Konservative vil sætte sit aftryk på klimaloven: ”Man kan godt være grøn uden at være rød”
INTERVIEW: ’Følg eller forklar’-princippet kan også ses som et ’følg eller forsvind’-princip, og kvoteannulleringer bør ikke længere være et redskab i den grønne omstilling. Altinget har taget en snak om klimalov og knaster med Konservatives klimaordfører.
Andreas Arp
Journalist og redaktørKonservative var som det eneste blå parti med i den gamle klimalov fra 2014, og som det første parti i blå blok tilsluttede de sig tidligere på efteråret rød bloks ambitiøse målsætning om at reducere Danmarks drivhusgasudledninger med 70 procent i 2030.
"For os er det vigtigt at vise, at man godt kan være grøn uden at være rød," indleder Konservatives klimaordfører Mette Abildgaard.
Altinget møder ordføreren ligesom forhandlingerne om en ny klimalov forventes at tage fart. For at høre, hvordan partiet går til forhandlingerne og forholder sig til de knaster, der venter ved bordet.
En af knasterne i forhandlingerne har Konservative selv taget med. For godt nok er partiet med på de 70 procent reduktion i 2030, men vejen dertil må ikke bremse væksten, lyder advarslen.
Selvom jeg kan synes, at det er håbløst forkert, så bliver vi nødt til at acceptere, at loven ikke kan blive mere bindende end som så.
Mette Abildgaard (K)
Klimaordfører
Målet skal derfor opnås ved hjælp af forskning, innovation og allerede eksisterende midler.
”Vi har et årligt budget på over 1100 milliarder, og vi mener, at der er plads til at prioritere ud fra de penge til den grønne omstilling. Man kan godt være grøn uden at skulle hæve en masse skatter og afgifter,” siger klimaordføreren.
Forventer opbakning
Da hendes partiformand, Søren Pape Poulsen, meldte Konservative klar til at reducere drivhusgasudledningerne med 70 procent, stillede han samtidig et modkrav om vækst og arbejdspladser.
Det vil partiet nu have skrevet ind i lovteksten.
”Det er vigtigt for os at få skrevet en formulering ind i indledningen om, at loven skal skabe og ikke koste jobs. Dermed mener jeg ikke, at det ikke må koste nogen jobs overhovedet i en eller anden branche, fordi der kan være brancher, som vi ikke skal have i Danmark om 10 år, fordi de er for belastende. Men vi skal sikre, at de jobs, vi mister, bliver skabt andre steder,” siger Abildgaard og henviser til, at statsminister Mette Frederiksen argumenterede for det samme i et interview med Børsen for nylig.
Det står der i forståelsespapiret:
I det fælles forståelsespapir for den nye regering, som Socialdemokratiet har forhandlet med Radikale, Enhedslisten og SF, indgår følgende formulering:
"En ny regering vil: ...
Indføre bindende mål. I det førstkommende folketingsår vil en ny regering fremlægge et forslag til en klimalov med bindende delmål og bindende langsigtede mål, indeholdende:
1. Et mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 procent i forhold til niveauet i 1990. Det er et meget ambitiøst mål, og det bliver særlig svært at nå den sidste del af målet fra 65 procent til 70 procent. Det vil kræve virkemidler, vi endnu ikke kender, og derfor en tæt involvering af Klimarådet og andre eksperter for at nå i mål.
2. At Klimarådet skal bistå en ny regering i at afgøre, hvilke reduktionsmål og virkemidler der sikrer, at Danmark lever op til Parisaftalens temperaturmål.
3. At der foretages en årlig opfølgning på, hvordan det går med målene, og denne opfølgning skal ske i sammenhæng med finanslovsprocessen."
Klima
Energi og Forsyning
