Konservative tager grønt opgør med regeringstid
AFSTAND: Annullering af CO2-kvoter var et centralt redskab i den tidligere VLAK-regerings klimaplan, men ifølge Konservative bør det ikke være i værktøjskassen fremover. Løsningen er billig, men ikke reel, mener klimaordfører Mette Abildgaard.
Andreas Arp
Journalist og redaktørNår Folketingets partier i forhandlingerne om en ny klimalov skal blive enige om, hvad der kan og ikke kan tælle som CO2-reduktioner, vil Konservative argumentere imod kvoteannulleringer som redskab.
Det siger partiets klimaordfører, Mette Abildgaard, i et interview med Altinget.
”Vi ser ikke kvoteannulleringer som et redskab, vi skal gøre brug af. For mig er kvoteannulleringer lidt en skrivebordsøvelse, som sagtens kan være en billig løsning, men som ikke er en reel løsning. Og vigtigst af alt skaber det ikke dansk vækst eller arbejdspladser, at vi annullerer CO2-kvoter,” siger hun.
Da den tidligere VLAK-regering i efteråret sidste år fremlagde sin klimaplan, udgjorde kvoteannulleringer ellers næsten en tredjedel af de samlede initiativer for at reducere Danmarks CO2-udledninger.
Vi har aldrig været specielt begejstret for kvoteannulleringer, men når man sidder i regering med andre partier, er man nogle gange nødt til at indgå nogle kompromisser.
Mette Abildgaard (K)
Klimaordfører
Men Konservative har ikke ændret holdning, slår klimaordføreren fast.
”Vi har aldrig været specielt begejstret for kvoteannulleringer, men når man sidder i regering med andre partier, er man nogle gange nødt til at indgå nogle kompromisser. Vi synes ikke, at kvoteannulleringer er et særlig hensigtsmæssigt redskab,” siger Mette Abildgaard.
Ingen sideeffekter
Ved at skrotte EU-tildelte CO2-kvoter kan Danmark medregne det i klimaregnskabet som reduktioner. Det Miljøøkonomiske Råd har før beregnet, at tiltaget er en af de mest omkostningseffektive virkemidler til at reducere Danmarks CO2-udledninger.
Det uafhængige ekspertorgan, Klimarådet, fraråder omvendt kvoteannulleringer og mener kun, at klimamålene bør opfyldes med ”reelle” drivhusgasreduktioner. Det samme gør regeringens støttepartier og nu altså også Konservative.
For Mette Abildgaard handler det også om, at der ikke følger nogle ”sideeffekter” med ved at annullere CO2-kvoter.
Her er, hvad VLAK-regeringen foreslog:
I den tidligere VLAK-regerings klimaudspil fra oktober 2018 indgik der klimainitiativer, der ifølge regeringen selv havde en reduktionseffekt på 26 millioner ton CO2.
Annullering af CO2-kvoter stod alene for otte millioner ton.
I planen indgik følgende formulering:
"Danmark har fået et højt klimamål i EU i 2030. Derfor har vi fået mulighed for at anvende annullering af CO2-kvoter til opfyldelse af målet. Kvoteannullering er et virkningsfuldt værktøj til at sænke CO2-udledningerne, der hvor det bedst kan betale sig i EU. CO2-udledningerne fra energisektoren og den tunge industri er reguleret gennem EU's kvotehandelssystem, hvor en CO2-kvote giver tilladelse til at udlede ét ton CO2.
Kvoteannullering foregår ved, at staten annullerer de kvoter, som er tildelt staten af EU, og som ellers kunne have været solgt på auktion til kvoteomfattede virksomheder. De annullerede kvoter kan herefter modregnes i opfyldelsen af Danmarks klimamål i EU i 2030.
Regeringen vil som en del af klimaindsatsen frem mod 2030 annullere 8 millioner kvoter fra kvotehandelssystemet. Det betyder, at der bliver færre CO2-kvoter i systemet, og dermed bliver det dyrere at udlede CO2. Det giver en reel klimaeffekt i energisektoren og den tunge industri, særligt efter at den seneste kvotereform har strammet kvotehandelssystemet op.
