Dan Jørgensen bliver genforenet med sin tidligere rådgiver

NAVNE: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med Dan Jørgensen i spidsen har ansat Gry Möger Poulsen som ny kommunikationschef. Dermed bliver hun den syvende nyansatte chef med politisk tilknytning til en socialdemokratisk minister.

Fra 1. november får Gry Möger Poulsen ansvaret for Klima-, Energi og Forsyningsministeriets kommunikationsindsats.

Hun tiltræder nemlig som ny kommunikationschef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Det skriver DR.

Gry Möger Poulsen kommer fra en stilling som strategichef i Vestas, og hun har tidligere været formand for Socialistisk Folkepartis Ungdom. 

Genforening
Det er ikke første gang, at Gry Möger Poulsen skal samarbejde med klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S). 

I 2013 meldte Gry Möger Poulsen sig ud af SF og ind i Socialdemokratiet og blev ansat som politisk rådgiver for Dan Jørgensen, da han sad i Europa-Parlamentet. 

Og nu bliver 31-årige Gry Möger Poulsen altså genforenet med Dan Jørgensen, når hun tiltræder som ny kommunikationschef i ministeriet.

Syv af ni pressechefer med politisk tilknytning
Gry Möger Poulsen er den syvende person med politisk tilknytning til de socialdemokratiske ministre, der er blevet ansat i ministeriernes presse- og kommunikationsafdelinger.

Senest blev det offentliggjort, at Thomas Bro Sæhl bliver ny pressechef i Børne- og Undervisningsministeriet. Han har tidligere været ansat som særlig rådgiver for nuværende social- og indenrigsminister Astrid Krag (S). 

Ansættelserne har ledt til kritik af den socialdemokratiske regering for udskiftning af det partipolitisk neutrale embedsværk.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet understreger dog over for DR, at det er departementet, der har ansat Gry Möger Poulsen som ny kommunikationschef, og ikke minister Dan Jørgensen. 

I dokumentationsboksen kan du se et overblik over de syv presse- og kommunikationschefer, der er blevet ansat i ministerierne siden valget.

Forrige artikel Regeringen forventer at støtte oliejagten med 20 milliarder Regeringen forventer at støtte oliejagten med 20 milliarder Næste artikel Optræk til britisk lynvalg: EU-rådsformand foreslår at udskyde Brexit til næste år Optræk til britisk lynvalg: EU-rådsformand foreslår at udskyde Brexit til næste år
Eksperter om klimaloven: Den kan ikke blive mere bindende

Eksperter om klimaloven: Den kan ikke blive mere bindende

KLIMALOV: Den nye klimalov bliver ”juridisk bindende”, lyder det fra klimaminister Dan Jørgensen (S). Men bliver den så det? Altinget har spurgt to professorer og et tidligere folketingsmedlem, der var med til at forhandle Danmarks første klimalov.