Dansk Erhverv: Ja tak til konkurrencedygtig forsyning

Af Søren Büchmann Petersen
Energipolitisk chef Dansk Erhverv

Et af de væsentlige vækstbidrag i regeringens helhedsplan for 2025, som blev præsenteret den 30. august sammen finanslovsforslaget, er en effektivisering af forsyningssektoren, der skal give et bidrag til væksten i BNP på 5,5 milliarder kroner i 2025.

Dansk Erhverv er enig i, at der er behov for at gøre noget for at få mere gang i den økonomiske vækst, der gennem flere år har haft mere end svært ved at følge udlandets.

Vækstbidraget fra forsyningsstrategien er den afledte effekt på BNP af regeringens målsatte effektiviseringer på 5,9 milliarder kroner i forsyningssektoren. Det er en ganske ambitiøs plan, som i praksis vil vise sig ved, at danske husholdninger og virksomheder kan købe energi og andre forsyninger til lavere priser, end der ellers ville være.

Lavere priser på el, varme, vand og affaldshåndtering gavner konkurrenceevne og efterspørgsel, og de lavere priser indgår således som positive effekter i den nationaløkonomiske regnemaskine, der med regeringens helhedsplan og andre kommende initiativer, skulle give et samlet BNP-plus på hele 65 milliarder kroner i 2025.

Regeringens forsyningsstrategi har sin rod i regeringsgrundlaget fra 2015, hvor det slås fast, at danskerne skal have mere for pengene i forsyningssektoren - en ambition, som Dansk Erhverv deler.

Hvis McKinseys analyse virkelig er mere ”gak end genial”, og produktivitetstal fra Danmarks Statistik ikke yder sektorens præstationer retfærdighed, må kritikerne kunne lægge beviserne frem.

Mange automatreaktioner
Siden har en konsulentrapport, der er udarbejdet for Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, skabt grundlag for at sætte kroner og øre på ambitionerne og identificere de nødvendige initiativer for at gøre dem til virkelighed.

Dansk Erhverv har fra starten støttet initiativet og gør det fortsat. Forsyningssektoren løser en vigtig samfundsopgave, og det er væsentligt for danske virksomheder, at det sker på den bedst mulige måde af en sektor, der har den rette struktur og er drevet af hensigtsmæssige incitamenter.

Her kommer man ikke uden om, at nogle af de gældende økonomiske principper og flertydige mål for dele af forsyningssektoren kan have en modproduktiv effekt, hvilket jo blandt andet betones af den kendsgerning, at sektoren som helhed gennem flere år har præsteret en decideret negativ produktivitetsudvikling.

Det er naturligt og positivt, at aktørerne i forsyningssektoren i form af brancheforeninger og eksperter fra universitetsverdenen reagerer og bidrager til debatten om strategien for fremtidens forsyningssektor.

Det er imidlertid oplevelsen, at nogle af reaktionerne hidtil har været temmelig automatiske, og at de uden den store refleksion om initiativets overordnede sigte har villet skyde tankerne ned eller gjort forsøg på at modsætte sig idéerne om forandring med bløde argumenter om danske traditioner, nærhed til borgerne med videre. Også fra universitetsverdenen savnes en mere fakta- og analysebaseret argumentation.

Kom frit frem, kritiske aktører
For Dansk Erhverv handler 2025-planens forsyningsstrategi først og fremmest om at sikre forsyning til konkurrencedygtige priser og om at give markedskræfterne frihed til at råde i så vidt omfang, som det giver mening.

De naturlige monopolområder, der så står tilbage, bør så være genstand for en stram styring, og monopolernes aktiviteter begrænses til, hvad der i realiteten er naturlige monopolaktiviteter. Derudover bør debatten foruden pris ligeledes handle om forsyningssikkerhed.

Det burde være tid til, at forsyningssektorens kritiske aktører kommer på banen og bidrager med en ordentlig og faktuel argumentation.

Hvis McKinseys analyse virkelig er mere ”gak end genial”, og produktivitetstal fra Danmarks Statistik ikke yder sektorens præstationer retfærdighed, må kritikerne kunne lægge beviserne frem.

Os, der betaler regningerne, lytter gerne, men bare at sige ”nej til forandring” er ikke et ordentligt svar.