Danske Iværksættere: SMVdanmarks kritik er forfejlet. Vækst kræver de rigtige rammer

Iværksætterland i verdensklasse

SMVdanmark fremhæver herefter en række positive initiativer fra pakken.

Men netop disse initiativer er også dem, Danske Iværksættere roser – og som iværksætterne selv rangerer højest og "mest vigtige" i analysen. 

Der er uden tvivl gode elementer i pakken, men de rækker ikke langt nok. Set i lyset af den milliardindsprøjtning, der er afsat til iværksætteri, er det påfaldende, at pakken ikke går mere direkte til de iværksættere, der innoverer og disrupter status quo.

Som Mona Juul (K), Pernille Vermund (LA) og flere andre har påpeget, er pakken kun et første skridt. En revidering og en "Iværksætterpakke 2.0" er simpelthen nødvendig.

Ressourcerne udnyttes ikke effektivt til at skabe de største forbedringer for iværksættermiljøet.

Simone Skovshoved
Politisk chef, Danske Iværksættere

Hvis ambitionen er at gøre Danmark til et "iværksætterland i verdensklasse", burde midlerne i højere grad kanaliseres direkte til de innovative, skalerbare iværksættere.

I stedet er ressourcerne blevet spredt så meget ud, at effekten bliver begrænset.

Ser man på de initiativer, såsom adgangen til basal erhvervskonto, bedre barselsforhold for iværksættere, lovliggørelse af equity crowdfunding og iværksætteri i undervisningen, som SMVdanmark fremhæver som afgørende, udgør de samlede omkostninger for disse initiativer blot 17 millioner kroner.

Altså under 1,5 procent af de 1,205 milliarder, der er afsat til iværksætteri, hvilket antyder, at kun en lille del af midlerne er gået til initiativer, som iværksætterne selv efterspørger.

Underforstået er der altså en ubalanceret fordeling af midler, hvor størstedelen ikke er målrettet de konkrete behov, iværksætterne har. Resultatet er, at ressourcerne ikke udnyttes effektivt til at skabe de største forbedringer for iværksættermiljøet.

Har iværksætterne så fået mest muligt ud af den investering, der skulle styrke dem? Svaret i analysen er et rungende nej.

Resten af midlerne bliver ellers brugt på at forbedre vilkårene for etablerede virksomheder frem for at løfte de skalerbare, innovative iværksættervirksomheder og rent faktisk gøre os til ”et iværksætterland i verdensklasse”.

Danmark og Europa halter bagefter

Men hvem er det så disse "innovative, skalerbare iværksættervirksomheder?" Dem, der disrupter de traditionelle markeder, digitaliserer klassiske SMV'er og øger produktiviteten?

Det er virksomheder som danske Lunar, Pleo, Tradeshift, Templafy eller VEO, der har vist, hvordan dansk innovation kan skabe løsninger i verdensklasse og sætte Danmark på verdenskortet.

Det er virksomheder som disse, en definition kunne have hjulpet. Alt imens står fremtidens innovative virksomheder overfor massive udfordringer med at tiltrække vækstkapital — her ville en definition også være en central løsning på problemet. 

Danmark og Europa halter markant bagefter, når det kommer til at tiltrække vækstkapital og risikovillige investeringer.

Simone Skovshoved
Politisk chef, Danske Iværksættere

Danmark og Europa halter nemlig markant bagefter, når det kommer til at tiltrække vækstkapital og risikovillige investeringer i startups med globalt potentiale, som de førnævnte virksomheder er stærke eksempler på.

Ifølge en rapport fra Dealroom mangler Europa 375 milliarder dollars i vækstkapital sammenlignet med USA.

Selvom Europa har verdens største startup-økosystem med 35.000 tidlige iværksættervirksomheder, er udfordringen ikke at starte nye virksomheder – men at få dem til at vokse.

USA investerer 567 procent mere i vækstvirksomheder end Europa, hvilket skaber en afgørende forskel i virksomhedernes vækstmuligheder.

Konsekvenserne ses særligt tydeligt i jobskabelsen, da iværksættervirksomheder, der har fået vækstkapital, udgør hele 24 procent af arbejdsmarkedet i USA, mens det i EU kun udgør 1,8 procent.

Vi tjener ikke penge på at klippe hinandens hår

Derfor insisterer vi i Danske Iværksættere på behovet for en iværksætterdefinition—noget regeringen allerede har lovet i både regeringsgrundlaget og iværksætterpakken.

På den måde kan man målrette investor- og skatteincitamenterne direkte over i disse virksomheder, præcis som Storbritannien har gjort med deres EIS-model, der giver investorer fordele ved at investere i de definerede iværksættervirksomheder, eller Portugal, Spanien, Estland, Frankrig og Holland. 

Disse lande har forstået, at det er de innovative iværksættervirksomheder, der skal gøre Europa suveræn og opretholde vores velfærd og levestandard.

Danmark — og Europa — kan ikke konkurrere på lavere lønninger eller billigere produktion. Vores styrke ligger i innovation, højteknologi og højtuddannet arbejdskraft. 

Hvis vi skal genoprette vores konkurrenceevne og sikre Europas strategiske autonomi og resiliens, kræver det en fokuseret indsats for at fremme de virksomheder, der skaber ny teknologi, eksport og arbejdspladser i stor skala.

Det betyder, at vi må bruge markedskræfterne aktivt: skabe rammer, der tiltrækker kapital til højvækstvirksomheder, og fjerne de barrierer, der hæmmer deres udvikling.

Der er et gammeldags ordsprog, der siger, at vi ikke kan tjene penge på at klippe hinandens hår. Alle andre lande har allerede forstået det.

Politikere bør ikke vælge vindere, men vi ved, hvem der driver Europas fremtidige velstand. Vi kan ikke blive rigere, hvis vi ikke har lande og virksomheder, der kan skalere. Ellers forbliver vi fastlåst i status quo.