Ny analyse: Regeringens klimaudspil sænker farten markant på den grønne omstilling

GRØN OMSTILLING: Regeringens politiske initiativer på klima- og energiområdet gør det sværere for Danmark at nå målet om at være CO2-neutral i 2050. Sådan lyder konklusionen i ny rapport fra Klimarådet.

Med regeringens nuværende politiske initiativer vil det blive svært for Danmark at nå målet om et CO2-neutralt samfund i 2050.

De tiltag, som regeringen lægger op på klima- og energiområdet, vil nemlig sænke tempoet i den grønne omstilling markant frem mod 2030.

Det er konklusionen i den nye analyse, som Klimarådet præsenterer fredag. Rådet er et uafhængigt ekspertorgan, der hvert år tager pulsen på, hvordan det går med Danmarks opfyldelse af egne klimamålsætninger og de internationale forpligtelser.

Ifølge analysen vil regeringens energiaftale fra foråret og det nye klimaudspil betyde, at tempoet falder til cirka en fjerdedel af den nuværende omstillingshastighed.

Det er stærkt problematisk, fordi målet om et CO2-neutralt samfund i 2050 i forvejen er meget ambitiøst mål, siger Peter Birch Sørensen, der er Klimarådets formand og professor i økonomi ved Københavns Universitet.

”Dermed kommer vi til at skubbe den grønne omstilling foran os, og Danmark får derfor meget travlt efter 2030, hvis vi skal nå målet i 2050,” siger Peter Birch Sørensen i en pressemeddelelse.

Annullering af CO2-kvoter virker ikke
I sit klimaudspil lægger regeringen op til at annullere otte millioner CO2-kvoter. Det sker for at leve op til en EU-forpligtelse om at reducere udledningen af drivhusgasser på 39 procent i forhold til niveauet i 2005.

Men ifølge Klimarådet vil den annullering kun i meget ringe grad sænke udledningerne frem mod 2030. Rådet foreslår i stedet, at der bliver taget fat på en række omstillingselementer, der vil medføre reelle reduktioner frem mod 2030. Det kan blandt andet være tiltag i landbrugssektoren og transportsektoren og en øget indsats i forhold til energieffektiviseringer.

”Der er masser af perspektivrige og relativt billige muligheder for omstilling, og derfor er det en dårlig ide, hvis Danmark annullerer CO2-kvoter for at udskyde en del af omstillingen, når vi ved, at de næste ti år af kampen mod klimaforandringerne bliver afgørende,” siger Peter Birch Sørensen.

Forrige artikel Vismændene udskyder miljørapport: Alle de grønne økonomer har sagt op Vismændene udskyder miljørapport: Alle de grønne økonomer har sagt op Næste artikel Brexit-tidslinje: Her er Storbritanniens vej ud af EU Brexit-tidslinje: Her er Storbritanniens vej ud af EU
  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Måske skulle Klimarådet øge farten på realistiske beregninger

    At Klimarådet præsenteres som "et uafhængigt ekspertorgan, der hvert år tager pulsen på, hvordan det går med Danmarks opfyldelse af egne klimamålsætninger og de internationale forpligtelser", betyder ikke nødvendigvis, at rådets regnestykker er relevante.

    Rådets påstand om, at "tempoet falder til cirka en fjerdedel af den nuværende omstillingshastighed" og at "det er stærkt problematisk, fordi målet om et CO2-neutralt samfund i 2050 i forvejen er meget ambitiøst mål" er direkte selvmodsigende. - Det var vel værre, hvis målet var uambiøst.

    Så længe Klimarådet går i en stor bue uden om det reelle CO2-regnskab, hvor CO2-bindingen ved fotosyntese i forbindelse med jordbrugets planteproduktion udelades, er der ingen grund til at tillægge Rådets analyser den helt store betydning.

    Skrækhistorierne om lattergas og metan holder ikke for en nærme test, idet der udledes langt mere af disse klimagasser ved tiltag, som Rådet vender det blinde øje til.

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    A forstå hvad man selv giver udtryk for

    Det er dybt problematisk at den nuværende regering har en "klima - og energiminister" der ikke forstår en brik af hvad han selv siger.

    Det er helt tydeligt at alle udsagn fra ministerens side fokuserer på forventede slutresultater om xx antal år: 2030, 2050 osv., medens der på intet tidspunkt fremkommer præcise løsningsmodeller til hvordan man kommer frem til de ønskede resultater, i hvilken takt og med hvilke forventede milestones i processen:

    a. Hvornår vil infrastrukturen i lavspændingsnettet - gadenettet under 10.000 Volt - kunne håndtere etableringen af xx ladestationer til opladning af yy elbiler placeret i zz tætbebyggede områder af DK?

    b. I hvilket omfang vil de datacentre som udenlandske tech-giganter forventer at opføre påvirke elforsyningsikkerheden når de forventes at datacentrene vil belaste elprocuktionen med 17% af det samlede nuværende forbrug, dvs. før man indfaser elbildrift?

    c. Hvad sker med den planlagte urentable Viking-link elforbindelse mellem DK og UK , når hvis UK får sig et "hard Brexit"?

    d. Hvordan kompenseres der for manglende vindmøllestrøm i lange perioder med svage vinde og høj lufttemperatur hvor datacentrene skal bruge maksimal eleffekt for at køle serverne? - Behovet for/lysten til at køre en tur i elbilen stiger, når vejret er godt.

    e. Mon ikke DK hurtigt kan få brug for at købe russisk naturgas til at producere kompenserende el på kraftværker, der er sat i mølpose?

    f. der kan fortsættes til mange flere ubesvarede spørgsmål/løsningsmodeller.

    Det virker nærmest perfidt at man fyrer den nuværende formand for klimarådet som følge af at Peter Birch Sørensen ikke snakker energiministeren efter munden.

    Er det ved at være et dansk særkende, at råd, nævn og kommisioner, der fremkommer med selvstændige, upopulære rapporter, udvandes, nedgøres og til slut sendes ud på et sidespor, når fakta er ubehagelige for regeringen?

    Det var interessant at læse i Klimarådets seneste rapport i oktober, at uanset om samtlige køretøjer overgik fra det nuværende tekniske stade til avanceret hybrid (el/diesel) drift eller ren eldrift i 2030, så ville den samlede CO2-belastning fra sådanne køretøjer ud fra en total livscyklus-betragtning fortsat være 67% af nutidens køretøjer - eller med andre ord:
    CO2-belastningen bliver aldrig NUL og derfor vil en fortsat temperaturstiging være uundgåelig.

    Det er acceptabelt at være liberalist, men det bør udmøntes på et sagligt forsvarligt grundlag. Det er ikke det, der opleves ved den indtrufne ændring af klimarådets ledelse.

    Det ville være ønskeligt hvis ministeren kunne nøjes med at give udtryk for hvad der kan lade sig gøre og ikke fabulere om slutresultater han ikke er i besiddelse af løsningmodeller til at kunne nå frem til.