Debat

Klimabevægelsen: Indfør kommunale priser på CO2-forurening

Næste valgperiode vil være kommunernes sidste chance for at bidrage til Parisaftalens målsætning. Derfor bør man på kommunalt niveau indføre en CO2-pris, skriver Frederik Roland Sandby.

Kommunerne skal&nbsp;stoppe store klimaskadelige infrastrukturprojekter, gøre kommunale indkøb grønne, omstille bilflåden til el, og sørge for grøn mad i kantinerne, og reel vedvarende energi i el- og varmeforsyningen<span>, skriver Frederik Roland Sandby.<br></span>
Kommunerne skal stoppe store klimaskadelige infrastrukturprojekter, gøre kommunale indkøb grønne, omstille bilflåden til el, og sørge for grøn mad i kantinerne, og reel vedvarende energi i el- og varmeforsyningen, skriver Frederik Roland Sandby.
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Frederik Roland Sandby
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kommunalvalget 16. november vil uundgåeligt blive Danmarkshistoriens vigtigste kommunalvalg og det næste klimavalg. Det skyldes, at den næste valgperiode vil være kommunernes sidste chance for at bidrage til at holde jordens gennemsnitstemperatur under 1,5 grader.

Heldigvis findes der en række stærke virkemidler, som kan forvandle byrådene til klimahelte. Derfor har vi udviklet et virkemiddelkatalog, hvor de forskellige ansvarsområder, som kommunalpolitikerne råder over, bliver gransket for klimaløsninger.

Der er tre niveauer af klimaforurening, som alle kommuner skal tage hånd om. Det første er den forurening, som finder sted i kommunen. Det andet er den forurening, som kommer fra elektricitet og fjernvarme. Den tredje er den forurening, som opstår uden for kommunen, men som konsekvens af de ting som foretages i kommunen.

Det er nødvendigt at tage hånd om samtlige niveauer af klimaforurening, hvis vi skal bremse klimakrisen.

Det eneste der mangler, er ansvarlige og grønne politikere

Omsat til konkrete handlepunkter, så skal kommunen stoppe store klimaskadelige infrastrukturprojekter, gøre kommunale indkøb grønne, omstille bilflåden til el, sørge for grøn mad i kantinerne og reel vedvarende energi i el- og varmeforsyningen.

Det er ikke nok blot at indføre en intern CO2-pris, hvis prisniveauet er for lavt.

Frederik Roland Sandby
Sekretariatsleder, Klimabevægelsen i Danmark

For at gøre dette, er det nødvendigt med et effektivt værktøj, og det er her en intern pris på CO2-forurening virkelig hjælper. Det er det absolut billigste og omkostningseffektive værktøj, som også kan levere markante CO2-reduktioner. Derfor er det et nødvendigt skridt, hvis man som byrådspolitiker vil bremse klimaforandringerne.

I Middelfart Kommune er byrådet allerede i gang med en succesfuld implementering af en intern CO2-pris. Det er blandt andet sat i gang, fordi langtidsinvesteringer med en høj klimabelastning vil blive langt dyrere, når den nationale klimaafgift, som blev vedtaget af et stort flertal i Folketinget i december, indføres. Byrådet har også erfaret, at det er langt lettere at omstille kommunens indkøb, når klimabelastningen kan aflæses direkte i prisen.

Derfor ved vi, at en intern CO2-pris kan implementeres. Det eneste, der mangler, er ansvarlige og grønne politikere, som tør gøre det straks efter det kommende kommunalvalg.

Mere ansvarlige valg

Kommunalforvaltningen står for den daglige drift og har til opgave at købe ansvarligt ind ved særligt at tage hensyn til forskellige forbehold, herunder særligt prisen. Det er dog byrådet, som er den politiske ledelse, og som bør vedtage, at der altid skal anvendes en intern CO2-pris på indkøb og projekter.

Når forvaltningen skal vurdere, om man skal købe et produkt med en høj CO2-forurening, så vil alternativer med en lav CO2-forurening være markant billigere, og denne difference vil resultere i et grønne indkøb eller projekt.

Ligeledes vil samtlige projekter og indkøb, som forelægges byrådet, også skulle præsenteres med den indregnede CO2-pris. På denne måde vil også omkostningen for større projekter afspejle CO2-forureningen, og byrådspolitikerne vil kunne tage et mere ansvarligt valg.

Kommer til at koste noget af os alle samme

I praksis betyder en intern CO2-pris for eksempel, at når forvaltningen planlægger indkøb af nye skraldevogne til kommunen, så skal prisen på både skraldevognene og CO2-udledningen fra produktion og drift heraf indgå i beregningen. Dette vil gøre, at elektriske skraldevogne bliver meget billigere end forurenende dieselskraldevogne.

Ligeledes vil biomassens egentlige klimapåvirkning også kunne aflæses direkte i prisen, og det vil blive fordelagtigt at starte en seriøs udfasning gennem opførelse af energikilder med lavere forurening, såsom store varmepumper til fjernvarmen.

Den interne CO2-pris bør være et særligt attraktivt værktøj at benytte for byrådene, for det vil ikke nødvendigvis gøre offentlige indkøb dyrere, da prisen kun anvendes i beslutningsfasen. Den egentlige pris, som betales for produkter og projekter, vil ikke blive direkte påvirket af den interne CO2-pris.

Nogle produkter vil være dyrere, men samtidig vil nogle produkter være billigere, særligt når vi medregner driftsomkostningerne ved henholdsvis el og fossilebrændsler. At bremse klimaforandringerne kommer til at koste noget af os alle sammen, og der skal også prioriteres i kommunerne. Men ved at indregne en intern CO2-pris sikrer vi, at det sker så omkostningseffektivt som muligt, og derved får vi flest CO2-reduktioner for pengene.

Prisniveauet definerer hastigheden af omstillingen

Som med så meget andet ligger djævlen i detaljen. Det er ikke nok blot at indføre en intern CO2-pris, hvis prisniveauet er for lavt. Det er nødvendigt at sætte prisen per ton CO2 højt nok, og både byråd og forvaltning lader sig lede tilstrækkeligt af de nye prisforskelle.

Når kommunalforvaltningen har indregnet CO2-prisen og præsenteret den for byrådet, bør politikerne vælge det klimarigtig valg hver gang. Sådan kan kommunen nemlig sikre sig, at de laver indkøb, der er forenelige med Parisaftalen.

Tiden er inde til at implementere Parisaftalen lokalt i Danmark.

Frederik Roland Sandby
Sekretariatsleder, Klimabevægelsen i Danmark

For at vurdere, hvad der er højt nok, bør byrådspolitikerne lytte til regeringens klimaråd. For at nå Danmarks klimamål har Klimarådet anbefalet, at der indføres en ensartet drivhusgasafgift, der når 1500 kroner per ton drivhusgas i 2030, og at prisen ved implementering næste år bør være 850 kroner.

Det vil afspejle den minimumspris, som CO2-forureningen bør koste. Det slående punkt er, at jo højere prisen sættes, desto hurtigere vil omstillingen gå. Derfor er de 850 kroner per ton CO2 kun starten, og prisen bør stige lineært til 1500 kroner per ton CO2 i 2030.

Der foretages mange indkøb dagligt i kommunerne. For at den interne CO2-pris ikke skal bebyrde kommunalforvaltningen med mere arbejde, end man kan klare, så bør der være en bagatelgrænse for, hvornår CO2-prisen indregnes.

Bagatelgrænsen kan fastsættes af det konkrete byråd og bør være defineret ud fra den enkelte kommunes forhold og aktivitet. Men det vil ikke være helt forkert at sætte grænsen omkring 50.000 kroner. Et sådant niveau vil medføre, at størstedelen af kommunens aktivitet bliver grønnere.

Tiden er inde til at implementere Parisaftalen lokalt i Danmark. Det er faktisk sidste chance, og derfor bliver kommunalvalget Danmarkshistoriens vigtigste.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00