Minister før finanslovsforhandlinger om omstridt klimabistand: Vi overholder vores aftale

AT HOLDE ORD: Danmarks klimabistand er et af de helt store udviklingspolitiske temaer for regeringens støttepartier under finanslovsforhandlingerne, og de vil gerne bruge mere end regeringen. Men "det, vi har lagt frem fra regeringens side, er mere end flot", siger udviklingsministeren.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Maja Hagedorn

Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) tøver ikke, inden han svarer på, om Danmark ifølge ham overholder en international aftale om at give klimahjælp til verdens fattigste lande.

"Ja. Det synes jeg," siger han.

Regeringen er senest for en uge siden blevet kritiseret for ikke at bidrage med det, Danmark har lovet under klimatopmødet i København. Hverken i forhold til måden at opgøre det på eller i kroner og øre, mener klimarådgivere fra Folkekirkens Nødhjælp og Care.

Men ministeren afviser kritikken.

De lande, vi har indgået aftalen med, er enige med os i, at vi lever op til aftalen. Vi løser flere ting på samme tid. Så vi kan godt se os selv i spejlet.

Rasmus Prehn (S)
Udviklingsminister

"Det væsentlige er, at man forpligter sig til at gøre noget mere på klimaområdet. At man prioriterer klimaområdet mere. At man finder flere penge til området," siger Rasmus Prehn.

Danmark bør betale fem milliarder
Sagens kerne går blandt andet på, at regeringen ikke opgør ulandsbistand for sig og klimabistand for sig. Det var ellers en del af aftalen under FN's klimatopmøde i 2009, hvor Danmark sammen med en række andre rige lande forpligtede sig til fra 2020 at betale i alt 100 milliarder dollar årligt i "nye og additionelle" klimamidler til verdens fattigste lande. Danmarks fair andel af bidraget er cirka fem milliarder kroner.

Udviklingsministeren henviser til, at regeringen i finanslovsforslaget for 2021 vil øge fokus på klima med 450 millioner kroner, så det udgør 2,5 milliarder kroner af den danske ulandsbistand. Og altså ifølge ministeriets opgørelsesmetoder halvdelen af vores fair andel.

Alligevel mener udviklingsministeren, at Danmark lever op til aftalen.

"Jeg er tilfreds med de 2,5 millioner kroner i 2021. Men i 2022 ser jeg gerne, at vi skal endnu højere op. Så jeg er godt klar over, vi skal hæve vores andel. Men det bliver ikke sådan, at vi kommer til at leve op til fem milliarder, som er skatteyderfinansierede."

"Tanken har hele tiden været, at de her fem milliarder er en kombination af bistand, som er finansieret af skatteyderne og af private investeringer. Vi har lanceret Climate Investment Platform med pensionsselskaberne og private aktører, og de er parate til at investere flere hundrede milliarder på det her område, så vi er blandt de absolut bedste i verden," siger Rasmus Prehn.

Lader finansminister forhandle klimabistand
I næste uge tager regeringen hul på dette års forhandlinger om en kommende finanslov, hvor ønsket om hundredvis af millioner ekstra til klimabistand er at finde hos samtlige støttepartier. Til det siger ministeren:

"Det er jo ikke mig, der skal forhandle finansloven. Det er finansministeren."

"Men det, vi har lagt frem fra regeringens side, er mere end flot. Det er i forvejen noget af det allerbedste i hele verden. Lykkes det de her partier at få forhandlet noget ind, der gør, at vi bliver endnu bedre end det, kan jeg kun være tilfreds med det."

Han vil dog umiddelbart lade det være op til finansministeren at tage sig af klimabistanden, selv om der blandt nogle af støttepartierne er et ønske om decentrale forhandlinger med Prehn for bordenden.

"Det er vores finansminister, der forhandler, og det tilkommer ikke mig at blande mig i, hvordan der bliver forhandlet. Regeringstoppen har besluttet sig for, hvordan det håndteres. Jeg har tillid til, at de gør det på den måde, der er bedst. Og lægges der op til, at der skal forhandles decentralt, påtager jeg mig selvfølgelig den opgave," siger han.

"Vi kan godt se os selv i spejlet"
Ministeren understreger, at bistand ikke "er et nulsumsspil":

"I den bedste af alle verdener kunne man finde endnu flere penge, men Danmark er i forvejen i den absolutte superliga i forhold til udviklingsbistand. I 44 år i træk har vi givet 0,7 procent af vores bruttonationalindkomst (bni) eller mere til udviklingsbistand. Det lever kun fem lande op til," siger han.

Noget af det, kritikerne siger, er, at en krone kun kan bruges én gang, så hvis man for eksempel bruger den på vindmøller, kan man ikke også bruge den på sundhed eller uddannelse. Er det logisk i dine ører?

"Det var lidt det, jeg prøvede at sige med, at jeg ikke synes, det er et nulsumsspil. Der er et eller andet intuitivt rigtigt i, at man kun kan bruge en krone én gang. Det kender vi jo, når man har en krone i sin pung, og tager den op og bruger den. Så kan man ikke bruge den igen."

"Men hvis vi bruger penge på at lave grøn strøm, laver vi ikke kun noget, der er godt for klima. Der er også nogen, der kommer i arbejde som elektrikere. Der er 600 millioner afrikanere uden adgang til strøm, det er en form for fattigdom. Og der er 25 procent af sundhedsklinikkerne syd for Sahara, der ikke har adgang til strøm."

Så det er en fejlslagen kritik at rette mod jeres måde at prioritere bistand på?

"Jeg synes i hvert fald ikke, det er en fyldestgørende måde at gøre det på. Det er en lidt enøjet måde. Men jeg har jo fuld respekt for, at der er nogle, der gerne vil have endnu flere penge, og som synes, vi kunne gøre endnu mere," understreger Rasmus Prehn.

"Jeg synes bare, det er fair nok at sige, at vi sådan set har indgået en aftale, og den lever vi op til. Og de lande, vi har indgået aftalen med, er enige med os i, at vi lever op til aftalen. Vi løser flere ting på samme tid. Så vi kan godt se os selv i spejlet."

Klimatilpasning skal spille større rolle
Et andet kritikpunkt handler om, at Danmark bruger en stor andel af klimabistanden på at reducere drivhusgasser, mens klimatilpasning fylder langt mindre. Groft forsimplet kan man sige, at vindmøllerne trumfer digerne.

Men faktisk har Danmark forpligtet sig til at bruge lige meget på begge områder. Det fremgår dog ikke af forslaget til en ny finanslov for 2021.

Det er dog "noget, vi sigter efter", forsikrer Rasmus Prehn.

Hvornår sigter I efter det? Er det på finansloven i 2022 eller 2023? Kan I sige noget om det?

"I hvert fald gør vi en kæmpe indsats for at øge vores indsats i klimatilpasning. Det har jeg lagt ekstra meget vægt på som dansk udviklingsminister. Og hvis ikke vi når 50/50 i år eller næste år, gør vi det hurtigst muligt," svarer ministeren.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Prehn

MF (S), fhv. minister for fødevarer, landbrug og fiskeri og for udvikling
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2002)

0:000:00