Ny bevægelse vil sætte klimaet på den politiske dagsorden: Tag med Altinget på besøg i det frivillige maskinrum

BEVÆGELSE: En ny folkelig bevægelse skal redde verden ved at tvinge politikerne til at tale klimaforandringer i valgkampen. Bag initiativet står blandt andre direktør i Deltager Danmark Rune Baastrup, ekspert i organisering af mennesker og meninger. Altinget er taget til møde i den nye forening i jagten på organisatoriske tricks.

Der sidder de så: bænket om de kvadratiske borde i socialpædagogernes mødesal tæt ved søerne i den mondæne ende af Østerbro.

Og der er plads til dem alle sammen mellem det brune klaver, de røde faner, den sorte suppekoger og den sølvglinsende discokugle i loftet:

  • Der er Lauge fra den nordjyske flække, som netop er flyttet til København efter at have rejst ad Silkevejen til Indien og nu trænger til at arbejde med hænderne.
  • Der er Mette fra Concito, som aktuelt søger nyt arbejde som miljøingeniør og derfor har tid til at give en hånd med.
  • Der er Tine, som ikke ved alverden om klimaet og formentlig kradser af, før det går alt for galt, men alligevel har taget sin datter med, så de sammen kan nå at gøre noget.
  • Der er Daniel med den tykke amerikanske accent, som ikke er her for at se, hvad han kan få ud af det, men for at vurdere, hvad han kan bidrage med.
  • Og så er der Gerd med en fortid i politisk teater, som har sat de grå hårlokker op med spisepinde − og i øvrigt har brugt eftermiddagen på at lave suppe til de frivillige klimaforkæmpere.

En torsdag aften i midten af marts møder de hinanden første gang til introduktionsmøde i Danmarks nyeste bud på en national klimabevægelse.

Bevægelsen, som kalder sig “Så er det nu”, har i skrivende stund samlet 21.080 underskrifter på hjemmesiden med samme navn. Og det er i forsøget på at omsætte digitale underskrifter til konkret handling, at Lauge, Mette, Tine og resten af de 15 spirende aktivister spiser kage og deler deres fælles drømme om en bæredygtig fremtid i den røde mødesal i stuen på Østerbro.

Bevægelsen begyndte på vandretur i Sverige
Først skruer vi tiden en time tilbage og tager trappen tre etager op til Deltager Danmarks lokaler i samme opgang på Sorøgade i København.

Direktør Rune Baastrup åbner døren med et bredt smil. Der er stadig travlt ved computerne i den socialøkonomiske virksomhed, som ifølge hjemmesiden er “specialister i organisering, involvering og engagement og typisk bistår kunder og samarbejdspartnere med konsulentydelser inden for analyse, organisationsudvikling og kampagner”.

Men i de næste timer har medarbejderne − inklusive ham selv − fri. Bevægelsen er et fritidsprojekt. Frivilligt arbejde, con amore − kald det, hvad du vil. En sondring, som Rune Baastrup vender tilbage til. Først skal vi høre, hvordan projektet blev født.

“I efteråret var jeg på vandretur med en god ven i Sverige. Turen udviklede sig til en refleksion over, at det går rent ad helvede til med klimaet, og at det er vores børn, der kommer til at betale prisen. Men også følelsen af, at der er en kæmpe mulighed for at gøre noget, og at folk ligesom mig selv er klar til at handle på de opsparede frustrationer,” fortæller han.

Tilbage på dansk jord drøftede han tankerne med sit netværk. Herunder Jens Friis Lund, der er professor i politisk økologi på Københavns Universitet. Og som vakte opsigt i medierne, da han sidste år var drivkraft bag at samle 301 forskere i et fælles klimaopråb målrettet de tøvende magthavere.

Møder i køkkenet i Nordvest
Møderne blev den første tid holdt i Rune Baastrups køkken i Københavns Nordvestkvarter. Her tog ambitionen om en national klimabevægelse form: en bevægelse, der som erklæret mål skal samle 100.000 underskrifter på hjemmesiden saaerdet.nu − og herefter engagere de underskrivende støtter i fysisk kamp for klimaet under den forestående valgkamp.

Målet er − som grafikken herunder viser det − at få et flertal efter valget til at forpligte sig på en markant accelleration af den grønne omstilling. Og dermed gøre det til en tabersag at være natur- og klimanøler.

“Problemet lige nu er, at ingen af de store partier tager klimakrisen tilstrækkeligt alvorligt. Efterårets rapport fra FN’s klimapanel IPCC viser, at vi skal rykke nu, hvis vi skal have håb om at give en beboelig planet videre til de næste generationer. Og hvis det skal lykkes at skabe den nødvendige handling, skal vi have sammensat et Folketing, som tager videnskaben alvorligt,” siger han.

Hidtil har det været omkostningsfrit for politikerne ikke at tage klimaet seriøst, mener Rune Baastrup. Den 39-årige direktør husker Mogens Lykketofts beskrivelse af paradokset i klimapolitikken: Nemlig at den nuværende generation af politikere skal træffe afgørende valg på vegne af den næste generation. Og at et sådant valg altid vil tabe i konkurrence med mere kortsigtede hensyn, hvis ikke politikerne mærker hårdt pres fra borgerne.

“Det er så det, som vi forsøger nu,” pointerer han.

Talent for organisering
Men hvordan skaber man overhovedet en national bevægelse?

I Rune Baastrups tilfælde kan man tale om, at han har fået en forlomme gennem årene som professionel aktivist. Han første kampagne var i 1994, da han sammen med Københavns Fælleselevråd gik til kamp mod karakterskalaen.

Her opdagede han, at han havde et talent for at organisere mennesker og meninger. Et talent, som han siden har finpudset som højskolelærer og i kampagnearbejdet som ansat i Mellemfolkeligt Samvirke og 3F. Og i dag altså i regi af sin egen virksomhed.

“Kernen er at finde en måde at bringe folk sammen om et fælles mål. Og så efterfølgende bede dem tage ansvar hver især for at realisere målet,” siger han.

Mødelokalet flyder snart med grafikker og diagrammer og ord som forandringsteori og engagementtrapper (som man kan studere i grafikken tidligere i artiklen).

Fra digital til fysisk verden
Og det er her, at de 15 nye ansigter fra mødesalen i stueetagen kommer ind i billedet. De har alle skrevet under på ambitionen om at gøre valget grønt og efterfølgende delt opfordringen i deres sociale netværk. Nu er tiden kommet til et møde i den fysiske virkelighed.

Navnerunden er slut og kagen spist. Nu skal professor Jens Friis Lund fra Københavns Universitet gå i dybden med bevægelsens tre krav til politikerne. Målet er at:

  • gennemføre en grøn omstilling, som starter umiddelbart efter valget, og som sikrer, at det danske klimaaftryk halveres i 2030 og går i nul i 2040
  • sikre, at natur udgør mindst en femtedel af Danmarks samlede areal
  • beskytte vores drikkevand, folkesundhed og miljø ved at påbegynde en total udfasning af sprøjtegifte.

“Grunden til, at vi taler om klimaaftryk og ikke CO2-udledning, er, at vi ønsker, at flyrejser og import af varer også skal tælle med i regnskabet. Hvis vi blot som med regeringens nuværende plan sigter efter at gå i nul i 2050, tillader vi stadig efterspørgsel på varer produceret med højt CO2-aftryk i Kina. Og det har vi ikke råd til,” siger han og hamrer pointen hjem:

“Den her målsætning er så ambitiøs, at selv nogle af de grønne organisationer vægrer sig ved at støtte op om den.”

Og ambitiøst lyder det bestemt. Men også for ambitiøst?

Direktør Rune Baastrup hæfter sig ved, at der i udlandet findes flere eksempler på bevægelser, som ved at vokse sig store nok har skabt reel forandring. I Bayern i det sydlige Tyskland har en million mennesker eksempelvis skrevet under på nye forslag til lovgivning, som skal redde udryddelsestruede bier. Og på den anden side af Jorden i Australien har to millioner mennesker protesteret online mod firmaet Adani, som beskyldes for at drive enorme kulminer til skade for naturen.

Få fremmede til klimamiddag i dit hjem
Det danske bud på en ny klimabevægelse vil dog ikke nøjes med en digital identitet. Aktivisterne skal ud på gader og stræder og sprede deres fysiske røst i retning af alle, som måtte formodes at lytte.

Bagmanden forklarer, at der allerede findes lokalgrupper tre steder i landet: I Aarhus, Roskilde og Stevns. Hvis alt går som ønsket, findes der ved valgets udskrivelse 20 kommunegrupper, som er klar til at rykke ud til borgermøder og andre offentlige arrangementer for at afkræve politikerne svar på bevægelsens klimakrav.

“Hvis jeg tænker på, at jeg ikke får lønkroner for arbejdet, er det da en stor mundfuld at give mig i kast med. Men jeg har en følelse af, at det her er den vigtigste dagsorden overhovedet lige nu. Og en fornemmelse af, at det er muligt at skabe ægte forandring,” siger han.

Målsætningen er som sagt at være fuldt operationel, når Lars Løkke Rasmussen (V) engang trykker på den berømmede røde knap. Allerede 10. april har bevægelsen dog sat sig som mål at ramme danskerne med en stribe såkaldt grønne middage.

“Vi skal rekruttere 200 værter, som skal lave grønne middage i deres hjem. Der bliver sendt invitationer ud til alle underskriverne, som så samles rundt i landet over en grøn middag til en snak om klima og natur − og hvad de nu ellers får lyst til at tale om. Erfaringen er, at folk kommer for sagen, men bliver for relationen,” siger Rune Baastrup, som håber derigennem at kunne aktivere i alt 1.500 danskere.

En sådan række middage vil også kunne skabe den fornødne medieinteresse til at få ordet om klimabevægelsen endnu længere ud, håber han.

“Nu har vi vist os selv, at vi kan finde ud af samle underskrifter på internettet. Men det i sig selv ændrer jo ikke noget. Så det næste skridt bliver afgørende. At komme ud i den fysiske verden.”

Eksisterende klimatiltag er spredt fægtning
Dagen efter introduktionsmødet på Østerbro samledes skoleelever, studerende og aktivister under en bred kam til klimastrejker i 27 danske møder. Det tyder jo på, at der selv uden Rune Baastrups bud på en ny klimabevægelser er folk, der samles om sagen.

Hvorfor er de eksisterende tiltag ikke nok? Hvad er det, som I kan tilbyde, der ikke allerede findes?

“Vi oplever, at der er behov for, at folk kan mødes på tværs af forskellige initiativer. Allerede eksisterende lokale grupper kan bruge os som paraply til at agere på tværs af landet. Det giver en forøget styrke, som gør, at vi tilsammen får en større megafon."

“Jeg bliver snart 40 år. Og der har ikke været et grønt valg i min levetid. Det hele drukner i udlændinge, hospitaler, plejehjem og strukturelle bortforklaringer. Og ja, de andre emner er også vigtige, men det ændrer ikke på, at en løssluppen global opvarmning truer vores fremtidige eksistens. Og det forhold skinner slet ikke igennem i den måde, som vi taler om politik på i dag.”

Og så er der spørgsmålet, som den kynisk ræsonnerende journalist er nødt til at stille: Hvis bevægelsen bliver en succes, er det i sidste ende så ikke et kæmpe boost for din virksomhed, som jo netop lever af at hjælpe virksomheder med at skabe kampagner?

“Lige nu er arbejdet et sort hul af frivillige timer. Jeg ville foretrække, at det ikke var mig, der gik i pressen, og derfor arbejder vi på at få talspersoner over hele landet. Men omvendt er det også vigtigt, at jeg ikke prøver at skjule, at jeg er en af hovedkræfterne bag arbejdet. Og når kortene så er lagt frem, må folk tænke, hvad de vil.”

Forrige artikel Vindmølleindustrien stemmer ja til fusionsplaner Vindmølleindustrien stemmer ja til fusionsplaner Næste artikel Konflikt om russisk gasledning tager ny drejning Konflikt om russisk gasledning tager ny drejning
Care: Klimatrusler kræver fem milliarder kroner om året

Care: Klimatrusler kræver fem milliarder kroner om året

KLIMATRUSLER: Regeringen og støttepartierne slås om, hvorvidt 600 millioner kroner til klimabistand skal tages fra puljen til udviklingsbistand eller ej, men det beløb slår slet ikke til, hvis Danmark skal leve op til Parisaftalen, siger Rasmus Stuhr Jakobsen, generalsekretær i den grønne hjælpeorganisation Care, på baggrund af en ny rapport.