Corydon: Regeringen begår en stor fejl ved at skrotte headhuntere til at hyre departementschefer

Der er stor risiko for, at man træffer beslutninger med bias og lægger for meget vægt på egoistiske hensyn, hvis man ansætter departementschefer i en lukket proces uden en headhunter. Det mener Bjarne Corydon, der selv benyttede headhuntere til opgaven, da han var finansminister.

Bjarne Corydon fortæller, at han sammen med Helle Thorning-Schmidt forsøgte at professionalisere processen med at ansætte departementschefer, da de sad i regering som henholdsvis finansminister og statsminister fra 2011 til 2015. Det involverede blandt andet fast brug af headhuntere. Her ses de sammen til bogreception i oktober 2021. Arkivfoto. 
Bjarne Corydon fortæller, at han sammen med Helle Thorning-Schmidt forsøgte at professionalisere processen med at ansætte departementschefer, da de sad i regering som henholdsvis finansminister og statsminister fra 2011 til 2015. Det involverede blandt andet fast brug af headhuntere. Her ses de sammen til bogreception i oktober 2021. Arkivfoto. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Christoffer Lund-Hansen

Regeringen bør hurtigst muligt genindføre brugen af headhuntere, når den skal finde nye departementschefer.

Sådan lyder budskabet fra Bjarne Corydon, der ikke lægger fingre i mellem i sin kritik af regeringens beslutning om at droppe headhunternes hjælp til rekruttering af landets øverste embedsmænd.

"Det er en stor fejl. Der er tydelige fordele ved at bruge headhuntere. Der er stor risiko for, at man træffer beslutninger med bias og får lagt al for stor vægt på sine egne egoistiske hensyn i stedet for at tænke på de langsigtede hensyn for landet, og at den model, som vi har i Danmark, helst skal være lige så stærk, når man går, som da man kom. Alle de ting svækker man ved at lukke processen," siger Bjarne Corydon. 









0:000:00