindende langsigtede mål, indeholdende:
1. Et mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 procent i forhold til niveauet i 1990. Det er et meget ambitiøst mål, og det bliver særlig svært at nå den sidste del af målet fra 65 procent til 70 procent. Det vil kræve virkemidler, vi endnu ikke kender, og derfor en tæt involvering af Klimarådet og andre eksperter for at nå i mål.
2. At Klimarådet skal bistå en ny regering i at afgøre, hvilke reduktionsmål og virkemidler der sikrer, at Danmark lever op til Paris-aftalens temperaturmål.
3. At der foretages en årlig opfølgning på, hvordan det går med målene, og denne opfølgning skal ske i sammenhæng med finanslovsprocessen."
Kilde: 'Retfærdig retning for Danmark'.
