
Kristian Tëar, der siden 2019 har været administrerende direktør i Bang & Olufsen, er blevet opsagt af selskabets bestyrelse.
Det fremgår af en børsmeddelelse.
Ifølge børsmeddelelsen stopper samarbejdet med Kristian Tëar med omgående virkning. Han vil blive midlertidigt erstattet af B&O's finansdirektør Nikolaj Wendelboe.
"I løbet af de seneste par år har han spillet en central rolle i fastlæggelsen af den strategiske retning og i at sikre et solidt finansielt fundament for virksomheden," siger bestyrelsesformand i B&O, Juha Christensen, i børsmeddelelsen.
"Bestyrelsen har imidlertid – nu cirka seks måneder inde i vores treårige mellemlange plan – vurderet, at der er behov for ny ledelse til at føre virksomheden gennem den næste fase", fortsætter han.
Kristian Tëar har ikke kommenteret på bestyrelsens beslutning, men siger i børsmeddelelsen, at han er stolt af sin tid i B&O.
B&O har i samme ombæring som fyringen af Kristian Tëar leveret skuffende tal for sidste kvartal, og Børsen har tidligere beskrevet, hvordan virksomheden er presset på flere fronter.
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Disse myndigheder er vokset og skrumpet mest under SVM-regeringen
- SF nægter at kaste lys over millionaftale om stemmehandel med S og Alternativet
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma




















