Greenpeace: Ny EU-klimalov er dybt skuffende og et eklatant svigt

DEBAT: EU-Kommissionens udspil til en ny EU-klimalov lægger slet ikke op til markante reduktioner i udledningerne i det næste årti. Vi risikerer at tabe et helt årtis klimahandling og gambler med muligheden for at være dem, der sikrer en god aftale på COP26 i november, skriver Helene Hagel.

Af Helene Hagel
Klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace

Mens det ene ekstreme vejrtilfælde afløser det andet, og samtidig med at vi herhjemme på danske breddegrader har haft en usædvanlig varm vinter uden meget sne, så har Kommissionen netop sluppet sit ventede forslag til EU’s nye klimalov, der skal sætte EU’s store kurs.

Det er desværre et dybt skuffende udspil, der vil for lidt og for sent. Det svigter eklatant ved ikke at lægge op til markante reduktioner i udledningerne allerede i det næste årti.

Klimavidenskaben fortæller os ellers entydigt, at klimaindsatsen frem mod 2030 bliver afgørende for at bremse klimakrisen. Vi risikerer simpelthen at miste mulighederne for at gøre nok de næste ti år, hvis EU's nye klimalov bliver for vag.

Vi risikerer at tabe et helt årtis klimahandling. Og vi gambler med muligheden for at være dem, der skubber på for at vi får en god aftale på COP26 i november – det vigtigste klimatopmøde siden COP21 i Paris.

Brug for alle gode kræfter
Klimaloven er et væsentligt element i EU’s Green New Deal og skal sætte rammen for, at EU lever op til Parisaftalen. Heldigvis skal forslaget fra Kommissionen nu debatteres og forhandles i EU. Parlamentet og vores nationale regeringer kan stille ændringsforslag til Kommissionens udkast, og derefter skal klimaloven forhandles i de såkaldte trilog-forhandlinger.

I disse forhandlinger bliver der brug for alle gode kræfter. Kommissionens forslag til en ny klimalov indeholder nemlig kun ét bindende mål om netto-nuludledninger i 2050. Selv om man allerede blev enige om målet sidste år, er det positivt at få et netto-nul mål i en egentlig lov.

Men målet er for uambitiøst: Det bør fremrykkes til 2040 og i højere grad binde de enkelte lande, som står med de bedste muligheder for en hurtig, gennemgribende omstilling af samfundet.

EU er en af verdens tre største økonomiske magter og er ansvarlig for 22 procent af de historiske drivhusgasudledninger, og dermed bærer vi også et særligt ansvar. Hvis ikke EU som verdens rigeste region kommer igang med at oversætte videnskaben – og befolkningernes – krav om handling, hvem skulle så gøre det? Hvordan skal vi få Kina, Indien, Australien og Saudi-Arabien til at handle, hvis vi ikke selv gør det?

Hvis vores europæiske politikere skal påtage sig dette ansvar, skal vi have gang i reel klimahandling frem mod 2030 nu, og et mål på 50-55 procent, som Kommissionen foreslår, er utilstrækkeligt og dybt uansvarligt. I årtier har vores klimaindsats været i bedste fald halvhjertet – i værste fald har den været skyld i, at vi nu er på afgrundens rand og gambler med selve livets overlevelse.

Ros til Dan Jørgensen
Ifølge FN havde vi haft en vis sandsynlighed for at nå at stoppe den globale opvarmning inden 1,5 grader med årlige globale reduktioner på 3,3 procent, hvis vi altså var gået seriøst igang for ti år siden.

Det gjorde vi som bekendt ikke, og derfor kan vi nu ikke "nøjes" med reduktioner på 3,3 procent om året, men skal istedet globalt reducere med 7,6 procent årligt. Det betyder – helt uden at tage højde for, at nogle lande og regioner er mere ansvarlige for klimakrisen end andre - at EU skal nå i hvert fald en reduktion på 65 procent i 2030.

Derfor er det også en stor fejl, når Kommissionen lægger op til, at man først i september vil foreslå et egentligt 2030-mål. Hvis man venter så længe, bliver det meget svært for EU at nå at beslutte noget inden den vigtige COP26 i Glasgow i november.

Kommissionens forslag til en tidsplan for at få vedtaget nogle klimamål er uforenelig med det skub for global handling, vi har brug for i år. Hvis ikke EU får et godt nok 2030 mål i god nok tid, kan det betyde, at vi ikke får et godt resultat på COP26.

Derfor skal der også skal lyde ros til Dan Jørgensen for at presse Kommissionen for en hurtigere beslutning på 2030-målet, end der lægges op til i klimaloven. Men der er mindst ligeså meget brug for, at Danmark viser lederskab og rent faktisk foreslår et tilstrækkeligt 2030-mål.

Kommissionens bud på 50-55 procent er mindst ti procentpoint for lavt. Hvis ikke de progressive lande forsvarer Parisaftalen og oversætter den til politik, kommer EU til at svigte stort i dette afgørende klimaår. Og hvis ikke de nordiske lande skubber på for højere ambitioner – hvem skal så gøre det?

Forrige artikel DI: EU’s grønne ambitioner sætter strøm til dansk eksport DI: EU’s grønne ambitioner sætter strøm til dansk eksport Næste artikel Fuglsang til Weiss: I modarbejder Paris-aftalen med jeres lave ambitioner Fuglsang til Weiss: I modarbejder Paris-aftalen med jeres lave ambitioner
Forskningsminister: ”Nu binder vi os til den grønne mast”

Forskningsminister: ”Nu binder vi os til den grønne mast”

INTERVIEW: Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen har talt for at få mere politisk kontrol med fordelingen af forskningsmidlerne. Den skal skubbes i en grøn retning, mener hun og regeringen. Nu siger hun, at hun også vil følge mere med i, om pengene så kommer ud og gøre gavn for den grønne omstilling. Hvis ikke, skal der sadles om fra politisk side.