Forbrugerrådet til Arla: Klimakompensation gør ikke jeres produkter CO2-neutrale

Af Anja Philip
Formand, Forbrugerrådet Tænk
”Klimakompensation er ikke greenwashing,” skriver Arla i et debatindlæg i Altinget 10. november.
Det er vi i Forbrugerrådet Tænk helt enige i. Men enigheden stopper, når Arla hævder, at deres mælk kan blive CO2-neutral, hvis de køber klimaaflad et andet sted i verden end i egen kostald.
Lad os være ærlige. Det er klimabelastende at producere animalske produkter. Selvom Arla skal have stor anerkendelse for, at de gør rigtig meget for at nedbringe klimabelastningen i deres produktion, så kan de ikke umiddelbart ændre på det.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk
Derfor er det selvfølgelig netop relevant for Arla at klimakompensere. Og det er også helt i orden at fortælle os forbrugere om det gode arbejde.
Det er til gengæld ikke i orden at bruge klimakompensationen til at erklære sine produkter for CO2-neutrale.
Arla hævder, at deres mælk kan blive CO2-neutral, hvis de køber klimaaflad et andet sted i verden end i egen kostald.
Anja Philip
Formand, Forbrugerrådet Tænk
Klimakompensation er ikke CO2-neutalt
Forskere fra Københavns Universitets Institut for Geovidenskab har udtalt, at man ikke bare kan lave et samlet regnestykke for, hvor meget man for eksempel udleder af fossile brændstoffer, og hvor meget man kompenserer for den udledning, der er ved at plante nye træer.
Alligevel er det blevet særdeles populært blandt virksomheder at markedsføre sig med, at man klimakompenserer og er CO2-neutral. Og der er de senere år opstået et voksende marked af forskellige virksomheder, der tilbyder grønne certificeringer.
Vi forbrugere vil nemlig gerne det grønne. Vi ved fra en af vores undersøgelser, at 95 ud af 100 forbrugere gerne vil have varer, der er bæredygtigt producerede. Men vi vil simpelthen ikke vildledes på vejen.
De fleste af de klimakompenserende projekter lever i øvrigt ikke op til det, de lover (hele 85 procent ifølge en rapport fra 2016 fra det tyske Öko Institut), fordi de enten ikke eksisterer, ingen effekt har eller effekten er overvurderet.
Bidrag til greenwashing
Den reelle klimagevinst får vi altså først, når vi dels begynder at omlægge vores forbrug og i højere grad erstatter animalske fødevarer med grønnere fødevarer. Dels ved at udvikle og tilrettelægge produktionen og distributionen på anden vis.
”Nuancerne må ikke gå tabt,” som Arla selv skriver, og derfor skal de og andre virksomheder sige tingene, som de er. Hvis man eksempelvis klimakompenserer ved at plante et træ, når man udleder en vis mængde CO2, så er det det, man bør skrive på mælken. Ikke at den er ”CO2-neutral”.
Når virksomheder på denne vis oversælger deres grønne budskaber, bidrager de til greenwashing, som i værste fald gør det umuligt for os forbrugere at vælge de reelt grønne produkter. Og dermed skader man de virksomheder, der gør en ekstra indsats og en forskel for klima og miljø.
Som Arla selv skriver det, risikerer man dermed at gøre det gode til det bedstes værstes fjende.
Omtalte personer
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- I 30 år har han været Danmarks klimahelt fra Samsø. Nu stopper han med en opsang til politikerne
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- På en mark i Holbæk kæmper lokale mod et nyt datacenter
- Kæmpe datacenter kan komme til Holbæk: "Vi bør have en national snak om placering"
- Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet















