DI: Opgør med regelvanvid vinder næppe valg – men det er afgørende for Danmark

Det siger sig selv, at det ikke er holdbart, at der alene fra EU i løbet af fem år pålægges så mange krav for virksomhederne.

Og i Danmark putter vi kun endnu mere brænde på bålet.

Selvom det har været et princip for skiftende regeringer, at Danmark ikke skal gå længere end absolut nødvendigt, når direktiver fra EU implementeres i dansk lov, så viser tal, at det sker i knap hvert fjerde tilfælde.

Formålet med EU-lovgivning er at skabe fælles regler for virksomheder i Europa, og derfor bør vi undgå at udvide reglerne i Danmark unødigt.

At overimplementere er nærmest dobbeltpisk til danske virksomheder og borgere. Derfor byder vi også regeringens gennedsættelse af implementeringsrådet velkomment.

Vi håber, at arbejdet i rådet vil invitere til dialog og inddragelse af relevante interessenter – naturligvis også erhvervslivets. Vi efterspørger, at politikerne stopper op og forholder sig til, hvad det betyder for virksomhederne i dagligdagen.

Derfor er det også positivt, at Hans Andersen (V) sammen med en parlamentarisk arbejdsgruppe under Erhvervsudvalget, er kommet med en række anbefalinger til at reducere virksomhedernes administrative byrder.

De har lyttet til erhvervslivets behov og har taget initiativ til at skabe konkrete løsninger, der kan lette den daglige drift for virksomhederne.

Men det er ikke nok, hvis vi skal se en reel forandring. For det kræver nemlig en vedvarende og koordineret indsats på tværs af politiske niveauer – og det kræver ikke mindst en erklæret politisk ambition.

Danmark er nødt til at sætte et mål

En målsætning forpligter nemlig. Dengang vi fastsatte de danske klimamål, vidste vi heller ikke, hvordan de skulle indfries.

Men vi kiggede hinanden i øjnene og vurderede, at det her var vigtigt, og vi besluttede sammen, at det var noget, vi skulle handle på.

Erhvervsrammevilkår er sjældent en dagsorden, der vinder valg, men det er altafgørende.

Sine Linderstrøm
Fagchef for SMV og iværksætteri, DI

Erhvervsrammevilkår er sjældent en dagsorden, der vinder valg, men det er altafgørende for, at det danske velfærdssamfund er levedygtigt.

Se eksempelvis Novo Nordisks kæmpestore betydning for de samlede danske statsbudgetter de seneste år.

DI's forslag til et reduktionsmål kræver, at regeringen laver en opdatering af den samlede erhvervsøkonomiske konsekvens af den erhvervsrettede regulering, også kaldt for AMVAB.

Det måler omfanget af byrder i kroner og ører. Det tal er nemlig ikke blevet opdateret siden 2014, hvor den samlede konsekvens blev estimeret til 29 milliarder kroner.

Reduktionsmålet på de 25 procent skal måles efter det nye og opdaterede tal.

Vejen til målet vil nødvendigvis kræve, at alle ministerier gennemgår deres egne ressortområder for regler, der kan forenkles, digitaliseres eller helt afskaffes.

I DI er vi allerede kommet med et udspil, der rummer 50 konkrete forslag, og som kan levere de første byrdelettelser.