Bliv abonnent
Annonce
Om  
Thomas Gyldal Petersen

Afgået S-borgmester bliver lobbyist i Rud Pedersen

Thomas Gyldal Petersen får stilling hos Rud Pedersen.
Thomas Gyldal Petersen får stilling hos Rud Pedersen.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
6. januar 2025 kl. 11.34

Thomas Gyldal Petersen har netop forladt borgmesterkontoret i Herlev.

Nu er han klar til at starte et nyt kapitel som public affairs-rådgiver hos Rud Pedersen.

Det skriver kommunikationsbureauet i en pressemeddelelse.

Tilbage i december annoncerede Thomas Gyldal Petersen, at han stoppede som borgmester i Herlev ved årsskiftet. Og dermed et år inden kommunalvalget. En post han har varetaget siden 2011.

"Efter 27 år i kommunalpolitik, hvor jeg har fået mange vigtige indsigter og æren af 13 år som borgmester, glæder jeg mig til at lære nyt og sætte min erfaring i spil i en ny kontekst," siger Thomas Gyldal Petersen.

Læs også

Thomas Gyldal Petersen nåede desuden at være næstformand i KL. En stilling han overtog for Jacob Bundsgaard tilbage i november. 

Men med sit borgmester-exit måtte Thomas Gyldal Petersen også sige farvel til titlen som KL's næstformand.

Inden titlen som næstformand havde Thomas Gyldal Petersen i en årrække været formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg.

Thomas Gyldal Petersen er en i rækken af borgmestre, der ikke genopstiller ved næste kommunalvalg, der finder sted til november. Borgmesterkæden har han givet videre til Marco Damgaard (S).  

Thomas Gyldal Petersen tiltræder som rådgiver 13. januar.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026