Dansk Erhvervsfremme revser regeringens iværksætteranalyse: “Det er simpelthen en ommer”

"Enten er det en bevidst undladelsessynd eller rendyrket uvidenhed." Sådan lyder Dansk Erhvervsfremmes kritik af Erhvervsministeriets iværksætteranalyse, der ifølge foreningen ikke nævner lokale tilbud for iværksættere. Kommunerne udgør én af flere centrale aktører, svarer ministeriet.

"Det er chokerende, at dem, der har ansvaret for hele erhvervsfremmesystemet, ikke har bedre kendskab til, hvordan virkeligheden forholder sig," siger bestyrelsesformand i Danmarks Erhvervsfremme, Morten Bjørn Hansen, om regeringens iværksætteranalyse.
"Det er chokerende, at dem, der har ansvaret for hele erhvervsfremmesystemet, ikke har bedre kendskab til, hvordan virkeligheden forholder sig," siger bestyrelsesformand i Danmarks Erhvervsfremme, Morten Bjørn Hansen, om regeringens iværksætteranalyse.Foto: Business Kolding
Frederik Gjersen Hansen

Dansk Erhvervsfremme vender tommelen nedad til regeringens iværksætteranalyse, der fremhæver syv områder, som vurderes til at være væsentlige for de danske iværksætteres muligheder for at vokse sig store.

Man kan komme til at træffe beslutninger i forhold til støttemidler eller programmer, der skal understøtte iværksætterne, som risikerer at undergrave meget af den indsats, der foregår lokalt.

Morten Bjørn Hansen
Bestyrelsesformand, Dansk Erhvervsfremme

I analysen har Erhvervsministeriet ikke nævnt de kommunale tilbud, hvor iværksættere kan få hjælp gennem lokal rådgivning og netværk.









0:000:00