Debat

Rådgiver i Rasmussen Global: Sådan spiller Biden sine klima-kort

KRONIK: Indenrigspolitik forhindrer den nye amerikanske præsident i at foretage ret meget andet end symbolske klimatiltag i begyndelsen af sin embedsperiode. Det vil gøre det sværere for Biden at overbevise resten af verden om, at USA er tilbage i den globale klimakamp, skriver Rasmus Grand Berthelsen.

Biden skal genopbygge forholdet til et Europa, der under Trump har vænnet sig til at tage klima-sagen i egen hånd, skriver Rasmus Grand Berthelsen.
Biden skal genopbygge forholdet til et Europa, der under Trump har vænnet sig til at tage klima-sagen i egen hånd, skriver Rasmus Grand Berthelsen.Foto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I skarp kontrast til de sidste fire års (manglende) klimapolitik under Donald Trump, gik Joe Biden til valg på en ambitiøs klimapolitik, der forpligter USA til at leve op til Paris-aftalen og opnå klimaneutralitet i 2050.

Ligeledes vil han gennemføre lovgivning, der fjerner fossile brændsler fra elproduktionen for at sikre USA's overgang til 100 procent ren elektricitet inden 2035. Biden vil også genoplive det internationale klimasamarbejde, hvilket åbner nye muligheder for global klimahandling.

Men hans bestræbelser kan hurtigt blive begrænset af midtsøgende demokrater og midtvejsvalg i svingstater som Georgia og Pennsylvania allerede i 2022.

Bidens klimaplan og de første 100 dage
I løbet af sin embedsperiode vil Biden investere to billioner dollars i infrastruktur, vedvarende energi, bilindustrien, offentlig transport, boliger, landbrug og forskning ­– alt sammen med det formål at føre USA tilbage på sporet mod klimaneutralitet.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

I de første 100 dage vil Biden-administrationen ophæve en lang række af præsident Trumps dekreter, herunder tilladelser til olie- og gasudvinding og hans kontroversielle ordre til alle føderale agenturer om at afvikle deres klimapolitik. I stedet vil Biden-administrationen sætte klare mål for at nedbringe sit klimaaftryk og vil instruere alle føderale organer til at gøre det samme.

Biden har også signaleret, at han tidligt i sin embedsperiode vil underskrive dekreter, der instruerer føderale agenturer i at udvikle nye metanudledningsgrænser for olie- og gasudvinding, genindføre og styrke brændstofkrav og stramme energieffektivitetsstandarder for maskiner og bygninger.

For Biden tjener klimapolitikken som et af de vigtigste udenrigspolitiske pejlemærker og udgør nøglen til at genopbygge forholdet til Europa.

Rasmus Grand Berthelsen
Politisk rådgiver og projektleder hos Rasmussen Global

Men udvikling og implementering af nye regler vil tage tid og kan anfægtes ved domstolene. Den overvejende konservative højesteret kan endda træffe afgørelser, der forhindrer aggressiv klimaregulering. For eksempel forhindrede Højesteret i 2016 implementeringen af Obamas 'Clean Power Plan', der havde til formål at reducere drivhusgasudledninger fra amerikanske kraftværker.

Indenrigspolitiske udfordringer
I USA's massivt splittede og betændte politiske miljø skal Biden forsøge både at opretholde opbakningen blandt de progressive kræfter i sit eget parti og appellere hen over midten.

Hvis demokraterne gør klimapolitik til endnu et partipolitisk og splittende emne, kan det nemlig potentielt koste dem vigtige svingstater ved midtvejsvalget i 2022. Det vil få store konsekvenser for Bidens klimaplan, der forudsætter, at demokraterne opretholder flertallet i Kongressen i alle præsidentens fire år.

Blandt Bidens mest kontroversielle klimaløfter (i amerikansk optik) er et forbud mod nye frackingtilladelser, udfasning af fossile brændsler og tilbagetrækning af subsidier fra den fossile energisektor.

Spørgsmålet om fracking (udvinding af skiffergas, der medfører store udledninger af metan i atmosfæren) blev et centralt omdrejningspunkt i den netop overståede præsidentvalgkamp og viser, hvor svær en balancegang Biden skal gå.

For at vinde sin egen hjemstat, Pennsylvania, tilbage fra Trump i 2020, måtte Biden se sig nødsaget til at nuancere sin ellers restriktive holdning til fracking, der beskæftiger 20.000-50.000 mennesker i staten.

En anden vigtig svingstat, Georgia, befinder sig i en lignende situation forud for midtvejsvalget i 2022. Staten er hjemsted for to af USA's største kulkraftværker med en samlet kapacitet på mere end 7 GW – næsten fem gange større end USA's største vindmøllepark. Demokraterne vandt begge statens pladser i Senatet meget snævert ved omvalget i starten af året.

Klimapolitik udgør også en voksende kløft i Det Demokratiske Parti mellem de progressive og moderate fløje, som fortsat vokser i demografiske og politiske skel. I Senatet er der for eksempel milevidt fra Bernie Sanders fra Vermont, der vil retsforfølge kul-, olie- og gasselskaber og deres direktører, til Joe Manchin fra det kultunge West Virginia, der bogstaveligt talt skød et hul i Obamas klimaplan med en riffel i en kontroversiel TV-reklame.

Biden kan ikke gøre alle tilfredse. Hans første række af klimatiltag vil indikere, hvorvidt det snævre flertal vil friste moderate demokrater til at gå imod partiets linje, eller om Biden kan opbygge et momentum, der tilskynder større disciplin i de demokratiske rækker.

Udenrigspolitiske muligheder
Bidens valg af John Kerry som hans særlige klimaudsending signalerer den nye administrations satsning på internationalt klimasamarbejde. Kerry er en politisk sværvægter, der som USA's udenrigsminister i 2016 forhandlede den historiske Paris-aftale på plads og allerede har gode forbindelser til USA's allierede i Europa og Asien.

Med Kerry på charmeoffensiv vil Biden-administrationen forsøge at etablere en global koalition, der samarbejder for at opnå klimaneutralitet. EU, Storbritannien, Kina, Japan og Sydkorea har alle offentliggjort mål for at opnå klimaneutralitet inden 2050 eller kort derefter. Med tilføjelsen af ​​USA udgør disse lande omkring to tredjedele af den globale økonomi og mere end halvdelen af verdens drivhusgasudledninger.

Et særligt område, der har brug for internationalt samarbejde, som blandt andet IMF og OECD har påpeget, er CO2-beskatning. Bidens valg til finansministerposten, Janet Yellen (den tidligere formand for USA's centralbank), har også tidligere udtrykt støtte for en bred CO2-beskatning.

Men mange amerikanere frygter, at en CO2-skat vil dæmpe USA's økonomiske vækst og medføre, at hele industrier flytter til lande med svagere klimapolitikker.

Dette kan løses med ​​en såkaldt CO2-grænsetilpasningsmekanisme, der samtidig lægger en CO2-skat på importen af bestemte varer fra udlandet. EU agter at indføre sådanne foranstaltninger som en del af Green Deal, og Bidens klimaplan forpligter sig også til en lignende foranstaltning på import fra lande, der ikke lever op til Paris-aftalen.

Frankrigs miljøminister, Barbara Pompili, sagde i december sidste år til Financial Times, at hun forventer et tæt europæisk-amerikansk samarbejde på dette område, ikke mindst for at presse lande som Kina til at indføre lignende mekanismer. Det vil særligt få opmærksomhed i starten af 2022, når Frankrig overtager det roterende EU-formandskab.

Det vil dog kræve stor politisk kapital for Biden at overbevise Kongressen om sådanne tiltag hjemme i USA. Men hvis demokraterne bevarer flertallet i kongressen efter 2022, kan vejen banes for tæt samarbejde med europæerne om harmonisering af CO2-beskatning.

For sent til bords
Et andet område, hvor vi kan forvente, at Biden-administrationen tilpasser sig EU, er krav til store virksomheder og finansielle institutioner om rapportering af ESG (Environmental, Social, Gorvernance)-nøgletal. Biden har allerede lovet at underskrive et dekret på sin første dag i Det Hvide Hus, som vil kræve, at store virksomheder indberetter sådanne tal.

EU har allerede et indberetningskrav for ESG-nøgletal, der gælder alle virksomheder med mere end 500 ansatte. Men der er ingen bredt accepteret indberetningsstandard i EU. Derfor er Kommissionen er i øjeblikket ved at udvikle en taksonomi, der klassificerer økonomiske aktiviteter i henhold til bæredygtighed.

Trump-administrationens tilsidesættelse af klimaet har gjort EU-Kommissionen til de facto global standardsætter for ESG-rapportering. Det betyder, at Bidens USA kommer for sent til bords og må læne sig mod EU's standarder. Derfor vil vi se en konvergens mellem europæiske og amerikanske standarder for ESG-rapportering, hvilket meget vel kan øge adgangen til grøn finansiering på begge sider af Atlanten.

Bidens svære mellemregninger
En lang række faktorer – herunder coronapandemien, et snævert flertal i Kongressen, uenigheder blandt demokrater og et kommende midtvejsvalg – forhindrer Biden i at kickstarte klimahandlingen på hjemmefronten i begyndelsen af sin embedsperiode.

Dermed vil Bidens første indenrigspolitiske klimatiltag være overvejende symbolske. Han vil øremærke penge i sin genopretningspakke til energieffektivisering og vedvarende energi, sætte ambitiøse klimamål langt ud i fremtiden, og arbejde på at nedbringe den føderale regerings drivhusgasudledning.

Manglende resultater på hjemmefronten vil gøre det endnu sværere for Biden at overbevise resten af verden om, at USA er tilbage i den globale klimakamp efter fire år med Trump. Men for Biden tjener klimapolitikken som et af de vigtigste udenrigspolitiske pejlemærker og udgør nøglen til at genopbygge forholdet til Europa.

Derfor vil USA være villige til at gå langt for at imødekomme EU på det første G7-topmøde i Carbis Bay i Storbritannien til juni og særligt på COP21 i Glasgow til november, hvor amerikanerne forventes at udrulle det store klimadiplomati.

Udfaldet vil i høj grad afhænge af Bidens evne til at samle demokraterne og appellere hen over midten, så han kan gøre sit hjemmearbejde på forhånd.

Hvis han lykkes med at opnå indenrigspolitisk klimamomentum, vil der opstå nye muligheder for samarbejde med EU, der i frustration over USA's manglende klimahandling de seneste fire år har vænnet sig til at tage sagen i egen hånd.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00