Noah: Dansk bioenergi modarbejder verdensmål for skove

DEBAT: EU har med Danmark i spidsen øget sit forbrug af træ og råvarer markant gennem flere årtier. Det står i direkte modsætning til FN's verdensmål, som Danmark ellers officielt bakker op om, skriver Natalia Lehrmann. 

Af Natalia Lehrmann
Research- og kampagnemedarbejder, Noah – Friends of the Earth Denmark

Foråret er på vej og skoven kalder.

I dag 21. marts er det den internationale skovdag, som FN har udpeget for at markere skovenes betydning for den menneskelige eksistens og for bæredygtig udvikling. Men vi må vinke farvel til en masse skov i fremtiden, så længe vi ikke lever op til FN's verdensmål om at stoppe skovrydning.

Det gør vi ikke, når vi fortsætter med at have mål, der øger vores ressourceforbrug frem for at nedsætte det.

Bioenergi er ikke vedvarende
Danmark er et af de lande, der forbruger mest bioenergi – det vil sige energi baseret på biologisk materiale såsom træ – i forhold til det samlede energiforbrug.

Omkring tre fjerdedele af Danmarks såkaldt vedvarende energi er bioenergi, og træ udgør en væsentlig andel af bioenergiforbruget. Det er dog komplet misvisende, at bioenergi kaldes for vedvarende energi.

For skovrydning skal stoppe. Og Danmark har allerede et alt for højt forbrug, så det kan aldrig kaldes bæredygtigt at øge forbruget af biomasse i form af træ og andre biologiske materialer.

Vi har et ressourceforbrug, som om vi har hele 3,6 jordkloder til rådighed – mere end dobbelt så stort som verdensgennemsnittet.

Certificering af skovdrift eller plantager kan ikke løse det fundamentale problem: globalt overforbrug.

Ikke desto mindre er et nyt energiforlig er på vej, hvor der lægges op til, at hovedparten af Danmarks klimaomstilling bygger på bioenergi.

Det er katastrofalt for verdens skove – for det øger den globale efterspørgsel yderligere. Noah anbefaler derfor, at Danmark satser på ægte vedvarende energi såsom vindmølleenergi, hvor Danmark i forvejen er frontløber.

Danmark og EU's mål for bioenergi må ophøre.

EU skubber på efterspørgslen
EU har haft som 2020-mål at øge anvendelsen af såkaldt vedvarende energiformer med 20 procent. Omkring halvdelen skulle komme fra bioenergi.

Resultatet har været øget global efterspørgsel på træ, for EU's efterspørgsel vokser meget hurtigere end produktionen af træ til energi i EU gør.

EU er verdens største forbruger af træpiller, og forbruget er fortsat voldsomt stigende. EU-landene stod i 2013 for 85 procent af alle internationalt handlede træpiller.

EU's import af træpiller fra lande uden for EU voksede således fra mindre end 1,8 millioner ton i 2009 til ca. 4,5 millioner ton i 2012 og til mere end seks millioner ton i 2013.

Danmark og EU fremmer med vores handels- og udviklingspolitikker stigende adgang til og anvendelse af ressourcer. Men det er det modsatte, der skal til, hvis vi skal have en reel bæredygtig udvikling.

Dansk eksportsucces på bekostning af lokale samfund
Mange oprindelige skovfolk oplever i stigende omfang, at deres land inddrages til produktion.

I Indonesien har tendensen de senere år været, at der hvert år ryddes omkring en halv million hektar regnskov om året, svarende til et område på størrelse med Sjælland. Skovene omlægges til plantager – men plantager er ikke det samme som skove.

Der er videnskabelig enighed om, at skovene er verdens lunger og skal bevares. Men der er penge i skovdrift, så derfor fortsætter skovrydningen.

Danmark tjener stort på forbruget. Derfor omtales bioenergi også som 'det grønne guld'. Men problemet er, at det slet ikke er grønt.

Alt i alt er det meget problematisk, at Danmark på den internationale scene via eksportfremstød for danske teknologier promoverer afbrændingen af træ som del af en bæredygtig energifremtid.

Det er en misforstået opfattelse af bæredygtighed, der hverken tager stilling til, at afbrænding af biomasse har et stort klimaaftryk, eller at det er skadeligt for både biodiversitet og lokalsamfund.

Forrige artikel Stephanie Lose: Styrelser skal flyttes ud, hvor erhvervsklyngerne er Stephanie Lose: Styrelser skal flyttes ud, hvor erhvervsklyngerne er Næste artikel Verdens Skove om biomasse: Læg myten om CO2-neutralitet i graven Verdens Skove om biomasse: Læg myten om CO2-neutralitet i graven
  • Anmeld

    Søren Tafdrup

    Selvfølgelig er biomasse vedvarende energi

    Det er trist, når Noah's Natalia Lehrmann forsøger at bortdømme brugen af biomasse i energiforsyningen med udsagnet: "Det er dog komplet misvisende, at bioenergi kaldes for vedvarende energi". Hermed forlader hun det faglige grundlag og bevæger sig over i spin.

    Der er ingen i den danske debat - eller den globale for den sags skyld - der advokerer for rovdrift på skovene. Alle er enige om, at skovrydningen på globalt plan skal standses, og skovarealet skal øges igen via genopretning. Der er også initiativer, der skal bringe os derhen - det ved Noah alt om.

    Debatten om brug af biomasse i energiforsyningen skal handle om, hvor meget vi på bæredygtig vis kan inddrage til brug i energiforsyningen. Konkret, om det globale forbrug af biomasse til energiforsyning holdes under 100 EJ/år, om (og under hvilke forudsætninger) det kan øges til 200 EJ/år, eller om det kan blive forsvarligt med inddragelse af mere end 200 EJ/år.

  • Anmeld

    Anna Dorthe Bertelsen · Naturbeskytter

    Selvfølgelig er Søren Tafdrup trofast mod hånden, der fodrer.

    Søren Tafdrup arbejder som biogas ekspert ansat i Energistyrelsen. En styrelse som under de mange års debat om fracking efter skifergas på dansk landjord blev kendt som understøtter af en beskidt energiform og O&G giganten TOTAL. Statsembedsmand Søren Frederiksen fungerede som løjtnanten - den udførende kraft. Først på møder, hvor han løj overfor de kommende naboer ved Dybvad-boringen. Siden som ivrig ensidig fortaler for fracking efter skifergas med kommentarer udgående fra en spøgelses-profil på Facebook. Søren Frederiksen var i mange år ansat i Energistyrelsen derpå i statens Nordsøfonden uden nogensinde at fægte med åben pande i den offentlige debat.
    Du bør fægte med åben pande, Søren Tafdrup !

  • Anmeld

    Søren Tafdrup

    Enig, man skal fægte med åben pande

    Og man skal gå efter bolden.
    Ja, jeg er stadig ansat i Energistyrelsen (på stærkt nedsat tid og med biogas som arbejdsområde). Men jeg udtaler mig ikke på vegne af styrelsen - dét må ledelsen klare. Og jeg var i øvrigt fra starten enige med jer i, at det var en fejl, at ministeriet rodede sig ud i skifergasboringen i Vendsyssel.

  • Anmeld

    Anna Dorthe Bertelsen · Naturbeskytter

    At fægte med åben pande

    Det glæder mig, at der var én medarbejder i Energistyrelsen, som var i mod fracking efter skifergas, Søren Tafdrup.
    Selv om du ikke udtaler dig på Styrelsens vegne og er på nedsat tid, synes jeg, du skylder borgere og meddebattører at fortælle din tilknytning, og hvorfra du har den viden, du udtaler dig på baggrund af.
    Jeg ved fra Altingets artikel-serie, at biomasse er kontroversielt, og at andre anvender de samme argumenter i mod denne energikilde som Noah gør her, samt flere andre. Kan du kun se fordelene ved biomasse, eller er din anke, at Noah kun fremfører energikildens negative sider?

  • Anmeld

    Natalia Lehrmann · NOAH - Friends of the Earth Denmark

    Bioenergi er ikke en vedvarende energi

    I kan læse nærmere om, hvorfor bioenergi ikke er vedvarende i denne artikel (s. 10), skrevet af Jacob Sørensen fra NOAH: www.nytfokus.nu/media/1726/nytfokus_11_web.pdf

  • Anmeld

    Natalia Lehrmann · NOAH - Friends of the Earth Denmark

    Bioenergi pynter på Danmarks grønne regnskab

    Hvis man medregner Danmarks forbrug af bioenergi i Danmarks grønne regnskab, fremstår Danmark ikke længere som en klimaduks. Ifølge Danmarks Statistik har Danmark ikke haft et fald på 21 procent – som ellers har været den officielle antagelse – i den samlede udledning af drivhusgasser i perioden 1990-2013, hvis man medregner Danmarks forbrug af bioenergi. Danmarks Statistik har i 2015 lavet beregninger, hvor et aftryk fra bioenergi er blevet medregnet, og har fastslået: “Medregner man udslip fra biomasse, som ifølge de gældende principper i FN’s klimapanel anses for at være CO2-neutralt, udgjorde reduktionen i udslip af drivhusgasser knap 5 pct.”
    I de officielle statistikker regnes bioenergi fortsat som CO2-neutral, selv om det er decideret misvisende. I videnskabelige kredse er der bred enighed om at bioenergi ikke er CO2-neutral. Uenigheder drejer sig blandt andet om, hvor stort et aftryk på klimaet bioenergi har. Der er dog tale om et betydeligt aftryk. Undersøgelser peger på, at bioenergi har et større aftryk på klimaet end kul. Det pynter derfor gevaldigt på Danmarks grønne regnskab, når bioenergi blot indgår som CO2-neutralt i stedet for f.eks. den kul, den erstatter.

  • Anmeld

    Søren Tafdrup

    Biomasse til energiforsyning er en del af løsningen

    Jeg opponerer, når der anvendes forkerte argumenter. Det er fagligt forkert at påstå, at det er ”komplet misvisende, at bioenergi kaldes for vedvarende energi". Her er det Noah's Natalia Lehrmann, der er komplet misvisende. I den sidste replik ’topper’ Natalia op med udsagnet: ”Undersøgelser peger på, at bioenergi har et større aftryk på klimaet end kul”!

    Husk, at brug af fossil energi indebærer tilførsel af ekstra kulstof til kredsløbet mellem atmosfæren, biosfæren og oceanerne, - det gør brug af biomasse ikke. Diskussionen om CO2-neutralitet på kort sigt handler om, hvorvidt øget brug af biomasse midlertidigt 'flytter' kulstof fra biosfæren op i atmosfæren. Om det er tilfældet, afhænger af forudsætningerne. Det er her vigtigt, at øget brug af træbrændsel følges af øget indsats for at forøge produktionen i skovene, således at den bundne mængde kulstof i skovene ikke netto formindskes, når der høstes træ til brændsel, men at den tværtimod samtidig forøges.

    Man skal skelne mellem produktionsskov og naturskov. Hvis man accepterer den forudsætning, at vi faktisk har produktionsskove, som leverer tømmer m.m., så kan vi med forvaltning og naturgenopretning (skovrejsning) opnå, at produktionsskovene netto øger deres akkumulerede kulstofpulje, samtidig med at de leverer øgede mængder af træbrændsel.

    Diskussionen om biomasse foregår på den baggrund, vi har, hvor der er masser af eksempler fra fortiden og nutiden, hvor skove er blevet ryddet ved rovdrift. Det sker ikke længere på den nordlige halvkugle. Her vokser skovene tværtimod. Men historien ’hænger ved’. Sådan opfatter jeg det.

    Det er et af de vigtigste indsatsområder i klimakampen på globalt plan, at netto-skovrydning standses og vendes til netto-skovrejsning. Mig bekendt har langt de fleste stater nu forpligtet sig til at arbejde for det (modsat for 20 år siden). Det indgår i denne kabale, at lokalbefolkningerne skal støtte indsatsen. Det gør de typisk, når indsatsen samtidig styrker disse lokalsamfund økonomisk. Derfor er bæredygtig skovdrift et nøgleord for indsatsen, hvor bæredygtighedskriterierne også handler om lokalsamfundene. Den økonomi, der er i høst af træbrændsel fra bæredygtigt drevne skove, kan være med til at fremme, at disse skove overhovedet kan rejses.