DN: Biomasse er vores værste værn mod klimaforandringer

DEBAT: Fremtidens energiforsyning skal baseres på de eneste rigtige vedvarende energikilder, vi har, for eksempel vind, sol og geotermi, og i det billede er der brug for at se mod varmepumper i stedet for biomasse, skriver Lasse Jesper Pedersen fra DN.

Af Lasse Jesper Pedersen
Klima- og energipolitisk rådgiver, Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening (DN) ønsker en fuldstændig udfasning af afbrændingsbaseret energi, fordi det er den eneste måde, vi når i mål med Parisaftalen, og fordi alternativet er tosset. Teknologierne, der kan bringe os i mål, uden for eksempel biomasse i kraftvarmen, kender vi, og hvis rammebetingelserne er rigtige, så kan vi inden for få år fuldstændigt undvære energiformer, der ødelægger ressourcer.

Det kræver politisk mod, gåpåmod og handlekraft, og det mener vi, den nye energiaftale skal afspejle.

Vi har tre ønsker til, hvad energiaftalen bør indeholde vedrørende afbrænding af biomasse:

1. En ambitiøs plan for udfasning af afbrændingsbaseret energi (kul, olie, biomasse, affald)

2. Et kulstofbudgetmål flugtende med Parisaftalen

3. En mekanisme der sikrer, at rigtig vedvarende energi aldrig må vige for biomasse, når alternativet er teknisk muligt

Der er brug for negative emissioner
For at nå målene i Parisaftalen vil der i følge FN’s Klimapanel (IPCC) være brug for såkaldt ’negative emissioner’ svarende til en tredjedel af de globale udledninger i dag.1 
Her er skovene vores vigtigste, billigste, sikreste og mest sandsynlige virkemiddel. Desværre viser tal fra kommissionen, at de europæiske skoves evne til at optage kulstof, og lagret i skovene, ifølge landeindberetningerne, vil falde med en tredjedel frem mod 2030 og halvdelen mod 2050 2 qua øget efterspørgsel.

Den fortærskede diskussion, om biomasse(kraftvarme) er ”CO2 neutral” eller ej, er derfor ligegyldig. Lagret og optaget af kulstof i skovene skal stige.

Er kilden til ”bæredygtig biomasse” uudtømmelig?
I Danmark ønsker man i 2019, at 90 procent af biomassen i kraftvarmen består af ”bæredygtig biomasse”. Det har dog vist sig at være lidt af en udfordring at skaffe nok ”bæredygtig biomasse”, efterhånden som efterspørgslen på træ til energi er steget i Danmark, i EU og globalt, og andre også begynder at efterspørge ”bæredygtig biomasse”.
Mellem 2010 og 2016 er den globale efterspørgsel efter industrielle træpiller således næsten tredoblet 3.

Det er positivt, at vi i Danmark har en ambitiøs brancheaftale for brug af bæredygtig biomasse, og at man i EU arbejder for at få en, men vi har meget svært ved at se, hvordan skovejerne skal følge med, uden at industrien må slække gevaldigt på kravene i årene fremover.

Hvor lang er en overgang?
Branchen undskylder sig ofte med, at der alene er tale om en overgangsteknologi. Sådan som vi ser det, så står et nyt kraftvarmeværk ifølge teknologikataloget i 25-40 år, så spørgsmålet er, hvor lang er en ”overgang” egentlig?
Faktum er, at værket stadig vil stå fuldt funktionelt på den anden side af dér, hvor vi mener, at energiforsyningen skal være baseret på 100 procent vedvarende, og ikke bare fornybar energi.
Vi kender dilemmaet: ”ny vindenergi” er billigere end ”ny kulkraft”, men kulanlæggene er betalt, og ny vindenergi kan ikke konkurrere med ”gammel kulkraft”.
Når biomasseværkerne er betalt ud om 10-15 år, er vi igen låst fast.

I forhold til at nå målene fra Paris må vi heller ikke glemme, at det ikke er en bestemt procentsats i et bestemt år, der er vigtig, men hvor meget kulstof der brutto (udledninger minus negative emissioner) er udledt i perioden.
Derfor foreslår DN et kulstofbudgetmål; altså et mål for hvor meget vi i Danmark kan tillade os at udlede brutto frem mod 2050.

FN’s klimapanel satte i 2014 et tal på, hvor meget vi globalt havde at snolde for: 2900 Gigaton CO2 ækvivalenter.
Med den nuværende udledningstakt ryger vi over 1,5 gradersmålet om bare 3 år, og 2 gradersmålet om 19 år.

Vi ved det godt, vi har teknologien, men tør vi?
Vi skal turde være ambitiøse og sætte mål, som trækker en dagsorden og en udvikling derhen, hvor vi gerne vil – også selvom vi ikke har alle løsningerne klar, når vi vågner i morgen.
Et stærkt og bredt politisk signal vil give udviklere og investorer mod og blod på tanden.

For at nå målene i Paris er der ikke så meget at rafle om: fremtidens energiforsyning skal baseres på de eneste rigtige vedvarende energikilder, vi har, for eksempel vind, sol og geotermi, og i det billede er der brug for at se mod varmepumper i stedet for biomasse.
Der hvor disse teknologier ikke rækker, må vi supplere med affaldsbaseret biogas og avancerede biobrændsler såsom bio-electrofuels.

Alene det at vi har en brancheaftale for brug af biomasse i kraftvarme understreger, at teknologien er fyldt med faldgruber.
Hvorfor bliver vi ved med at se mod biomasse i kraftvarmen, når vi har alternativer, som er billigere, meget mindre problematiske, og som er langsigtede løsninger?

Biomasseafbrænding er unødvendig og har ikke en plads i fremtidens energiforsyning. Lad os ikke sammenligne med kul, men med de gode alternativer, som biomassen vil blokere for.

...

1: https://www.theguardian.com/environment/2018/feb/01/silver-bullet-to-suck-co2-from-air-and-halt-climate-change-ruled-out
2: http://www.fern.org/publications/ngo-statements/ngo-position-post-2020-lulucf-regulation
3: https://www.pellet.org/wpac-news/global-pellet-market-outlook-in-2017

Forrige artikel Jørgen Henningsen: Biomassens absurde CO2-kredit fejes ind under gulvtæppet Jørgen Henningsen: Biomassens absurde CO2-kredit fejes ind under gulvtæppet Næste artikel Brintbranchen: Den grønne el skal både bruges direkte og forædles Brintbranchen: Den grønne el skal både bruges direkte og forædles
  • Anmeld

    Holger Skjerning · Tidligere lektor i fysik og energi ved DTU

    Biomasses CO2-neutralitet...!

    Brænde og flis fra danske skove bidrager ikke til klimaændringerne. Det skyldes, at de danske skove styres med fast hånd, så mængden af skov ikke reduceres, men tvært imod vokser lidt.
    Det er forklaret grundigt på REO.dk under FAQ.
    Derimod er importeret biomasse mindre CO2-neutralt, dels fordi ikke alle lande har reguleret skovdrift, dels fordi den øgede transport udsender CO2.
    Så her kræver det en grundigere vurdering at beregne, om f.eks. træpiller er 70, 80 eller 90 % CO2-neutrale.

  • Anmeld

    Lilian Nielsen

    Klimaændringer og belastning af verdens skove

    Løsning på klimaproblemerne bør ikke være afhængig af, hvad danske skove kan levere og i øvrigt må betale i form af forringet biologisk mangfoldighed.
    Lige nu kommer knap halvdelen af Danmarks ikke - fossile energi fra træbaseret energi, svarende til ca 13 % af vores samlede energiforbrug og af det anvendte træ udgør den importerede træbaserede biomasse to trediedele. Dette lægger et massivt pres på verdens skove, og efterspørgslen er stigende især efter udenlandsk træ i form af træpiller
    I stedet for at lade træerne binde CO2 , mens de vokser, belaster man verdens skove og klimaet i det øjeblik, man anvender det i el- og fjernvarmeprodktionen.

  • Anmeld

    Holger Skjerning · Tidligere lektor i fysik og energi ved DTU

    Dansk biomasse er næsten CO2-neutral...!

    Jeg er enig med Lilian Nielsen i, at dansk biomasse slet ikke kan dække DK's energibehov. Men det kan levere væsentlig backup til vindmøllers og solcellers ustabile el-produktion.
    Derfor er det vigtigt at vide, at dansk biomasse lever op til de ønskede CO2-krav.
    Og jeg gentager, at vi er nødt til at importere biomasse (træpiller), og at det kræver mere viden og beregninger at afgøre graden af træpillerne CO2-neutralitet.
    Desuden bliver der et problem, hvis også andre lande udnytter deres biomasse, så pris og forsyningssikkerhed trues.