Borgmester i Gladsaxe: Vi nyder godt af Novo Nordisk – men udligningen skal være mere fair

Danmark har brug for erhvervsvækst og nye arbejdspladser. Det kræver, at der er kommuner, der afsætter plads og sikrer god infrastruktur og et godt erhvervsklima for vores virksomheder.
Derfor er det utroligt vigtigt, at et nyt udligningssystem sikrer, at erhvervskommunerne fortsat har lyst til at investere i at skabe nye arbejdspladser. For det er godt for Danmark.
Men som det er nu, er selskabsskatterne vokset fra udligningssystemet. De største erhvervskommuner vinder på selskabsskatten, mens de kommuner, som ingen erhvervsvirksomheder har, mister penge.
Med økonomiaftalen for 2026 er regeringen og KL blevet enige om, at der skal udvikles en ny model for udligning af selskabsskat. Men hvordan skal en ny og mere retfærdig model se ud? Altinget Kommunal sætter emnet til debat.
Om temadebatter
Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne.
Vil du deltage i debatten? Så skriv Line Villemann på lfv@altinget.dk.
I Gladsaxe Kommune, hvor jeg er borgmester, nyder vi godt af at have mange store virksomheder, herunder en stor og succesfuld international virksomhed som Novo Nordisk.
For det betyder, at vi får stadig større indtægter via selskabsskatten. Og jo mere succes Novo Nordisk har, jo flere penge tjener vi på selskabsskatten.
Med den nuværende udligning af selskabsskatten beholder Gladsaxe Kommune 50 procent af den kommunale andel af selskabsskatten. Den anden halvdel går til øvrige kommuner.
Men sådan som udligningssystemet er skruet sammen i dag, trækkes den indtægt, som Gladsaxe får fra selskabsskatten, fra det samlede bloktilskud.
Det betyder reelt, at alle øvrige kommuner får mindre i bloktilskud fra staten, når Gladsaxes indtægter stiger.
Skævvrider den økonomiske balance
Som borgmester i Gladsaxe kunne jeg selvfølgelig vælge bare at gnide mig i hænderne. Vi tjener jo godt på den nuværende ordning, og i de kommende år stiger vores indtjening betragteligt.
Men jeg ønsker et fair og transparent udligningssystem – en ordning, som kommer alle kommuner til gavn, men også fortsat sikrer, at kommuner har et incitament til at planlægge med plads til erhvervslivet, for det skaber flere arbejdspladser, og det sikrer vækst og udvikling til gavn for Danmark.
Men den nuværende udligningsordning skævvrider den økonomiske balance kommunerne imellem.
Uligheden mellem kommunernes selskabsskatter er nu så stor, at man allerede de førstkommende år bør lægge loft over gevinsterne til de helt store vinderkommuner.
Trine Græse
Borgmester, Gladsaxe Kommune
Derfor er det godt, at regeringen og KL er blevet enige om, at der skal udvikles en ny model for udligning af selskabsskatten.
For at sikre et fair og transparent udligningssystem foreslår jeg, at der lægges et loft på selskabsskatten målt per indbygger, mens resten af selskabsskatten udlignes mellem alle kommunerne.
Det vil betyde, at kommuner, der som Gladsaxe i de kommende år vil få meget store indtægter fra selskabsskatter, får lov at beholde lidt mindre.
Loftet kunne for eksempel være 10.000 kroner per indbygger, så kommunerne fortsat kunne beholde 50 procent af selskabsskatten op til dette beløb. For indtægten derover kunne udligningen hæves til for eksempel 90 eller 95 procent.
Jeg mener faktisk, at uligheden mellem kommunernes selskabsskatter nu er så stor, at man hurtigt – allerede de førstkommende år – bør lægge loft over gevinsterne til de helt store vinderkommuner.
Erhvervsklima kræver investering
Når det er så vigtigt for mig, at kommunerne fortsat skal have en fordel af at fremme erhvervslivet, er det, fordi det koster at investere i et godt erhvervsklima.
Det kræver plads til virksomheder og investeringer i infrastruktur. Og det kræver dygtige medarbejdere, der sikrer, at virksomhederne får en god og smidig erhvervsservice.
Forestil dig, hvordan Danmark ville se ud, hvis virksomhederne i landets store erhvervskommuner pludselig blev mødt af en mere tøvende og mere ufleksibel tilgang og en mindre villighed til nye projekter.
Gladsaxe har i mange år taget ansvar for at skabe vækst, udvikling og danske arbejdspladser. Det skal udligningsordningen også gerne honorere os for i fremtiden.
Trine Græse
Borgmester, Gladsaxe Kommune
Så ville mange virksomhederne søge væk og i værste fald kigge ud over Danmarks grænser. Faktisk ser vi lige nu flere kommuner, der omlægger erhvervsområder til boligområder.
Opgaven er at finde frem til en fordeling, der skaber et Danmark i bedre balance, men hvor der stadigvæk er et incitament til at skabe og understøtte erhvervsudvikling.
At sænke kommunernes andel af selskabsskatten, eller helt at fjerne den, vil være et skridt i den forkerte retning.
For så risikerer vi at stoppe den vækst og positive udvikling, som Danmarks erhvervskommuner har opbygget gennem mange år.
Flere analyser fra Finansieringsudvalget konkluderer, at det vil reducere kommunernes økonomiske bevæggrunde til at skabe arbejdspladser, hvis man sænker kommunernes andel af selskabsskatten.
Hvis en meget høj andel af selskabsskatten udlignes mellem kommunerne, vil det derfor være i direkte modstrid med udvalgets konklusioner.
Stærke erhvervskommuner og et godt erhvervsklima kommer ikke af sig selv. I Gladsaxe har vi gennem mange år taget ansvar for at skabe vækst, udvikling og danske arbejdspladser. Det skal udligningsordningen også gerne honorere os for i fremtiden.
Meget skarpt knæk
Virksomhederne vælger målrettet at etablere sig og udvikle sig i vores kommuner, fordi vi kan tilbyde gode erhvervsområder, mindre bureaukratisk bøvl og et klyngemiljø, hvor andre lignende virksomheder allerede er til stede.
Det er resultater af en målrettet politisk prioritering gennem årtier.
Derfor skal der være et klart og tydeligt incitament til at lægge kommunale arealer ud til erhvervsudvikling.
Det nuværende udligningssystem trækker Danmark skævt, fordi det ikke kan håndtere de voldsomt store selskabsskatteindtægter, som enkelte kommuner har fra nogle få, meget store virksomheder.
Trine Græse
Borgmester, Gladsaxe Kommune
Ikke mindst hvis de samme områder i stedet kunne have været udlagt til attraktive boliger.
Hvis man blot øger udligningsprocenten af selskabsskatterne, rammer man ikke kun kommuner som Gladsaxe.
Man rammer også kommuner, som i dag har mindre selskabsskatteindtægter. Mange kommuner vil derfor mangle incitamenter til at passe på deres erhvervsliv.
Men hvis vi kommuner ikke gør plads til virksomhederne, hvor skal arbejdspladserne og erhvervslivet, vi alle lever af, så være?
Derfor mener jeg, at et loft på selskabsskatten per indbygger eller et meget skarpt knæk vil være en meget bedre løsning.
På den måde vil også de kommuner med mindre selskabsskatteindtægter end Gladsaxe, stadig have et incitament til at være erhvervsvenlige.
Men det nuværende udligningssystem trækker Danmark skævt, fordi det ikke kan håndtere de voldsomt store selskabsskatteindtægter, som enkelte kommuner har fra nogle få, meget store virksomheder.
Derfor håber jeg, at mit forslag om et loft eller et skarpt knæk på indtægterne fra selskabsskatten kommer til at indgå i de videre drøftelser mellem regeringen og KL om en omlægning af udligningssystemet.
Artiklen var skrevet af
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- B 4 At sænke afgifterne på benzin og diesel til vejtransport til EU’s minimumsniveau (Skatteministeriet)Fremsat
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 78 At fratage KVINFO deres bevillinger på finansloven fra 2027 (Kulturministeriet)1. behandling
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Bankfusion giver fagbevægelsen trecifret millionudbytte og polstrer formuerne: "En gylden mulighed"
- Grønnegård: Er tiden inde til at bryde landbrugets forbløffende magtposition?
- Sådan støttede fagbevægelsen de røde partier økonomisk i 2024















