Organisationer: Beslutninger om antallet af vindmøller skal ud af Folketinget

Af Christian Ibsen, Lars Aagaard, Troels Ranis og Jan Hylleberg
Direktør, Concito, direktør, Dansk Energi, branchedirektør, DI Energi, og direktør, Wind Denmark

I Danmark har politikerne sat klimamål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030. At nå målet kræver masser af grøn strøm fra vindmøller og solceller.

Men med energiaftalen er der sat loft over, hvor mange vindmøller, der må stå på land. Ifølge aftalen er der plads til 1.850 vindmøller i 2030 mod cirka 4.300 i dag.

Loftet er sat ud fra antagelsen om, at vindmøller i gennemsnit vil være opstillet i 28 år. Men den vurdering er for lavt sat, viser nye tal fra Energistyrelsen.

Uden nye landvindmøller eller med nedrivning af velfungerende vindmøller bliver det vanskeligere og dyrere at nå Danmarks klimamål i 2030.

Investeringerne vil falde, og tilliden hos investorerne vil lide skade. De er ellers i fuld gang med at kigge på egnede arealer, indgå forhåndsaftaler og gøre bud klar.

Det er principielt forkert, at Folketinget bestemmer antallet af vindmøller på land.

Christian Ibsen, Lars Aagaard, Troels Ranis og Jan Hylleberg
Direktør, Concito, direktør, Dansk Energi, branchedirektør, DI Energi, og direktør, Wind Denmark

Danmark har behov for, at erhvervslivet tør investere i vores land, skabe arbejdspladser og aktivitet.

Bagvendt princip bag mølleloft
Loftet blev sat til 1.850 møller, fordi det på daværende tidspunkt var forventningen, at det kunne nås ad naturlig vej frem mod 2030 uden brug af virkemidler til at forcere nedtagningen.

Nu er vi i den paradoksale situation, at vindmølleprojekter potentielt ikke kan gennemføres, selvom der er lokal opbakning. Det er principielt forkert, at Folketinget bestemmer antallet af vindmøller på land. Beslutningen bør ligge lokalt.

I stedet for vindmølleloft bør vi diskutere, hvordan vi styrker den lokale demokratiske proces, når vi udpeger og opsætter vindmøller.