Jørgen Henningsen: Biomassens absurde CO2-kredit fejes ind under gulvtæppet

DEBAT: Der udledes omtrent samme mængde CO2 fra afbrænding af biomasse som fra kul, men disse observationer bliver fejet ind under gulvtæppet. Biomasseomstillingen bringer os ikke nærmere 2050-målene, mener Jørgen Henningsen.

Af Jørgen Henningsen
Debattør og seniorrådgiver ved European Policy Centre, fhv. direktør i EU-kommissionen

Biomasse er en del af den grønne omstilling; det har det i øvrigt været siden 1980'erne, hvor et forbud mod afbrænding af halm på markerne dels havde til formål at reducere lokal luftforurening, dels at udnytte halmen i el-produktionen og dermed bidrage til at begrænse svovlforureningen fra samme.

Med erkendelsen af klimaudfordringen er interessen for biomasse som energiråstof blevet meget større. Antagelsen af biomasse som CO2-neutral i klimakonventionen, i EU og i det danske klimaregnskab har gjort omlægning fra kul og naturgas til biomasse til en enkel og i visse tilfælde omkostningseffektiv måde at sikre grøn energi til el-produktion og opvarmning, især i fjernvarmesektoren.

Klimakommissionens rapport fra 2010 forudser således også, at cirka 25 procent af det danske bruttoenergiforbrug vil blive dækket af biomasse i det ”fossilfrie” samfund fra omkring 2050.

Misvisende bogføring
Imidlertid, siden de internationale regler for beregning af CO2-udslip blev vedtaget i 1990'erne med et favorabelt nul for biomasse, har flere og flere forsøgt at gøre opmærksom på, at dette er ikke retvisende bogføring.

Blandt andet gjorde Det Europæiske Miljøagenturs videnskabelige komité i en rapport fra september 2011 opmærksom på, at biomasse kun kan betragtes som vedvarende energi og CO2-neutral i det omfang, biomassen gendannes, og med den forsinkelse, der, især for træprodukter, svarer til omløbstiden i det konkrete tilfælde. Ofte en periode på 30-50 år.

Det betyder blandt andet, at træ, der er blevet "til overs” fra rydninger, ikke er hverken vedvarende eller CO2-neutralt.

Helt konkret udledes der cirka samme mængde CO2 fra afbrænding af biomasse som fra kul og cirka dobbelt så meget som fra naturgas. Miljøagenturets videnskabelige komité fortjener stor ros for at have påpeget det absurde i, at vi giver CO2-kredit for afbrænding af biomasse, når kreditten retfærdigvis bør godskrives dannelsen af biomassen (fotosyntesen).

Fejet ind under gulvtæppet
Miljøagenturets videnskabelige komités rapport er senere bekræftet i Energistyrelsens redegørelse om bioenergi fra 2014. En redegørelse, der blev udarbejdet som led i opfølgning af energiaftalen i 2012.

Hverken Miljøagenturet, EU-Kommissionen, Energistyrelsen, Energiministeriet eller Folketinget har taget disse observationer til sig. De er, rent ud sagt, fejet ind under gulvtæppet.

En meget betydelig og stigende del af den grønne omstilling, som den danske regering med succes sælger rundt om i verden, skyldes omlægning fra kul og naturgas til efterhånden næsten udelukkende importeret træflis og træpiller.

Hvor der med rimelighed kan argumenteres for, at den nationale biomasse stort set er del af et CO2-neutralt kredsløb, er forholdene omkring den importerede biomasse mere tvivlsomme.

Der ligger godt nok et sæt frivillige bæredygtighedskriterier for el- og fjernvarmeproduktion fra biomasse, men der er ringe sikkerhed for, at den pågældende biomasse også gendannes over de næste mange år - en sikkerhed, der skal gælde langt ud over den tid, hvor køberen stadig "eksisterer" (som køber).

Ødelæggende for Europas skove
Ud over problemet med biomassens CO2-neutralitet er der et spørgsmål om den bredere bæredygtighed af et forbrug af træ til energiformål i det omfang, vi er på vej til. Den danske omstilling til biomasse har været langt større end i andre lande, fordi vi har en usædvanlig høj afgift på varme baseret på fossile brændsler.

Hvis andre lande fulgte vores eksempel, ville efterspørgslen efter træ til energiformål antage et omfang, der ville blive ødelæggende for Europas og måske verdens skove. De er allerede hårdt pressede.

Endelig er der grund til at nævne, at når vi medregner omstillingen til importerede træprodukter i den grønne omstilling, snyder vi os selv. Al den biomassekapacitet skal med stor sandsynlighed omstilles videre til sol og især vind inden 2050.

Biomasseomstillingen bringer os ikke nærmere 2050-målene. - Vi bevæger os bare sidelæns.

Forrige artikel S: Brug af biomasse har gavnet grøn omstilling - men nu skal vi skifte spor S: Brug af biomasse har gavnet grøn omstilling - men nu skal vi skifte spor Næste artikel DN: Biomasse er vores værste værn mod klimaforandringer DN: Biomasse er vores værste værn mod klimaforandringer
  • Anmeld

    Niels Haugaard · Direktør Hammel Fjernvarme

    Biomasse bør ikke fritages i kvotesystemet

    Jørgen Henningsen har helt ret. Politikkerne har igen svigtet ved ikke at indføre afgifter og CO2 kvoter på biomasse tidligere. Afgifterne burde have været indført før de store kraftværker konverterede til træpiller.

  • Anmeld

    Søren Tafdrup

    Biomasse er CO2-neutral, men en begrænset ressource

    Jørgen Henningsen (JH) skriver: "Hvor der med rimelighed kan argumenteres for, at den nationale biomasse stort set er del af et CO2-neutralt kredsløb, er forholdene omkring den importerede biomasse mere tvivlsomme."

    Ja, når træet kommer fra velreguleret og bæredygtig skovdrift, som vi har i Danmark, er anvendelsen i energiforsyningen CO2-neutral. Og ingen går ind for u-bæredygtigt skovbrug.

    Den principielle forskel mellem biomasse og fossil energi som brændsel er, at brug af fossil energi tilfører kulstofkredsløbet mellem atmosfære, biosfære og oceanerne ekstra kulstof. Det gør brug af biomasse ikke.

    Men biomassen er en begrænset ressource. Andet steds på Altinget kan man læse, at Socialdemokratiets ordfører netop gør opmærksom på, at biomassen ikke må komme til at fylde for meget i vores energiforsyning. Forbruget vokser nu. Men på lidt længere sigt skal det ned igen, til fordel for mere vind og sol. Det er vi vist alle enige om.

  • Anmeld

    Niclas Scott Bentsen · Lektor, Københavns Universitet

    Bogføringssystemet er kompliceret

    Bogføring af CO2 udledninger er kompliceret og det kan umiddelbart virke mærkeligt, at CO2 udledninger fra bioenergi ikke bogføres i energisektoren, men i den såkaldte AFOLU sektor (agriculture, forestry and other land use). Jeg er dog overbevist om, at Jørgen Henningsen forstår hvorfor bogføringssystemet er skruet sådan sammen.

    Man kan spørge sig selv, om et bogføringssystem skal reflektere virkeligheden eller om det skal understøtte en udvikling man gerne vil have. Ideelt set skal det gøre begge dele, men et bogføringssystem vil altid være en forsimpling af virkeligheden. Den overordnede udvikling, man gerne vil have, og som understøttes af bogføringssystemet er bl.a. et skift fra fossil til vedvarende energi. Man kan diskutere, om bogføringssystemet favoriserer bioenergi på bekostning af andre vedvarende energiformer og stimulerer til et overforbrug. Nok er bioenergi en vedvarende ressource, men den er begrænset, og der er ingen tvivl om, at vi ikke kan erstatte al fossil energi med biomasse alene. Alle lande bør ikke vælge samme strategi som Danmark har gjort, og det er der heldigvis heller ikke tegn på, at de gør. I Norge er mere end 90 % af elektriciteten baseret på vandkraft, og det skal de da fortsætte med. Frankrig får meget energi fra atomkraft og sådan har forskellige lande forskellige strategier for at slippe fri af fossilafhængigheden.

    Jørgen Henningsen skriver, at der kan gå 30-50 år fra biomasse er brændt af og til samme mængde CO2 er optaget i ny biomasse og derfor er bioenergi ikke CO2 neutralt. Men er det et problem for klimaet eller er det i højere grad et politisk problem? Jeg hælder til at det er det sidste.

  • Anmeld

    Claus Felby · Professor, Københavns Universitet

    Europas skove

    Det er ikke korrekt, når JH skriver, at de europæiske skove er hårdt pressede. Vedmassen vokser, arealet vokser og kulstofbindingen stiger og vil blive ved med at stige. De europæiske skove optager flere hundrede millioner tons CO2 hvert eneste år. Dette optag vil gradvist blive mindre som følge af, at skoven bliver hugstmoden. Selv med fremskrivning og øget brug af træ til energi kommer forbruget ikke til at overstige skovenes tilvækst. Den store skovrejsning, der fandt sted årtierne efter 2. verdenskrig er hugstmoden nu. Træerne er blevet gamle og er klar til at blive til krydsfiner, plankegulve og energi nu. Sådan drives skovbrug simpelthen - til gengæld plantes der løbende ny skov som vil optage CO2 når den vokser op, så også kommende generationer kan få bæredygtige byggematerialer, biofuels og biokemikalier. Lod man træerne stå vil bevoksningerne falde sammen, træet blive nedbrudt og helt naturligt udlede CO2. Men når vi anvender skovens træ fører det til en lavere CO2-udledning end hvis vi havde anvendt stål, beton og olie til materialer og energi.
    Det er svært at afgøre om biomasse bringer os videre ift. politisk fastsatte 2050 mål, der er stadig rigtig meget fossil energi i systemet, som giver skævheder. Men for at nå 2100 målene i Parisaftalen er biomasse af agørende betydning på to måder. For det første reduceres udledningen af drivhusgasser til atmosfæren, da biomasse og skovprodukter erstatter fossil energi eller energiintensive materialer. For det andet ser det ud til at biomasse kommer til at spille en omkostningseffektiv rolle i forhold til at opnå de negative emissioner, som er strengt nødvendige for at holde Parisaftalen. Udvikling af bæredygtige biomasseforsyningskæder i meget stor skala er nødvendige for at dette kan finde sted, og for alt hvad vi kan se så gør aktørene i skovbrug og energisektor både i og udenfor Europa sig stor umage hermed.

  • Anmeld

    Bo K. Stephensen

    Skovene

    Han glemmer desværre de danske skove, de står overfor nogle enorme udfordringer, når man uhæmmet har sat gang i denne flisproduktion. Skovrapporten fra KU fordre 50.000 hkt privat skov, men det kan blive meget svært at opnå, når man har denne massive flisproduktion i ryggen. Ja, man kan lave flis af nåletræer-udtyndingstræer, men man skal holde sig fra gamle bøge med en hvis diameter og andre vedplanter, der kan styrke biodiversiteten i en gammelskov. Man har overhovedet ikke noget overblik over følgerne af denne flisproduktion i de danske gammelskove om de er certificerede eller ej. Dansk Energi-fjernvarmeværkerne presser jo på for, at der kommer endnu mere ind i kedlerne med det kommende energiforlig. Så fjernvarmeværkerne understøtter en energikilde, som når det kommer til stykket er mere ubæredygtig end kullet. Ja, flisen sletter alle spor og biodiversiteten går op i røg.

  • Anmeld

    Claus Felby · Professor, Københavns Universitet

    Skovene i DK

    Bo,

    Det er ikke korrekt hvad du skriver. Man har I DK nok om noget et stort vidensgrundlag for hvad der sker i de danske skove. De er nogle af de allermest gennemmålte og registrerede på denne klode, se:
    http://ign.ku.dk/samarbejde-raadgivning/myndighedsbetjening/skovovervaagning/danmarks-skovstatistik/

    Biodiversiteten går ikke op i røg som du skriver. Man er meget opmærksom på biodiversiteten og hvor vigtig den er for vores økosystemer. Man arbejder på flere fronter for at forstå og understøtte de faktorer og tiltag der på en og samme tid sikrer biodiversitet og tager gør det muligt at møde klimaudfordringerne. Vi kan ikke tillade os at ignorere nogle af dem, og løsningen er at tænke i helheder og på tværs af discipliner og sektorer.

  • Anmeld

    Bo K. Stephensen

    Skovene

    Nej og atter nej, der er faktisk et meget lille vidensgrundlag, når det gælder biodiversiteten i de danske skove i hvert fald på Fyn. Man har jo netop droppet denne kortlægning af § 25 naturværdier i de private skove, så. Prøv at spørg biodiversitetsforskere om dette. Biodiversiteten gør op i røg, hvor hule og spættehulstræer ryger med, det er jo soleklart, at når der ikke er nogen kortlægning af biodiversiteten i de private skove, så sker der jo netop dette. Flisen sletter alle spor. Det er altså ikke tilvæksten af skov, som redder biodiversiteten. Ja, der er kommet mere dødt ved i de statslige skove.

  • Anmeld

    Holger Skjerning · Tidligere lektor i fysik og energi ved DTU

    Dansk brændes og flis's CO2-neutralitet...!

    Jeg er glad for, at Jørgen Henningsen nu erkender, at brænde og flis fra reguleret skovdrift - som i Danmark - er CO2-neutralt. Mere korrekt: næsten CO2-neutralt, da fældning, bearbejdning og transport udsender en del CO2. - Det er forklaret grundigt på REO.dk under FAQ.
    Biomasse er jo den eneste af de nationale energikilder, der kan levere næsten CO2-fri backup til vindmøller og solceller, der som bekendt kun leverer el, når det blæser, og når solen skinner.
    Derfor er det vigtigt at vide, at dansk biomasse er et klimavenligt alternativ til de kul, som den nu erstatter.
    Desværre rækker de danske forsyninger kun til at erstatte en del af kul- og naturgas-forbruget, så vi importerer en voksende mængde træpiller.
    Og her kræver det viden om eksportlandenes skovpolitik og om transportmetoden, for at afgøre, om træpillerne - totalt set - er 70, 80 eller 90 % CO2-neutrale.
    På længere sigt er der et helt andet problem: Hvis de andre lande også satser på biomasse, kan vi ikke regne med at importere den nødvendige mængde biomasse, og så må vi kapitulere og erkende, at vi ikke kan gøre energiforsyningen CO2-fri i 2050.
    Denne erkendelse er vi mange, der er nået frem til længe før debatten om biomasse kom på dagsordenen!

  • Anmeld

    Holger Skjerning · Tidligere lektor i fysik og energi ved DTU

    Tilføjelse om CO2-neutralitet...!

    Jeg burde have citeret JH i min argumentation, Han skrev her:
    "Hvor der med rimelighed kan argumenteres for, at den nationale biomasse stort set er del af et CO2-neutralt kredsløb, er forholdene omkring den importerede biomasse mere tvivlsomme."
    Det viser, at JH erkender, at dansk biomasse er CO2-neutral.
    Men så tilføjer JH:
    ".....men der er ringe sikkerhed for, at den pågældende biomasse også gendannes over de næste mange år".
    Det sidste er forkert! Den udsendte CO2 gendannes løbende - altså allerede samme år, som den blev udsendt. Det er nemlig de ca. 30 gange så mange træer, der ikke blev fældet det år, der vokser og hvert år optager præcis samme mængde CO2. som der blev udsendt.
    Et helt konkret BEVIS for dette: I Danmark er der hele tiden lige meget skov. Derfor også hele tiden lige meget træmasse. Og derfor lige meget bundet kulstof (C). - Altså er der ikke - totalt set- sendt CO2 ud i atmosfæren.
    Og det er pr. definition CO2-neutralitet!