
Topchef i Carlsberg, Cees ’t Hart, har valgt at trække sig tilbage.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Carlsberg på Ritzau.
Han forlader dermed sin rolle som administrerende direktør for den danske bryggerikoncern.
Den 64-årige hollænder har tilbragt otte år i direktørstolen og fratræder stillingen med udgangen af tredje kvartal efter have været en "katalysator for præstationer" og "en sand leder", lyder det fra bestyrelsesformand Henrik Poulsen.
”’Cees ’t Hart har leveret bemærkelsesværdige resultater i sin tid hos Carlsberg’, udtaler Henrik Poulsen i meddelelsen ifølge Ritzau.
Salg af russisk forretning
Meldingen om hans exit sker en måned, efter at bryggeriselskabet præsenterede regnskab for 2022, hvor Cees ´t Hart tilfreds kunne fortælle om Carlsbergs vækst på trods af et år med stigende energipriser og krigen mellem Ukraine og Rusland.
For Cees ’t Hart har det været et privilegium at lede Carlsberg de sidste otte år.
"At blive ombord i endnu et halvt år vil give mig og teamet mulighed for at fortsætte med at levere på vores udfordrende planer for 2023 og gennemføre salget af den russiske forretning inden sommer," forklarer Cees ’t Hart i meddelelsen ifølge Reuters.
Tidligere har Cees ´t Hart bestredet en række høje direktørstillinger i Singapore, Ungarn og Polen for den internationale Unilever-koncern. Derudover har han siddet som administrerende direktør i Royal Friesland Foods.
Carlsberg skriver, at selskabet allerede er på udkig efter Cees ’t Harts afløser, der kan betegnes som en af de mest højtlønnede direktørstillinger iblandt børsnoterede selskaber i Danmark. Det vil blive meldt ud senere, lyder det.
Omtalte personer
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Jakob Ellemann-Jensen fortryder, at han blev forsvarsminister
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Gul fagforening er nu landets største
- Christopher Arzrouni: Ny bog har fat i central pointe om lobbyisme. Men den bliver desværre ikke foldet ud




















