Klimadagsordenen blev slået omkuld af corona. Kan den få momentum igen?
Mediernes dækning af klima tog et styrtdyk, da coronakrisen lukkede Danmark ned, men er ved at løfte sig igen, viser ny analyse fra Infomedia.
”Klima er lidt på vej tilbage, men det har været syv ugers ferie,” fortalte Maria Bach, der er seniorrådgiver i Infomedia, da hun præsenterede analysen af danske mediers fokus på coronakrisens indflydelse på den grønne dagsorden på Altinget Sommermøde.
Umiddelbart var der meget omtale af Klimarådets rapport og anbefalinger til regeringen 9. marts, men to dage efter lukkede statsminister Mette Frederiksen (S) landet ned i et forsvar mod coronasmitte.
Derefter drejede alt sig i medierne de efterfølgende uger om corona. Derfor var der heller ikke megen omtale af de ellers stort opslåede klimapartnerskaber, der afleverede deres klimaanbefalinger midt i ugen efter nedlukningen.
Det har været fra tue til tue. Jeg kunne godt tænke mig, at planen bliver tegnet nu. Så vi får en køreplan for de næste 6-12 måneder.
Jais Valeur
CEO, Danish Crown
”Klima satte ikke længere dagsordenen, det var corona. Så klimapartnerskaberne havde det svært i medierne. Det var bare ikke plads. Ikke til klima. Ikke til noget andet end corona,” lød det fra Maria Bach.
Artiklen fortsætter under grafen.

Musketered om tavshed
Det var nu også godt hjulpet på vej af klimapartnerskaberne selv, hvis formænd alle sammen er topchefer i dansk erhvervsliv, afslørede Jais Valeur, CEO i Danish Crown og formand for Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren.
”Vi stod klar med vores anbefalinger, men vi kunne godt se, at det kørte helt i hegnet. Den almindelige dansker ville ikke kunne forstå, hvad der ville ske. Så du ser os ikke i medierne, fordi vi har besluttet os for ikke at være der. Det indgik vi en musketered om,” sagde Jais Valeur.
Og han blev bakket op af DI-direktør Lars Sandahl Sørensen:
”Der er ingen grund til at komme med alle guldkorn, når samfundet er lukket ned, og man ikke har en chance for at ramme dagsordenen,” sagde han og tilføjede, at han var fuld af forståelse for, at regeringen ikke var nået videre med klimaplanerne.
”Midt i den her kæmpe krise går man faktisk ud og tager hul på de første klimaplaner. Nogle kritiserer, at der kun tages små skridt. Ja, tak. Lad os nu lige komme i gang.”
Klima kan sælge ude i verden
Der er ellers nok at gå i gang med. 24 anbefalinger fra Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren og cirka tilsvarende for de 12 andre klimapartnerskaber.
”Det er jo egentlig nemt for regeringen, når man har sådan en liste med klimaforslag. Det er også ret dyrt. Det er nok problemet. 14 milliarder kroner for vores forslag,” sagde Jais Valeur.
DI-direktøren er dog ikke bange for, at klima får svært ved at komme tilbage højt på dagsordenen for politikerne postcorona. For alle lande vender sig mod sig selv og vil passe på deres industri. Nationalisme og protektionisme lurer.
”Det betyder, vi skal have endnu bedre salgsargumenter ude i verden. Klimavenlige produkter og løsninger kan være noget af det,” sagde Lars Sandahl Sørensen.
Savner plan fra regeringen
Jais Valeur fortalte til gengæld om en proces med klimapartnerskaberne, hvor processen ikke har været ”tegnet igennem fra dag et”. Han fortalte, at konstruktionen med klimapartnerskaber indeholder nogle benspænd, man endnu ikke har overkommet, for eksempel at formændene alle er direktører for hvert sit firma og derfor hurtigt kan få svært ved at tale på vegne af branchen.
Han mente også, at regeringen stadig skylder en plan for klimaarbejdet, så klimapartnerskaber og interessenter får lettere ved at spille ind – og dermed også få klima højere op på mediedagsordenen igen.
”Det har været fra tue til tue. Jeg kunne godt tænke mig, at planen bliver tegnet nu. Så vi får en køreplan for de næste 6-12 måneder,” sagde Jais Valeur.
Heller ikke DI-direktøren har noget overblik over, hvad regeringens køreplan er i forhold til klimaarbejdet.
”Jeg vil da også gerne vide, hvordan processen bliver,” sagde Lars Sandahl.
Du kan se hele debatten med Lars Sandahl Sørensen, Jais Valeur, Maria Bach og Lisbeth Knudsen fra Altingets Sommermøde i videoen øverst i artiklen. Grafer er fra Mandag Morgen, der også har skrevet om Infomedia-analysen her.

Omtalte personer
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- I 30 år har han været Danmarks klimahelt fra Samsø. Nu stopper han med en opsang til politikerne
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- På en mark i Holbæk kæmper lokale mod et nyt datacenter
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet

















