Debat

Jørgen Henningsen: Biomassens absurde CO2-kredit fejes ind under gulvtæppet

DEBAT: Der udledes omtrent samme mængde CO2 fra afbrænding af biomasse som fra kul, men disse observationer bliver fejet ind under gulvtæppet. Biomasseomstillingen bringer os ikke nærmere 2050-målene, mener Jørgen Henningsen.

Verdens skove presses af biomassebrug, skriver Jørgen Henningsen.
Verdens skove presses af biomassebrug, skriver Jørgen Henningsen.Foto: /ritzau/Henning Bagger
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jørgen Henningsen
Debattør og seniorrådgiver ved European Policy Centre, fhv. direktør i EU-kommissionen

Biomasse er en del af den grønne omstilling; det har det i øvrigt været siden 1980'erne, hvor et forbud mod afbrænding af halm på markerne dels havde til formål at reducere lokal luftforurening, dels at udnytte halmen i el-produktionen og dermed bidrage til at begrænse svovlforureningen fra samme.

Med erkendelsen af klimaudfordringen er interessen for biomasse som energiråstof blevet meget større. Antagelsen af biomasse som CO2-neutral i klimakonventionen, i EU og i det danske klimaregnskab har gjort omlægning fra kul og naturgas til biomasse til en enkel og i visse tilfælde omkostningseffektiv måde at sikre grøn energi til el-produktion og opvarmning, især i fjernvarmesektoren.

Klimakommissionens rapport fra 2010 forudser således også, at cirka 25 procent af det danske bruttoenergiforbrug vil blive dækket af biomasse i det ”fossilfrie” samfund fra omkring 2050.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Misvisende bogføring
Imidlertid, siden de internationale regler for beregning af CO2-udslip blev vedtaget i 1990'erne med et favorabelt nul for biomasse, har flere og flere forsøgt at gøre opmærksom på, at dette er ikke retvisende bogføring.

Blandt andet gjorde Det Europæiske Miljøagenturs videnskabelige komité i en rapport fra september 2011 opmærksom på, at biomasse kun kan betragtes som vedvarende energi og CO2-neutral i det omfang, biomassen gendannes, og med den forsinkelse, der, især for træprodukter, svarer til omløbstiden i det konkrete tilfælde. Ofte en periode på 30-50 år.

Hvis andre lande fulgte vores eksempel, ville efterspørgslen efter træ til energiformål antage et omfang, der ville blive ødelæggende for Europas og måske verdens skove. De er allerede hårdt pressede.  

Jørgen Henningsen
Debattør og seniorrådgiver ved European Policy Centre

Det betyder blandt andet, at træ, der er blevet "til overs” fra rydninger, ikke er hverken vedvarende eller CO2-neutralt.

Helt konkret udledes der cirka samme mængde CO2 fra afbrænding af biomasse som fra kul og cirka dobbelt så meget som fra naturgas. Miljøagenturets videnskabelige komité fortjener stor ros for at have påpeget det absurde i, at vi giver CO2-kredit for afbrænding af biomasse, når kreditten retfærdigvis bør godskrives dannelsen af biomassen (fotosyntesen).

Fejet ind under gulvtæppet
Miljøagenturets videnskabelige komités rapport er senere bekræftet i Energistyrelsens redegørelse om bioenergi fra 2014. En redegørelse, der blev udarbejdet som led i opfølgning af energiaftalen i 2012.

Hverken Miljøagenturet, EU-Kommissionen, Energistyrelsen, Energiministeriet eller Folketinget har taget disse observationer til sig. De er, rent ud sagt, fejet ind under gulvtæppet.

En meget betydelig og stigende del af den grønne omstilling, som den danske regering med succes sælger rundt om i verden, skyldes omlægning fra kul og naturgas til efterhånden næsten udelukkende importeret træflis og træpiller.

Hvor der med rimelighed kan argumenteres for, at den nationale biomasse stort set er del af et CO2-neutralt kredsløb, er forholdene omkring den importerede biomasse mere tvivlsomme.

Der ligger godt nok et sæt frivillige bæredygtighedskriterier for el- og fjernvarmeproduktion fra biomasse, men der er ringe sikkerhed for, at den pågældende biomasse også gendannes over de næste mange år - en sikkerhed, der skal gælde langt ud over den tid, hvor køberen stadig "eksisterer" (som køber).

Ødelæggende for Europas skove
Ud over problemet med biomassens CO2-neutralitet er der et spørgsmål om den bredere bæredygtighed af et forbrug af træ til energiformål i det omfang, vi er på vej til. Den danske omstilling til biomasse har været langt større end i andre lande, fordi vi har en usædvanlig høj afgift på varme baseret på fossile brændsler.

Hvis andre lande fulgte vores eksempel, ville efterspørgslen efter træ til energiformål antage et omfang, der ville blive ødelæggende for Europas og måske verdens skove. De er allerede hårdt pressede.

Endelig er der grund til at nævne, at når vi medregner omstillingen til importerede træprodukter i den grønne omstilling, snyder vi os selv. Al den biomassekapacitet skal med stor sandsynlighed omstilles videre til sol og især vind inden 2050.

Biomasseomstillingen bringer os ikke nærmere 2050-målene. - Vi bevæger os bare sidelæns.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jørgen Henningsen

Debattør, seniorrådgiver, European Policy Centre, seniorrådgiver, Concito, fhv. direktør, EU-kommissionen
Civilingeniør (kemi), DTU, 1965

0:000:00