Her er knasterne i forhandlingerne om klimaloven
OVERBLIK: Biomasse, kvoteannulleringer og vækstkrav. Fredag tager næsten alle Folketingets partier hul på de første fælles forhandlinger om klimaloven. Få overblik over de ventede stridspunkter her.
Andreas Arp
Journalist og redaktørSkal annullering af CO2-kvoter tælle med, når regeringen skal opfylde sit klimamål? Hvad er konsekvensen, hvis indsatsen ikke står mål med ambitionen? Og hvor bindende skal klimaloven være?
Det er nogle af de spørgsmål, som klimaminister Dan Jørgensen (S) forventes at stille sig selv og Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige, når de fælles forhandlinger om klimaloven starter fredag.
Svarene skal ministeren have klar før jul, hvor det er ambitionen at lande en bred aftale med et bindende mål om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent i 2030.
Men ingen bred aftale uden uenigheder.
Altinget giver her et overblik over, hvilke politiske slagsmål der venter i klimalovsforhandlingerne.
Biomasse
Den politiske diskussion om Danmarks brug af biomasse til opvarmning og elproduktion blev i efteråret aktuel, da blandt andre Mandag Morgen kunne fortælle, at Danmarks CO2-udledning vokser markant, hvis man medregner afbrænding af biomasse.
Biomasse regnes internationalt som C02-neutralt og indgår derfor ikke i Danmarks klimaregnskab. Spørgsmålet er så, om det bør gøre det?
Klimarådets anbefaling er at tilpasse opgørelsen, sådan at den ikke-bæredygtige biomasse tæller med i CO2-regnskabet fremover. Vælger politikerne at gøre det, bliver det dog selvsagt endnu sværere at reducere drivhusgasserne med 70 procent.
Blandt de røde partier er der i forvejen en kritisk tilgang til biomassen.
Det står der i forståelsespapiret:
I det fælles forståelsespapir for den nye regering, som Socialdemokratiet har forhandlet med Radikale, Enhedslisten og SF, indgår følgende formulering:
"En ny regering vil: ...
Indføre bindende mål. I det førstkommende folketingsår vil en ny regering fremlægge et forslag til en klimalov med bindende delmål og bindende langsigtede mål, indeholdende:
1. Et mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 procent i forhold til niveauet i 1990. Det er et meget ambitiøst mål, og det bliver særlig svært at nå den sidste del af målet fra 65 procent til 70 procent. Det vil kræve virkemidler, vi endnu ikke kender, og derfor en tæt involvering af Klimarådet og andre eksperter for at nå i mål.
2. At Klimarådet skal bistå en ny regering i at afgøre, hvilke reduktionsmål og virkemidler der sikrer, at Danmark lever op til Parisaftalens temperaturmål.
3. At der foretages en årlig opfølgning på, hvordan det går med målene, og denne opfølgning skal ske i sammenhæng med finanslovsprocessen."
