Dansk Energi: Svensk elprop skader grøn omstilling

DEBAT: Politikerne skal tage fat i vores svenske naboer og sørge for, at handlen med el over grænsen kan komme til fungere ligesom for alle andre varer, der flyder mellem Sverige og Danmark, skriver Anders Stouge fra Dansk Energi.

Af Anders Stouge
Viceadministrerende direktør, Dansk Energi

Det er nemt for os danskere at komme til og fra Sverige. Det sørger bro, færge og tog for. Men det er svært for den danske strøm at tage turen over sundet.

Svenska Kraftnät sætter nemlig prop i elforbindelserne mellem Danmark og Sverige – og har gjort det i mange år. I 2017 begrænsede svenskerne forbindelserne fra både Sjælland og Jylland i over halvdelen af tiden. Størrelsen af begrænsningen varierer, men i gennemsnit kunne Danmark kun få lov at udnytte omkring 70 procent af kapaciteten på elkablerne fra Danmark til Sverige.

Det svarer til, at hver tredje færge fra Helsingør bliver afvist i Helsingborg, at hver tredje tog fra København bliver afvist i Malmø, og at overhalingssporet på Øresundsbroen er lukket, så man kun kan køre i indersporet og nødsporet. Det er en uacceptabel adfærd, som skader den frie konkurrence, væksten og den grønne omstilling.

Elproducenter taber millioner
Når svenskerne stiller grænsebomme op for vores strøm, kan deres kernekraft køre på fuldt tryk. Det er i direkte modstrid med EU’s indre marked, hvor der skal være fri adgang over grænserne, og så må priserne bestemme, hvem der skal forsyne hvem.

Konsekvensen er, at danske producenter kan have svært ved sælge deres el. Samtidig forvrænges prisbilledet til tider med negative eller meget lave priser i Danmark og Tyskland, alt imens svenskerne har normale priser.

Var der fri adgang på tværs af grænser, ville det have en afsmittende effekt på tværs af Danmark, Sverige og Tyskland, så priserne blev udlignet. Det er til gavn for forbrugere i regionen, da de billigste ressourcer udnyttes først.

Men det koster ikke kun millioner af kroner for de danske elproducenter. Propperne er også dyre for den grønne omstilling. Hvis grøn energi som for eksempel vind skal klare sig på markedsvilkår i fremtiden, er en uhindret handel mellem nabolande en nødvendighed.

Det skyldes, at de danske investeringer i vind og sol får en dårligere afregning i markedet, når svenskerne afviser vores strøm ved grænsen. Jo dårligere afregning vind og sol får på markedsvilkår, jo mere er der behov for VE-støtte.

Politisk handling nu
Fra svensk side lyder forklaringen, at den kunstige flaskehals skyldes interne kapacitetsproblemer i elnettet omkring Gøteborg. Samtidig beder svenskerne om vores tålmodighed i yderligere nogle år, da de har søgt om tilladelse til at opsætte nye ledninger.

Det klinger hult, eftersom Svenska Kräftnet har haft næsten ti år til at udbygge nettet og fjerne flaskehalsen omkring Gøteborg.

Situationen er kritisk og skal løses nu. Derfor lyder opfordringen til politikerne: Tag fat i vores svenske naboer, og sørg for, at handlen med el over grænsen kan komme til fungere ligesom for alle andre varer, der flyder mellem Sverige og Danmark.

Der skal handles nu
På det seneste har energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) givet udtryk for, at han er opmærksom på problematikken. Det er glædeligt, men der skal handles nu.

Tiden er inde til, at politikerne – både på nationalt og europæisk niveau – også her sætter en stopper for en protektionisme, der skader et frit, indre energimarked, ligesom man gjorde over for Tyskland tidligere på året.

En åbning af elforbindelserne over sundet vil betyde, at svenskerne får lettere adgang til billig og grøn strøm. Samtidig vil det blive endnu mere attraktivt at investere i ny vedvarende energi, da det marked, den grønne strøm kan afsættes på, bliver markant større.

Der er ingen tid at spilde. Proppen skal af flaskehalsen.

Forrige artikel Frej: Politikerne skal ikke beskytte landbruget mod klimaet Frej: Politikerne skal ikke beskytte landbruget mod klimaet Næste artikel Lektor om energiaftalen: Klimaet venter ikke på den billigste løsning Lektor om energiaftalen: Klimaet venter ikke på den billigste løsning
Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.