ProjectZero: Corona-krisehåndteringen kan ikke kopieres i klimakrisen

Af Peter Rathje
Direktør for ProjectZero, offentlig-privat klimapartnerskab i Sønderborg-området

Det er tankevækkende at se, hvordan den globale virustrussel fører til hurtig handling internationalt, mens klimakrisen indtil nu hovedsagelig kun har ført til endeløse diskussioner.

Lige så tankevækkende er det at se, hvordan statsminister Mette Frederiksen træder i karakter som landets leder og tager konkrete håndfaste initiativer, dag for dag, uden at komme i modvind. Og at vi danskere – med få undtagelser – retter ind og følger de nationale råd.

En tilsvarende resolut håndtering af klimakrisen ville blive mødt med protester. Nok skyldes begge kriser naturkræfter, som vi ikke kan kontrollere, men så hører lighederne også op.

Én let kommunikerbar trussel
Hvor coronaudbruddet opfattes som en (kortvarig?) undtagelsestilstand og har ét let kommunikerbart fjendebillede, den forbandede virus, er klimaændringerne langt sværere og komplekse at begribe og tackle følelsesmæssigt og intellektuelt. De er netop ikke af midlertidig karakter og dermed ikke en art undtagelsestilstand, tværtimod.

Klimaforandringerne kommer langsomt snigende, år for år, og forstærkes og gør sig permanent sig med tiden, ligesom den nationale værktøjskasse er langt mere sammensat end at lukke grænser og bede folk spritte deres hænder af.

Det er tankevækkende at se, hvordan den globale virustrussel fører til hurtig handling internationalt, mens klimakrisen indtil nu hovedsagelig kun har ført til endeløse diskussioner.  

Peter Rathje
Direktør for ProjectZero, offentligt-privat klimapartnerskab i Sønderborg-området

Hvor bekæmpelsen af covid-19 egner sig til top-down-kommunikation fra sundhedsmyndigheder og regering til at kalde på nationalt sammen- og mådehold og til enestående hurtige, politiske beslutninger og trepartsforhandlinger i turbotempo, vil det blive et politisk minefelt at diktere ovenfra, hvad danskerne skal stille op over for klimaet: Fjenden er ikke en udefrakommende virus, men muligvis den måde, vi lever på.

Klima-uenigheden vil blive genvækket
Hvor virustruslen har åbnet statskassen på vid gab, og hvor alle – politiske partier, lønmodtagere, erhvervsliv og interesseorganisationer – støtter entydigt op om regeringen, vil paratheden til tilsvarende at investere i klimatiltag for alvor blive testet og genvække uenigheden, når Danmark en dag kan vende tilbage til en nogenlunde normal tilstand.

Tyngdepunktet i klimadebatten vil muligvis flytte sig fra at redde verden til at redde danske arbejdspladser.

En lille forsmag på reaktionsmønstrene fik vi, da Klimarådet forleden kom med sin rapport. Appetitten på eksempelvis at udskrive nye CO-skatter til forurenerne kunne ligge på et meget lille sted, ikke mindst hos regeringen.

Interessant vil det også blive at følge, hvad regeringen, Folketinget og embedsmændene vil stille op, når de i den kommende tid skal stykke anbefalingerne sammen fra de 13 klimapartnerskaber, der branche for branche er kommet med deres bud på nationale handlingsplaner.

Det 14. klimapartnerskab
Men heldigvis er der også andre muligheder end at lægge forslag fra Klimarådet, erhvervslivet og organisationsverdenen oven i hinanden i en stor bunke, vælge de bedste ud og håbe på, at det tilsammen lander på de 70 procent i 2030.

Her i Sønderborg-området har vi fokus på det 14. klimapartnerskab. Store som små virksomheder har sammen med kommunen, borgerne og andre lokale ildsjæle i praksis vist, at man på tværs af den private og offentlige sektor kan arbejde konkret og målbart med klimaudfordringerne – og opnå fine resultater sammen.

Som navnet på vores offentlig-private partnerskab, ProjectZero, antyder, er visionen, at vi i Sønderborg-området skaber et CO2-neutralt energisystem i 2029 – et år, før regeringens 70-procentsmål skal indfries.