Debat

CEPOS: Milliarder at hente, hvis energiafgifter ensrettes

DEBAT: Motoren bag den grønne omstilling er afgiftssystemet. Og det trænger til at blive reformeret og ensrettet, mener Otto Brøns-Petersen, analysechef i tænketanken Cepos.

CO2-afgiftssystemet er på en række afgørende områder ikke gearet til opgaven i dag, skriver Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos.
CO2-afgiftssystemet er på en række afgørende områder ikke gearet til opgaven i dag, skriver Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos.Foto: Cepos.dk
Anders Redder
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Otto Brøns-Petersen
Analysechef, Cepos

For mange står vindmøllerne på hav og land som et symbol for ”grøn omstilling”, men den store trækkraft kommer fra afgiftssystemet.

Afgifterne gør det dyrere at udlede drivhusgasser. Det reducerer udledningerne. Samtidig virker afgiftsbesparelsen som et indirekte tilskud til energibesparende investeringer og vedvarende energi.

Desværre er afgiftssystemet på en række afgørende områder ikke gearet til opgaven i dag. Udfordringen er ikke blevet mindre af Danmarks nye klimamål for 2030 fra EU.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Derfor er der brug for en reform af de grønne afgifter, ligesom tilskudssystemet til vedvarende energi og energibesparelser har brug for en fundamental revision.

Tre ubalancer i afgiftssystemet
I et hensigtsmæssigt afgiftssystem svarer afgifterne til de såkaldte skadesomkostninger ved forbruget. For eksempel kan forbrug af olie føre til udledninger af svovl og NOx.

Vi kunne vinde cirka 10 milliarder kroner om året alene ved at gøre afgifterne på CO2-udledning ensartet mellem forskellige anvendelser.

Otto Brøns-Petersen
Analysechef, Cepos

Samtidig kan klimamålene for udledning af drivhusgasser ”oversættes” til en skadesomkostning.

For langt de fleste af disse skadesomkostninger er afgifterne faktisk på plads allerede. Men der er groft sagt tre ubalancer. Det kan blandt andet ses af den seneste afgifts- og tilskudsanalyse fra ministerierne.

Den første ubalance er, at der faktisk er en række skadesomkostninger ved vedvarende energi, som ikke er prissat med afgifter. Den eneste alvorlige afvigelse er dog kun partikeludledninger fra brændeovne.

Den anden er, at afgifterne på en del fossile brændsler altså er for høje. Det skyldes de såkaldte energiafgifter, som groft taget kommer oven i afgifterne på de egentlige miljøskader.

Den tredje er, at afgiften på at udlede drivhusgasser varierer voldsomt mellem forskellige slags energiforbrug. Her er det igen energiafgifterne, som er synderen.

Navnlig energiafgiften (og andre uvedkommende pristillæg) på el er alt for høj, om end afskaffelsen af PSO-afgiften har hjulpet lidt. Den absolutte topscorer i denne uskønne konkurrence er dog registreringsafgiften på benzinbiler.

Milliarder at hente på ensretning
De store udsving i afgifterne på CO2 fra forskellige kilder har betydelige samfundsøkonomiske konsekvenser. Opdaterede, foreløbige beregninger på CEPOS’ energimodel viser, at vi kunne vinde cirka 10 milliarder kroner om året alene ved at gøre afgifterne på CO2-udledning ensartet mellem forskellige anvendelser.

Når prisen på at udlede drivhusgasser svinger så meget, kommer vi til at bruge mange penge på at reducere CO2, som er forholdsvis dyr at fjerne, på bekostning af reduktioner, som kunne gennemføres meget billigere.

Som sagt er den absolut største ubalance registreringsafgiften på benzinbiler. Problemet er ikke alene afgiftens størrelse, men nok så meget den indbyggede meget store økonomiske straf for at køre mindre på literen. Den fungerer som en meget høj CO2-afgift.

Straffen for at køre en kilometer mindre på literen er op til 4.000 kr. Det er let at se i gadebilledet, at så progressiv en skat på CO2 ikke er specielt hensigtsmæssig. Den ansporer eksempelvis kraftigt til at anskaffe sig to minibiler i familien i stedet for én større familiebil.

Gennemsnitsligt set er skadesomkostningerne ved at køre en kilometer i en benzinbil 71 øre (ifølge den officielt anvendte trafikøkonomiske opgørelse).

Heraf er CO2-udledning i øvrigt kun en 5-øre. Langt det meste er bilernes støj, trængsel og øvrige miljøskader.

Afgiftsbelastningen per kørt kilometer er imidlertid 121 øre (baseret på Skatteministeriets gennemsnitsberegning). Det vil sige, at der er en overbeskatning af benzinbiler på 50 øre per kilometer. Det svarer til en beskatning på 170 procent af skadesomkostningerne.

Skal vi gøre den grønne omstilling omkostningseffektiv, kommer vi ikke uden om en afgiftsreform.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Otto Brøns-Petersen

Analysechef, Cepos
cand.polit. (Københavns Uni. 1989)

0:000:00