
Æren og en halv million kroner.
Det er, hvad modtager af dette års Dreyers pris for jura Karoline Normann kan se frem til.
Det oplyser Dreyers Fond i en pressemeddelelse.
"Jeg lægger stor vægt på, at vi løfter hinanden som kolleger, og jeg tror på, at vi sammen er bedre og styrker hinanden. Derfor oplever jeg også den her pris som en anerkendelse af den tillid, vi nyder fra retssystemet og klienterne, og det fælles arbejde, vi som forsvarsadvokater udfører," lyder det fra prisvinderen.
Dreyers Fond skriver, at Karoline Normann får Dreyers Pris for jura "for sit bidrag til retssikkerheden og til en stærkere, mere ansvarlig advokatstand."
Karoline Normann er partner hos Stagetorn Advokater, og hun er som den eneste forsvarsadvokat i Danmark også uddannet psykolog.
Tidligere har hun været anklager, konstitueret landsdommer og ministersekretær. Siden 2017 har hun været formand Advokatrådets Strafferetsudvalg.
Dreyers Fond uddeler hvert år en pris til fremtrædende organisationer eller enkeltpersoner, der har bidraget betydeligt til henholdsvis advokat- og arkitektbranchen.
Prisoverrækkelsen finder sted torsdag 23. oktober 2025 i Dreyers Fonds eventlokale Valencia i København.
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Disse myndigheder er vokset og skrumpet mest under SVM-regeringen
- SF nægter at kaste lys over millionaftale om stemmehandel med S og Alternativet
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma

















