De Frie Energiselskaber: Energispareordningen er et tag-selv-bord til millioner

DEBAT: Energispareordningen er fyldt med huller, som elselskaberne udnytter til egen vinding og forbrugernes ugunst. Det viser en ny skandale, skriver Jette Miller, administrerende direktør i De Frie Energiselskaber.

Af Jette Miller
Administrerende direktør i De Frie Energiselskaber

Som JP Finans skrev tirsdag, har landets største andelsselskab, SEAS NVE Holding, afholdt et udbud af energibesparelser på 170 millioner kroner. 

Et af deres egne selskaber blev kåret som vinder med en overpris på op mod 44-47 millioner kroner sammenlignet med et udbud hos Radius. SEAS NVE-koncernens handel med sig selv gav med andre ord selskabet en merindtjening, mens selskabets egne kunder fik en betydelig meropkrævning. 

Efter interesse fra pressen har SEAS NVE nu trukket udbuddet tilbage. At handlen overhovedet kunne finde sted, afslører, at de politiske aftaler på energiområdet er en åben ladeport for at snyde de almindelige el-kunder.

”Alt er gået efter bogen”
Grundlaget for udbuddet er ”Aftale om Energibesparelser” (ESO) til 1,5 milliarder kroner, som elselskaberne har indgået med energiminister Lars Christian Lilleholt (V). Aftalen indebærer, at elselskaberne selv kan bestemme, hvordan de vil indrette sig for at få lavet energibesparelser. 

Derfor har SEAS NVE i månedsvis fastholdt, at alt er gået efter bogen, at alle har haft mulighed for at byde ind og så videre. 

Og de har formelt set ret: ESO-aftalen giver nemlig mulighed for, at selskaberne:

  • Skaber grundlag for betydelig koncernintern profit i handlen med sig selv.
  • Stiller sit eget kommercielle selskab bedre i konkurrencen end andre selskaber.
  • Afskærmer markedet for energibesparelser til fordel for eget koncernselskab.

Formalia er overholdt. Realiteten er dog, at SEAS NVE afholdt udbuddet i skjul via deres holdingselskab på en norsk udbudsportal, hvor de allerede på udbudslisten kunne se, at deres eget selskab var det eneste energiselskab - og at ingen af de øvrige tidligere havde været på deres leverandørliste.

Nu trækker SEAS NVE så tilsyneladende stikket og annullerer deres udbud måneder efter, det er afsluttet. Det er godt for forbrugerne i SEAS NVE-koncernens netområde, der nu i realiteten spares for en millionregning fra deres eget energiselskab.

Tag-selv-bordet dokumenteret igen
Tilbage står dog, at ESO stadig er et tag-selv-bord til millioner. Fortsat fyldt med huller som elselskaberne er i stand til at udnytte til egen vinding og forbrugernes ugunst. 

Den helt store skade sker, når særregulering som ESO indgås mellem elsektoren og energiministeren, fordi den tilsidesætter al anden almindelig markedslogik og lovgivning. I det konkrete tilfælde kan Konkurrencestyrelsen eksempelvis ikke gå ind i sagen på grund af særaftalen.

Spørgsmålet er ikke, om det her er en enlig svale. Spørgsmålet er, hvornår næste sag dukker op. Sådan er det, fordi adfærden her er en direkte spejling af, hvordan en række elselskaber systematisk har brugt ordningen til koncerninterne gevinster. 

Konstant og Radius er for tiden de eneste netselskaber, hvor det er muligt at handle direkte som en ekstern aktør. Det er fair og lige konkurrence.

Alle andre elselskaber kræver, at salg skal ske til et søsterselskab, hvorefter selskaberne så har mulighed for at afskærme markedet, skabe koncernintern profit og stille sit eget selskab bedre i konkurrencen.

ESO er fyldt med huller og dyr for forbrugerne 
Den konstruktion er ikke ideel for forbrugerne, fordi koncernintern handel åbenlyst gør det dyrere at være kunde. Konstruktionen er heller ikke ideel for tilsynet, fordi det kan være noget nær umuligt at gennemskue selskabernes konstruktioner og avancerede handler. 

Vi vil på det kraftigste opfordre til, at energiministeren og energipolitisk udvalg handler nu. Her er et par forslag til, hvor man bør tage fat:

  • Skærpet tilsyn: Energitilsynet bør føre skærpet tilsyn med SEAS NVE’s ESO-forretning, indtil ordningen er afviklet.
  • Markedsmæssighed: Energitilsynet bør igangsætte en gennemgribende kontrol af SEAS NVE's koncerninterne aftaler: Er de indgået på markedsmæssige vilkår? 
  • Habilitet: Stram kravene for habilitet, så monopolforretningen reelt bliver upåvirkelig af koncerninterne interesser. Beslutninger i monopolselskabet skal træffes her – og ikke af eksempelvis koncernledelsen.
  • Aftalebrud: Konstruktionen af aftalen overlader for meget frirum til selskabernes egen dømmekraft og moral taget de store økonomiske egeninteresser i betragtning. Energiministeren bør opsige ordningen for energibesparelser straks. 

Vi har brug for stærke elmonopolforretninger, der neutralt og objektivt behandler alle fast, fair og lige. Det behov har både de kommercielle selskaber, der låner monopolernes elnet, men i allerhøjeste grad også de kunder eller ejere, som elnetselskaberne varetager opgaver for. 

Derfor skal der ryddes op nu, så pengemaskinen stoppes, og unødvendige millionregninger til egne kunder forhindres.

Forrige artikel Øko-råd: Vil regeringen virkelig halvere udbygningen af havvind? Øko-råd: Vil regeringen virkelig halvere udbygningen af havvind? Næste artikel Folkekirkens Nødhjælp: Nu kobler FN's Sikkerhedsråd klimaforandringer og konflikt Folkekirkens Nødhjælp: Nu kobler FN's Sikkerhedsråd klimaforandringer og konflikt
Kommunikationspris går til klimaprofessor

Kommunikationspris går til klimaprofessor

PRISUDDELING: Professor i klima og økonomi Kirsten Halsnæs fra DTU er årets modtager af Forskningskommunikationsprisen. Den bliver uddelt i forbindelse med Forskningens Døgn.