Da Alternativet fik kolde fødder om sit eget klimamål

Hvis vi skal blive enige med resten af oppostionen omkring virkemidlerne i klimapolitikken, så kan det give bøvl, hvis vi melder meget forskellige ting ud.
Christian Poll (ALT)
Klimaordfører
Blot få dage efter Alternativet lod sig interviewe af Altinget om et superambitiøst klimamål for 2030, har partiet valgt at sætte i backgear, inden interviewet blev udgivet.
Fakta
Regeringens klimamål
Det står der i regeringsgrundlaget:
EU har en målsætning på 27 pct. vedvarende energi i 2030. Den målsætning har Danmark allerede opfyldt. Danmark vil gå videre end det. Regeringen vil derfor arbejde for, at Danmark i år 2030 skal have mindst 50 pct. af sit energibehov dækket af vedvarende energi(...)
Dette nye mål skal sikre, at Danmark bibeholder et højt tempo i vores grønne omstilling, så vi når vores mål for 2050 på en så omkostningseffektiv måde som muligt. Regeringens langsigtede mål for 2050 er et Danmark som lavemissions-samfund, der er uafhængigt af fossile brændsler.
Det står der i regeringsgrundlaget:
EU har en målsætning på 27 pct. vedvarende energi i 2030. Den målsætning har Danmark allerede opfyldt. Danmark vil gå videre end det. Regeringen vil derfor arbejde for, at Danmark i år 2030 skal have mindst 50 pct. af sit energibehov dækket af vedvarende energi(...)
Dette nye mål skal sikre, at Danmark bibeholder et højt tempo i vores grønne omstilling, så vi når vores mål for 2050 på en så omkostningseffektiv måde som muligt. Regeringens langsigtede mål for 2050 er et Danmark som lavemissions-samfund, der er uafhængigt af fossile brændsler.
Kilde: Statsministeriet
Nu er det ”måske ikke så smart” med en solomelding på klimaområdet, lyder det.
I første omgang lød det ellers fra Alternativets klimaordfører, Christian Poll, at Danmark skal have et CO2-reduktionsmål på mindst 70 procent i 2030 i forhold til 1990. Alternativets mål var sat, efter man havde ”lyttet til baglandet og ngo'erne”, og skulle være en trædesten til at fremrykke regeringens klimamål for 2050 frem til 2040.
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget Energi og Forsyning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Energi og Forsyning
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
- Synergi: Krigen i Iran minder os om, at vi stadig overser det vigtigste værktøj mod energikriser
Nyhedsoverblik
Problemer med elnettet

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet

















