Direktør: Røde tal på bundlinjen udelukker virksomheder fra offentlige udbud

I mange offentlige udbud sættes der skrappe økonomiske krav til dem, som ønsker at byde på de offentlige opgaver og udbud.

Et af kravene, der stilles, er kravet om overskud i de seneste tre til fem år. Andre krav, der også ofte sættes, er krav til omsætning og egenkapital.

Det er i og for sig god forvaltning, at det offentlige sikrer sig, at det er robuste og sunde firmaer, der byder på opgaverne, men kravene opleves ofte som decideret urimelige af virksomhederne. Særligt når kravene sættes i forhold til virksomhedernes størrelse og udbuddets omfang.

Underskud kan udelukke virksomheder fra offentlige udbud
Det er de færreste små og mellemstore virksomheder, som kontinuerligt over en årrække kan præstere et overskud på mere end en million kroner.

Efter et år med covid-19, hvor mange i bund og grund sunde og veldrevne virksomheder er blevet yderst udfordret af nedlukninger, restriktioner, manglende støtteordninger og så videre, må det naturligt forventes, at det kan ses på virksomhedernes bundlinjer.

Det er snart tid til, at virksomhedernes regnskaber for 2020 offentliggøres. De vil for en stor dels vedkommende forventeligt udvise røde tal, underskud eller nedgang i egenkapitalen med den konsekvens, at virksomhederne udelukkes fra at deltage i offentlige udbud.

Der er ingen indikationer på, at det offentlige, staten, regioner eller kommuner vil lempe på udbudskravene

Henrik Hahn-Nissen
Direktør, Influenter

Årsagen er de meget strenge krav til bydernes økonomiske formåen. Så regnskaber, der påviser tilbagegang og endog røde tal, vil automatisk udelukke virksomhederne allerede ved prækvalifikationerne.

Problemet forstærkes yderligere af, at det ikke kun er i år, at de bliver udelukket, men det kan være helt op til fem år, at ellers sunde og veldrevne danske virksomheder bliver udelukket fra offentlige udbud.

Ene og alene fordi de på grund af covid-19-nedlukningerne ikke har overskud i regnskabet eller har nedgang i egenkapitalen, som er udhulet for at sikre virksomhedens overlevelse og medarbejdernes arbejdspladser.

Kravene bliver skærpet
De virksomheder, som allerede har offentlige kunder, og hvor kontrakter skal genudbydes, vil også blive ramt. De vil ikke kunne opfylde de indledende krav og blive prækvalificeret.

De rammes reelt endnu hårdere, da de både lider under covid-19 restriktioner og nedlukninger og nu også står til at miste deres måske største kunder.

Det vil ramme hårdt, og det vil koste mange arbejdspladser. Mindre virksomheder, som mister deres offentlige kontrakter, men som stadig har faste udgifter til medarbejdere, materiel eller andet, bliver særdeles hårdt ramt.

Der må fra regeringens side gribes ind

Henrik Hahn-Nissen
Direktør, Influenter

En medvirkende årsag hertil er, at dækningsgraden på de offentlige opgaver er presset helt i bund af kontinuerlige udbudsprocesser, ofte på grænsen til det ikke rentable.

Det gør, at virksomheden ikke har kunnet ruste sig eller polstre sig, fordi fortjenesten på offentlige udbud ofte er minimal, mens omkostningerne er store.

Lige nu er der ingen, der tænker meget over disse lidt længerækkende konsekvenser af covid-19. Der er ingen indikationer på, at det offentlige, staten, regioner eller kommuner vil lempe på udbudskravene.

Næsten tværtimod. Vi ser flere offentlige udbud, hvor netop de økonomiske krav bliver skærpet, hvilket yderligere udelukker små lokale virksomheder fra det offentlige marked og overlader udbuddene til de helt store koncerner, som kan sætte sig tungt på markedet, fordi de nemt kan opfylde de økonomiske krav.

Ond cirkel kræver handling fra regeringen
Mange vil sikkert fristes til at sige, at så må virksomhederne bare vente nogle år, til de kan byde igen.

Her kommer et andet af udbudskravene på tværs, nemlig det at virksomhederne skal dokumentere, at de "har løst lignende opgaver for lignende kunder".

De skal altså dokumentere, at de har erfaring med for eksempel at have kommuner som kunder, men når virksomhederne har været udelukket i tre til fem år, så dumper de også på det krav.

Det burde ikke undre nogen, at færre og færre små og mellemstore virksomheder byder på offentlige opgaver. Denne udvikling er ikke kun til skade for virksomhederne, men også for Danmark, som mister en masse innovation, nytænkning og lokal udvikling. Der må fra regeringens side gribes ind.

Det er en tvunget nødvendighed, at praksis for det offentliges handlen og ageren, når det kommer til udbud, ændres, så de små og mellemstore virksomheder ikke taber alle de offentlige ordrer i en tid, hvor hver en krone tæller.

Ene og alene på grund af en praksis, som i forvejen favoriserer de store koncerner på bekostning af de små og mellemstore virksomheder.