Klimarådgiver: Erstat myter og fejltagelser med tal og fakta i spørgsmålet om klimaflygtninge

Klimaforandringer og ekstremt vejr er hvert eneste år skyld i, at millioner af mennesker må flygte fra hus og hjem. Formålet med dette indlæg er at rydde op i myter og fejltagelser, angående klimaflygtninge, og erstatte dem med tal og fakta, skriver Mathias Høj Kristensen.

Placeholder image
Arkivfoto: oversvømmelse i al-Qanaa i Sydsudan, 14. september, 2021.
Foto: Ashraf Shazly/AFP/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lad mig bare slå det fast med det samme:

Klimaforandringer og ekstremt vejr er hvert eneste år skyld i, at millioner af mennesker må flygte fra hus og hjem. Disse mennesker omtales ofte forskelligt, men blandt de mest almindelige betegnelser er ”klimaflygtninge”, ”klimamigranter” eller ”klimafordrevne”.

Desværre er dele af den offentlige debat om klimarelateret fordrivelse præget af flere fejl og misforståelser, og formålet med dette indlæg er derfor at rydde op i myter og fejltagelser og erstatte dem med tal og fakta.

I perioden 2008-2015 har antallet af klimafordrivelser ligget på i gennemsnit 21,5 millioner om året. I 2019 steg tallet til 24 millioner, og sidste år blev intet mindre end 30 millioner mennesker fordrevet af klimaforandringer og ekstremt vejr.

Mathias Høj Kristensen, klimarådgiver i Care Danmark

Lad os starte med noget af det vigtigste først.

Hvornår er man klimaflygtning?
Der eksisterer i dag ikke en international anerkendt definition af, hvornår et menneske kan kategoriseres som ”klimaflygtning”. En simpel definition er, at en klimaflygtning kort og godt er et menneske, der flygter fra langsomme klimaforandringer, for eksempel ørkendannelse og havvandstigninger, eller pludselige klimakatastrofer som voldsomme orkaner og oversvømmelser.

I Danmark har medier og politikere talt om klima- og miljøflygtninge i årtier. SF’s Margrethe Auken gjorde det så sent som i mandags her på Altinget, og Socialdemokratiets Helle Degn talte allerede i starten af 1990’erne om, at ”… det er en tragisk kendsgerning, at der bliver flere og flere miljø-, hunger- og minoritetsflygtninge i verden”.

Derudover er det vigtigt at notere sig, at der typisk er tale om mennesker, der er på flugt i deres eget land, hvilket hænger sammen med næste punkt:

Er klimaflygtninge beskyttet af FN’s Flygtningekonvention?
Nej, FN’s Flygtningekonvention beskytter ikke mennesker, der flygter fra orkaner, oversvømmelser, tørker, skovbrande, stigende havniveau og andre klimafænomener. Af samme grund er klimaflygtninge ikke en juridisk-gældende betegnelse, men skal snarere ses som en del af hverdagssproget, der bruges af mange – men ikke alle – om mennesker, der tvinges på flugt af ekstremt vejr og klimaforandringer.

Hvor mange mennesker tvinger klimaforandringer og ekstremt vejr på flugt om året?
I perioden 2008-2015 har antallet af klimafordrivelser ligget på i gennemsnit 21,5 millioner om året. I 2019 steg tallet til 24 millioner, og sidste år blev intet mindre end 30 millioner mennesker fordrevet af klimaforandringer og ekstremt vejr.

Til sammenligning blev cirka 10 millioner fordrevet af vold og konflikt. Det viser tal fra det globale ekspertcenter for intern fordrivelse, IDMC. Kina, Bangladesh, Filippinerne og Indien toppede i 2020 listen over lande, hvor flest mennesker i løbet af året blev fordrevet af særligt orkaner og oversvømmelser, men også Mozambique, Guatemala og Honduras har været hårdt ramt de senere år.

Afghanistan, Indien, Pakistan og Etiopien var per 31. december 2020 de fire lande, hvor flest mennesker fortsat levede som klimaflygtninge.  

Er klimaflygtninge kun fordrevet kortere tid ad gangen?
En af de mest sejlivede myter om klimafordrivelse er, at klimaflygtninge ofte kan returnere til deres hjem forholdsvist hurtigt. Undersøgelser fra IDMC viser dog, at klimaflygtninge i stigende grad er fordrevet længere tid ad gangen, og at der for nogle nærmest er tale om en permanent tilstand.

For eksempel huser Afghanistan i dag intet mindre end 1,2 millioner klimaflygtninge, som gennem årene er flygtet fra ekstrem tørke og oversvømmelser. Et andet eksempel finder vi i Mozambique, hvor cyklonen Idai i 2019 førte til, at 550.000 mennesker blev fordrevet.

Situationen, to år efter, er at lidt over 80.000 fortsat lever i fordrivelse, mens mange er vendt hjem til enorme ødelæggelser, hjemløshed og dårlige forsørgelsesmuligheder.

En af de mest sejlivede myter om klimafordrivelse er, at klimaflygtninge ofte kan returnere til deres hjem forholdsvist hurtigt. Undersøgelser fra IDMC viser dog, at klimaflygtninge i stigende grad er fordrevet længere tid ad gangen, og at der for nogle nærmest er tale om en permanent tilstand.

Mathias Høj Kristensen, klimarådgiver i Care Danmark

Hvor mange mennesker vil klimaforandringer tvinge på flugt i fremtiden?
Antallet af klimaflygtninge kommer til at stige markant i fremtiden, men præcist hvor meget afhænger af, i hvilket omfang det lykkes at reducere de globale CO2-udledninger og hjælpe skrøbelige stater med at tilpasse sig et forandret klima.

Flere store organisationer har dog forsøgt at estimere, hvor mange, der vil være tale om. Verdensbanken har netop udgivet en rapport, der anslår, at alene stigende havniveau, faldende udbytte fra afgrøder samt mangel på ferskvand risikerer at fordrive op mod 216 millioner mennesker inden 2050.

Det er mange, men det understreges i rapporten, at man ikke har medregnet de millioner af mennesker, som derudover ventes at blive tvunget på flugt af orkaner, tørker og ekstreme mængder nedbør.

Det samlede antal må alt andet lige forventes at være markant større, idet oversvømmelser og orkaner i dag er de to typer klimakatastrofer, der skaber flest klimaflygtninge.

Er klimaflygtninge på vej til Europa?
Langt størstedelen af verdens klimaflygtninge er i dag på flugt i deres eget land. Årsagen skal blandt andet findes i, at klimafordrivelse som nævnt ikke giver ret til at søge asyl under FN’s Flygtningekonvention.

Det er dog værd at notere sig, at nogle lande tidligere har givet humanitært ophold til folk med afsæt i konsekvenserne af klimaforandringer. I starten af 00’erne fik 31 afghanere for eksempel ophold i Danmark på grund af ekstrem tørke og fødevareusikkerhed.

Der er næppe tvivl om, at størstedelen af fremtidens klimaflygtninge også vil være internt eller regionalt fordrevne. I takt med at flere områder bliver noget nær ubeboelige på grund af stigende temperaturer, påpeger tænketanke og fagfolk imidlertid, at antallet af mennesker, som tvinges på flugt på tværs af grænser, også kommer til at stige

Læs også

Desuden er det vigtigt at huske, at mange af de traditionelle flygtninge, som i dag lever i Europa, er flygtet fra lande, hvor klimaforandringer i større eller mindre grad har spillet en rolle i konflikterne, fx i Syrien, Afghanistan og Somalia.

FN’s Ørkenspredningskonvention, UNCCD, har tidligere konkluderet, at 40 procent af konflikterne de sidste 60 år har været associeret med kampe om land og naturressourcer. Og USA’s udenrigsminister Antony Blinken udtalte tidligere i år, at 12 ud af 20 af verdens mest klimasårbare lande også er ramt af voldelige konflikter.

Netop derfor tales der i NATO og FN i disse år om, at klimaforandringer skal ses som en trusselsforstærker, der potentielt kan starte nye konflikter og føre til grænseoverskridende flygtningestrømme.

Hvordan kan risikoen for flere klimafordrivelser reduceres?
Skal antallet af klimaflygtninge forebygges, skal der både smarte løsninger og langsigtede investeringer til. Udledningerne af CO2 skal naturligvis reduceres, hastigt, og nødhjælp, udviklingshjælp og klimastøtte skal tænkes bedre sammen, så bæredygtighed bliver en faktor i alt fra fredsopbygning og fødevaresikkerhed til opførelsen af skoler og infrastrukturprojekter.

Først og fremmest er det afgørende, at der kommer et stærkere fokus på forebyggelse, hvilket kræver finansiering. Derfor er det ganske enkelt essentielt, at rige lande begynder at betale den årlige klimabistand på 100 milliarder amerikanske dollars, som de har lovet verdens fattigste og mest klimasårbare mennesker.

En dugfrisk opgørelse fra OECD viser desværre, at mobiliseringen af klimabistand er stagneret fuldstændig; der mangler årligt 20 milliarder amerikanske dollars i forhold til målet.

En stor del af pengene er lån på almindelige markedsvilkår, og det halter især gevaldigt med midlerne til klimatilpasning. I forhold til det sidste bør flere lande følge Danmarks eksempel og øge andelen af klimabistand, der målrettes klimatilpasning, så sårbare lande får den fornødne hjælp til at imødegå de regionale klimaforandringer.

Samlet set er konsekvensen af den manglende finansiering, at de fattigste lande, som bærer det historisk mindste ansvar for klimakrisen, får vanskeligere ved at omstille sig fra sort til grøn energi, tilpasse sig et varmere klima og opbygge kapacitet til at håndtere kommende klimakatastrofer.

Så meget desto vigtigere er det derfor, at årets COP26 i Glasgow ender ud med, at flere rige lande øger deres klimabistand – og at pengene ikke tages fra udviklingsbistanden, sådan som flere lande, deriblandt Danmark, desværre gør i dag.

Beskyttelse af klimaflygtninge
Sidst men ikke mindst er det nødvendigt at styrke beskyttelsen af klimaflygtninge og deres ret til at leve gode, meningsfulde liv.

En del af løsningen er måske – som Danmark tidligere har gjort – at give humanitære opholdstilladelser til de hårdest ramte klimaflygtninge og bidrage mere til genopbygning og genbosætning lokalt.

I den forbindelse bliver det interessant af følge anbefalingerne fra præsident Bidens arbejdsgruppe, som blandt andet har fået til opgave at undersøge mulighederne for at genbosætte ofrene og forebygge klimarelateret fordrivelse.

Sikkert er det i hvert fald, at med mindre verdens lande øger de grønne ambitioner og investeringer markant, kommer vi til at se en eksplosion i antallet af klimaflygtninge, og det er næppe i nogens interesse.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser