DF vil have Danmarks EU-medlemskab til afstemning i næste valgperiode

På grundlovsdag i 2020 slog Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, det fast, at partiet ønsker en folkeafstemning om Danmarks medlemskab af EU.

”Hvis briterne får en god løsning, bør vi i Danmark gå samme vej,” sagde han i sin tale.

Nu er briternes løsning omsider forhandlet færdig og trådt i kraft. På trods af lettelsen i både London og Bruxelles efter et langt forløb, siden det britiske folk stemte for at forlade EU i 2016, har det allerede budt på en række udfordringer for såvel EU-borgere, der handler online og kan forvente ekstraomkostninger på deres indkøb, som skotske fiskere, der er fanget i langsomme registreringsprocedurer.

Alligevel mener næstformand og EU-ordfører Morten Messerschmidt (DF), at handelsaftalen mellem EU og Storbritannien er blevet god for især briterne. Det fortæller han i dette interview, hvor han også giver sit bud på, hvornår Danmark skal gå samme vej. 

Så det vil være helt naturligt, at hvis vi skal være med til at danne regering eller på anden måde påvirke regeringsdannelsen efter et folketingsvalg, så vil der være et ret centralt krav om, at sådan en folkeafstemning kan holdes i næste samling.

Morten Messerschmidt (DF)
Næstformand og EU-ordfører

Hvad tænker du om den handelsaftale, som EU og Storbritannien har indgået?
”Jeg tror bestemt, at den gør det langt mere realistisk, at vi kan forlade EU. Så det er jeg glad for."

"Nu er det for første gang blevet bevist, at det kan lade sig gøre at forlade EU, og at man ikke bare synker hen i glemsel og elendighed, men at man kan få lov til at fortsætte med at handle med de andre EU-lande, og at man kan være en del af sikkerhedssamarbejdet og så videre. Og det glæder jeg mig over, fordi jeg tror, det kommer til at vise, at Storbritannien her i de kommende år vil udvikle sig positivt og fornuftigt både økonomisk og politisk. Det er selvfølgelig ret afgørende for, at man kan bevise over for danskerne, at vi ville kunne gøre det samme."

Så du tænker grundlæggende, at briterne er sluppet meget godt fra det?
"Ja, de fleste er enige om, at den aftale, der er indgået, er langt bedre, end man havde troet."

Har de måske ligefrem vundet slagsmålet med EU?
"Ja, det mener jeg bestemt. Men det tjener bare ikke noget formål i sig selv at udråbe en vinder. Det, man kan sige, er, at briterne har vist, at det er muligt at få en meget omfattende aftale med EU, der i vidt omfang minder om den aftale, Canada har, og det tegner jo et fantastisk perspektiv for dem, at andre lande senere vil kunne gøre det samme."

Hvorfor tror du, at Danmark, som jo på de fleste parametre er mindre end Storbritannien, vil kunne få en lignende aftale?
"Det er rigtigt, at vi er mindre. Men Storbritannien er jo ikke det eneste europæiske land uden for EU, som klarer sig godt. Man kan pege på Norge, hvor jeg nu kan forstå, at en voksende bevægelse vil have en aftale lig briternes og vil ud af EØS. Man kan pege på Schweiz, og man kan pege på Island. Der er masser af økonomier, som er sammenlignelige med Danmark, hvor det er gået godt og fornuftigt uden for EU."

"Det er klart, at i takt med at Brexit bliver en succes, og den her aftale får lov til at virke, så vil der være stadigt flere – ikke bare i Danmark men over hele EU – som skeler mere og mere misundeligt til de lande, som jo har deres selvbestemmelse og deres selvrespekt i forhold til EU-samarbejdet, men som ikke lider under alle de der skræmmebilleder, som EU-fanatikerne har forsøgt at fremmane, om at hvis man er uden for EU, så er man alene i verden, og så kan man ikke være en del af løsningerne og alt det her, vi altid hører."

"Så briterne har fået en god aftale. Det sætter ét perspektiv. Det, at en stribe lande, der er sammenlignelige med os, lever et helt fornuftligt liv med en velfungerende markedsøkonomi og et velfungerende demokrati, og som er respekterede internationale spillere, gør selvfølgelig, at det bliver stadigt sværere for EU at forsvare og forklare, hvorfor man som medlem skal opgive sin fulde suverænitet og ikke engang må bestemme over sin egen løndannelse eller skattepolitik, eller hvad det nu må være, fordi man gerne vil samhandle med resten af Europa."

Kan du pege på specifikke områder, hvor den britiske løsning vil være bedre for Danmark end et fuldt medlemskab?
"Det, mener jeg, er tilfældet med det hele. Fri varehandel uden restriktioner hverken kvantitativt eller kvalitativt er meget centralt. Det, at briterne selv får lov til at bestemme over hele serviceområdet, gør, at de problemer, vi i Danmark stadig har, med folk, der kommer efter udstationeringsdirektiv og vikardirektiv og så videre, det slipper briterne for."

"De får nu lov til at bestemme over deres egen udlændingepolitik, de er ikke omfattet af EU-domstolens aktivisme. De er ikke omfattet af alt fra det nye forslag om mindstelønninger til det vanvittige forslag om at forbyde jagt og lystfiskeri i Natura 2000-områder. Altså, jeg ville kunne fylde en hel kronik ud med eksempler på lovgivning, som er møgirriterende og skadelig for Danmark at være underlagt, og som briterne nu slipper for."

Du nævner serviceområdet, men det er jo et af de områder, hvor der har været noget intern kritik i Storbritannien, fordi det bliver sværere for dem at sælge serviceydelser til EU-lande.
"Ja, og det må vi vente at se. Sagen er jo, at vi endnu ikke ved, hvordan de områder, der ikke er en del af aftalen, kommer til at se ud. Men jeg har meget svært ved at forestille mig, at de europæiske virksomheder, der har købt eksempelvis finansielle serviceydelser i London, ikke længere skulle være interesserede i det. Det ville være ret underligt, for det finansielle servicemarked er i sin natur ret internationalt. Der er jo også masser af amerikanske serviceydere på det danske marked, så det vil være underligt, hvis europæerne pludselig ikke længere er interesserede i britiske serviceydelser."

"Der, hvor briterne har en særegen fordel ved, at serviceydelser er udeladt fra aftalen, er i forhold til alle de østarbejdere, der er kommet til landet efter EU’s regler om serviceudbydere. Hvis der er et firma i Polen, som udbyder rengøringsassistance, så henvender man sig der, og så kommer der et antal polakker til London og arbejder for en lavere løn, end briterne får. Det har været lovligt, fordi det var en serviceaftale, og det vil ikke være lovligt i fremtiden."

"Det vil sige, at hele den udfordring, som den lavtuddannede del af den britiske befolkning har haft med at blive udkonkurreret af billig østeuropæisk arbejdskraft, forsvinder inden for serviceområdet. Hvis de vil konkurrere nu, så skal de rejse til Storbritannien som vandrende arbejdstagere, lade sig registrere og søge arbejde, og det vil være langt mere besværligt, så det er en kæmpe gevinst for de lavtlønnede arbejdstagere i Storbritannien."

Med Storbritanniens i jeres optik succesfulde udtræden af EU for øje, hvornår ser I så gerne en dansk folkeafstemning om EU-medlemskabet?
"Jeg forudser, at det her bliver et tema i folketingsvalgkampen. Jeg går ud fra, at der kommer folketingsvalg i Danmark om et par år. Der vil vi vide, hvordan Brexit-aftalen har påvirket Storbritannien økonomisk og politisk. Der vil man virkelig kunne se et Storbritannien før og efter Brexit."

"Så det vil være helt naturligt, at hvis vi skal være med til at danne regering eller på anden måde påvirke regeringsdannelsen efter et folketingsvalg, så vil der være et ret centralt krav om, at sådan en folkeafstemning kan holdes i næste samling. Jeg tror, det er der, man kan se, hvordan virkeligheden ser ud."