Kommentar af 
Morten Helveg Petersen

Amerikanerne træder statsstøtte-speederen i bund, mens EU har svært ved at finde den

Joe Bidens energipakke giver massiv statsstøtte til amerikanske virksomheder. I Europa er skattepolitik et nationalt anliggende, og EU’s modsvar vil derfor være langt mindre forudsigelig for virksomhederne, skriver Morten Helveg Petersen.

Udover subsidier udstiller IRA, at USA kan give virksomhederne noget, som vi ikke er i stand til på EU-plan: skattelettelser, skriver Morten Helveg Petersen (R).
Udover subsidier udstiller IRA, at USA kan give virksomhederne noget, som vi ikke er i stand til på EU-plan: skattelettelser, skriver Morten Helveg Petersen (R).Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Morten Helveg Petersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den amerikanske præsident Joe Bidens energipakke, der har det misvisende navn 'Inflation Reduction Act' (IRA), vil tildele massiv statsstøtte til grønne virksomheder på amerikansk jord. Det er en hovedpine på alle EU's øverste etager. IRA udfordrer den europæiske tænkning og måde at gøre tingene på. Det kræver nye svar. 

Udover subsidier udstiller IRA, at USA kan give virksomhederne noget, som vi ikke er i stand til på EU-plan: skattelettelser. For en virksomhed er skattelettelser til at tage og føle på, og ikke mindst er det nemt at arbejde med, når virksomheder planlægger sine fremadrettede budgetter og investeringer.

Risikoen er selvfølgelig at dansk – og europæisk – produktion og ikke mindst udvikling af fremtidens grønne teknologier flytter over Atlanten.  

Jeg talte for nylig med direktøren for en stor, tysk energivirksomhed, der kunne berette om, hvordan de amerikanske tilskud ændrer kalkulerne for investering i og udvikling af grøn brint. Og at der træffes investeringsbeslutninger i disse måneder, der er dybt bekymrende for de europæiske udsigter til at fastholde og udvikle nye jobs i fremtidens grønne vinderindustrier. 

Læs også

Men da skattepolitik i Europa er et nationalt anliggende, er det ikke en umiddelbar mulighed på vores side af Atlanterhavet, og EU’s modsvar til IRA vil derfor være baseret på andre former for støtte, typisk forskellige former for økonomiske puljer, som virksomhederne kan søge.

Eftersom virksomhederne ikke på forhånd har nogen krav på eller garanti for at modtage støtte fra en given pulje, risikerer EU’s svar at blive langt mindre forudsigelig for virksomhederne.  

Forudsigelighed er en hjørnesten for lysten til at investere

Morten Helveg Petersen

Det er problematisk. Forudsigelighed er en hjørnesten for lysten til at investere, og det har ikke været en europæisk kernekompetence på området for vedvarende energi.  

Det gælder ikke kun på europæisk plan. Et hjemligt eksempel på manglende forudsigelighed er åben-dør-sagen, der har kastet grus i den grønne maskine ved at sætte en lang række milliard-projekter i danske havområder i bero.

Det forpurrer de budgetter og planer, som virksomhederne har lagt i god tro. Det er det stik modsatte af forudsigelighed, alt det vi netop ikke har brug for, især når vi nu også presses af de nye amerikanske initiativer. 

Vi udfordres også på hastigheden. Ventetiderne på at få tilladelser til at bygge nye sol- og vindanlæg kan være op til ti år på tværs af Europa, og først på det seneste er det lykkedes at gennemføre europæisk energipolitik, som har til formål at gøre op med dette benspænd.  

Læs også

Det er glædeligt, at amerikanerne nu vil en masse på det grønne område. Men det udfordrer os, fordi ikke mindst de amerikanske skattefradrag tilbyder hastighed, gennemsigtighed og forudsigelighed. Alt det vi kan savne på europæisk plan.  

Europæisk industripolitik får en renæssance. Balancegangen bliver at sikre, at vi ikke skal konkurrere med amerikanerne på subsidier. Hvis EU-landenes modsvar til IRA udelukkende baserer sig på mere national statsstøtte i EU, vil der være oplagt risiko for, at stærke økonomier som Tyskland og Frankrig styrker egne virksomheders konkurrenceevne på bekostning af lande med færre økonomiske ressourcer. 

Vi må gøre mere for den grønne europæiske industri

Morten Helveg Petersen

Derfor taler meget for, at der (også) udvikles fælles europæiske svar. Der er masser af penge i omløb allerede gennem genopbygningsmidlerne. Danmarks position på området er, at pengene skal findes inden for de eksisterende økonomiske rammer, men det bliver næppe nok. Den såkaldte suverænitetsfond baseret på fælles lånoptagelse er en mulighed, men indtægter kan også genereres på andre måder. 

Og uanset hvad må vi gøre mere for den grønne europæiske industri. Vi kan gøre meget ved at bruge de allerede afsatte midler, ved at implementere hvad vi allerede har vedtaget samt ikke mindst at få sat hastigheden i vejret i forhold til udbetaling af støttemidler, godkendelse af projekter samt ikke mindst udstedelse af tilladelser til for eksempel at bygge ud med havvind.

Ventetiderne på nye anlægsprojekter skal bringes ned, der skal være klarhed over, hvor lang tid godkendelsesprocesserne varer, måske ved at indføre håndfaste tidsfrister, som det er lykkes med i forbindelse med tilladelser til at udbygge med havvind i det kommende direktiv for vedvarende energi.  

Håndfaste tidsfrister var måske en vej frem også i forhold til sagsbehandlingstider i forbindelse med de forskellige økonomiske puljer. Måske kunne man arbejde med, hvad der kunne kaldes et omvendt forsigtighedsprincip. Altså at hvis ikke der er vigtige indvendinger, er der grønt lys til at køre derudaf. Hvis ikke vi gør noget i den retning, kører amerikanerne fra os.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Helveg Petersen

MEP (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1992)

Joe Biden

Præsident, USA (Det Demokratiske Parti)
bachelorgrad i historie og statskundskab (University of Delaware) og kandidatgrad i jura (Syracuse University 1968)

0:000:00