Debat

Styrelse: Frie offentlige data er rygraden i digital grøn omstilling

DEBAT: Vi skal understøtte den grønne omstilling ved at sikre god og fri offentlig data. Men det kan være en udfordring at få data samlet og distribueret, skriver Stine Leth Rasmussen.

Fællesoffentlige data og datainfrastrukturer er en vigtig
del af grundlaget for den grønne omstilling, skriver Stine Leth Rasmussen.
Fællesoffentlige data og datainfrastrukturer er en vigtig del af grundlaget for den grønne omstilling, skriver Stine Leth Rasmussen.Foto: Pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Stine Leth Rasmussen
Vicedirektør, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

At indfri de høje klimaambitioner vil kræve udvikling af nye digitale løsninger, som kan bidrage til at realisere et samfund, som både er grønnere og smartere.

Det har været et gennemgående udsagn i Altingets temadebat om tech-branchen og den grønne omstilling.

Derudover har debatten budt på gode indspil til, hvordan data, digitalisering og ny teknologi kan bringe energiforbruget ned såvel i it-industrien som i co2-tunge brancher, foruden bud på hvordan vi kan indfri eksportpotentialet i ”grøn digitalisering”.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Med et ben i flere lejre – klima/energi og offentlig digitalisering – synes jeg dog, at der mangler et perspektiv i debatten; nemlig de gode offentlige data som en central forudsætning for nye digitale løsninger.

Fællesoffentlige data og datainfrastrukturer er en vigtig del af grundlaget for den grønne omstilling, og vil sandsynligvis også være det, når vi skal tage det næste store skridt mod 70 procent drivhusgasreduktion i 2030 i forhold til 1990 og siden fuld klimaneutralitet i 2050.

Det er imidlertid en udfordring at få data samlet, ordnet og distribueret, så deres værdi og potentiale kan indfries og anvendes aktivt.

Stine Leth Rasmussen
Vicedirektør, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Data er grøn
Danmarks digitale infrastruktur og offentlige data spiller allerede en vigtig rolle for klimaindsatsen.

For eksempel i energi- og forsyningssektoren, hvor offentlige data indgår i de nødvendige vurderinger for at opstille vindmøller og sænker omkostninger, når fjernvarmenet og elnet skal dimensioneres til en grønnere energiforsyning.

Et andet eksempel er det moderne landbrug, hvor offentlige data indgår i systemer, som muliggør mere præcis – og dermed mindre – gødskning. Ligesom offentlige data er relevante i vurderinger af, hvordan man bedst holder på (lavbunds)jordes kulstofpuljer.

Offentlige data gør det simpelthen lettere og billigere at gennemføre drivhusgasreducerende aktiviteter og investeringsbeslutninger set i forhold til en situation, hvor data skulle skabes eller købes hver gang.

De gode erfaringer skal bruges
Vi har generelt rigtig god erfaring i Danmark med åbne og offentlige data som et fælles gode, vi alle har adgang til, og som derfor kan indgå effektivt i offentlig forvaltning, kan levere tværgående analyse- og planlægningsgrundlag og øge mulighederne for innovation i den private sektor.

Det er en erfaring, vi skal bygge videre på, når det kommer til datafundamentet for det grønne område.

Her er det vigtigt at bemærke at et solidt datafundament ikke kun handler om, at offentlige data findes og er gratis. Ligeså vigtigt er det, at data kan kombineres på kryds og tværs.

Det er et særligt behov i forhold til klimaet, der om noget er en tværgående problemstilling og derfor stiller større krav til, at flere aktører kan trække på informationer på tværs af sektorer.

Her skal vi udnytte, at offentlige data kan bruges og genbruges i det uendelige.

Nødvendigheden og værdien af en bredere adgang til gode offentlige data, der kan kobles på tværs, stiger i takt med, at den grønne omstilling bliver en opgave for hele samfundet, og ambitionsniveauet vokser.

Fremtidens grønne digitale løsninger
De fremtidige potentialer ved offentlige data til grøn omstilling er mange; udnyttelse af satellitdata og jordobservation til at monitorere den grønne udvikling og informere investeringer i klimatiltag og -tilpasning, sammenhængende data om det åbne land for mere helhedsorienteret planlægning på tværs af anvendelser, udnyttelse af nye realtidsdata og præcis positionering af ting i bevægelse til for eksempel selvkørende elbiler eller leveringsrobotter, sammenkobling af forbrug og forsyningsdata til energieffektivisering af bygninger og udnyttelse af automatisering, robotteknologi og kunstig intelligens til styring af trafikken – blot for at nævne et par stykker.

Hvis vi ønsker at gribe de muligheder for drivhusgasreduktioner, som ny teknologi og digitalisering giver, bør vi samtidig stille skarpt på, at flest mulig aktører har adgang til det dataråstof, der ofte indgår i udviklingen af intelligente grønne løsninger.

Meget af den nødvendige data eksisterer allerede hos myndigheder, forskningsinstitutioner, forsyningsselskaber mf.

Det er imidlertid en udfordring at få data samlet, ordnet og distribueret, så deres værdi og potentiale kan indfries og anvendes aktivt.

Lad os derfor give de høje klimaambitioner et solidt fundament ved at være ambitiøse med at udvikle gode og frie offentlige data, som er lette at få fat i og kombinere.

Hermed gøder vi jorden for nye digitale løsninger og skaber nye muligheder for at se på tværs, identificere og agere på tværgående drivhusgasreduktionspotentialer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stine Leth Rasmussen

Vicedirektør, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1998)

0:000:00