Bliv abonnent
Annonce
Debat

Dansk Erhverv: Udbyd de kommunale paragraf 60-selskaber inden de oprettes

Når kommunerne ikke sender opgaverne i udbud, finder vi aldrig ud af, om der findes private leverandører, der kan løse opgaverne bedre og billigere, skriver Morten Jung.
Når kommunerne ikke sender opgaverne i udbud, finder vi aldrig ud af, om der findes private leverandører, der kan løse opgaverne bedre og billigere, skriver Morten Jung.Foto: Dansk Erhverv
21. maj 2025 kl. 03.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Knap 300.000 kroner årligt. Så meget kan kommunalpolitikerne eksempelvis hive hjem på at møde 5-7 gange årligt i bestyrelsen for et trafikselskab, som politikerne selv har oprettet som et såkaldt paragraf 60-selskab.  

Det er en udfordring, at kommunalpolitikerne fordeler "ben" – altså bestyrelsesposter – uden nødvendigvis at være egnede til at lede virksomheder, og at de privatøkonomiske interesser kan komme til at veje tungere end hensynet til at sikre de bedst mulige samfundsmæssige løsninger, når der forhandles konstitueringer.  

Læs også

Derfor stiller vi os i Dansk Erhverv også særligt kritisk over for nogle af de selskaber, hvor man kan finde nogle af de meget attraktive kommunalpolitiske ben: paragraf 60-selskaberne. De er efter vores opfattelse en gøgeunge i den kommunale opgaveløsning.

Ingen udbud

Hvad er et paragraf 60-selskab? Et paragraf 60-selskab er en sammenslutning af kommuner, hvor kommunerne løser opgaver i fællesskab, altså en slags "minikommune" i selskabsform.

På papiret giver paragraf 60-selskaberne mening: Flere kommuner går sammen om store driftsopgaver som affald, madproduktion, tandpleje, beredskab, offentlig transport, lufthavne og varmeforsyning – opgaver, der kan være svære for kommunerne at løse alene.  

Desværre har kommunalpolitikerne med paragraf 60-selskaberne et enormt incitament til at oprette nye selskaber og sætte sig selv i bestyrelserne.

Desværre har kommunalpolitikerne med § 60-selskaberne et enormt incitament til at oprette nye selskaber og sætte sig selv i bestyrelserne.

Morten Jung
Branchedirektør for offentlig-privat samarbejde, Dansk Erhverv

Honorarerne varierer naturligvis fra selskab til selskab, men det problematiske er, at kommunerne kan oprette selskaberne uden at sende opgaverne i udbud  samtidig med, at kommunalpolitikerne får en privatøkonomisk gevinst ud af konstruktionen. 

Når kommunerne ikke sender opgaverne i udbud, finder vi aldrig ud af, om der findes private leverandører, der kan løse opgaverne bedre og billigere.

Vi ved, at der i Danmark findes virkelig mange dygtige virksomheder, som kan bidrage til at løse opgaverne. Et godt eksempel er i den kritiske infrastruktur som brandvæsen, ambulanceredning med videre, hvor flere private aktører øger trygheden og sikkerheden rundt i hele landet.  

De kommunale budgetter skal på kur

Paragraf 60-selskaberne er således ikke kun et demokratisk problem, som skaber usikkerhed om, hvad politikernes beslutninger reelt er motiveret af.

De er også et økonomisk problem, fordi man fratager private aktører muligheden for at bidrage til konkurrencen på pris, kvalitet og ikke mindst ekspertise.  

Læs også

Vi kan ikke leve med, at kommunale opgaver uden saglig grund bliver til politiske ben. Løsningen er ganske enkel: Det skal skrives ind i loven, at en opgave altid skal i udbud, før kommunerne stifter et paragraf 60-selskab.

Det vil bidrage til at få sat de fede kommunalpolitiske ben – og de kommunale budgetter – på kur. Det vil samtidig sikre, at vi altid får de samfundsmæssigt bedste løsninger på de opgaver, som paragraf 60-selskaberne varetager. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026