Arbejdsmarked
Eksport til USA står overfor en forandring. Donald Trump er valgt som USA's 47. præsident.
Når han indsættes 20. januar, er der varslet en lang række politiske tiltag, der kan få betydning for den globale samhandel med USA, og dermed også den virkelighed, som danske eksportører oplever, når de i fremtiden skal handle med deres amerikanske kunder.
Det amerikanske marked er Danmarks største eksportmarked og en af de vigtigste arenaer for dansk eksport, men det er også et marked, hvor reglerne og rammerne ofte ændrer sig.
Skift i det politiske landskab kan betyde ændrede vilkår for den globale samhandel, og med en ny præsidentperiode foran os er det værd at spørge:
Hvordan positionerer vi bedst danske virksomheder til succes i en tid hvor tariffer, handelspolitik og delstatsdynamikker spiller en stadig større rolle?
Trump vil have allierede mod Kina
I valgkampen dukkede spørgsmålet om tariffer op, og med valget af Donald Trump som præsident, ser det ud til, at det er et handelspolitisk værktøj, som kan få gang på jord i den kommende præsidentperiode.
Den amerikanske regering har tidligere brugt toldsatser som et redskab i deres handelsstrategi, og selvom det umiddelbart kan synes som en trussel for danske eksportører, rummer denne dynamik også muligheder.
USA vil bevare stærke alliancer mod Kina, og som en del af EU har Danmark en stærk forhandlingsposition.
Direktør, Danish Export Association & strategisk eksportrådgiver, CNR Consulting
USA har nemlig en interesse i at bevare stærke alliancer mod Kina, og som en del af EU – verdens mest købestærke region – har Danmark en stærk forhandlingsposition.
Desuden må man formode, at tarifferne næppe bliver ensartede. Amerikansk industri er afhængig af komponenter fra både Europa og Kina, hvilket kan føre til mere målrettede eller differentierede tariffer.
Det er også set tidligere, at bestemte varegrupper eller hele sektorer fritages helt eller delvist for de toldsatser, som pålægges andrevaregrupper, ganske enkelt fordi prisstigninger ikke kun vil ramme eksportørerne, men også de amerikanske kunder og forbrugere.
Endelig må man sige, at højere told utvivlsomt vil ramme den danske konkurrenceevne, da pris alt andet lige er et parameter. Money talks – også i USA.
Omvendt er der tale om mulige toldstigninger i størrelsesordenen på ti procent. Det er ikke uvant for virksomhederne, at dollarkursen kan svinge i det niveau til tider, og eksportørerne er altså vant til at navigere i en virkelighed, hvor priserne kan svinge.
Har eksportøren forholdt sig til den rigtige prisstrategi efter en værdibaseret strategi, så bør de være forberedte og istand til at navigere gennem de toldstigning – eller øvrige non-tariff-barrierer, hvis de skulle komme.
Mens spørgsmålet om tariffer foregår på føderalt niveau, er der en stor del af de beslutninger og love, der påvirker samhandlen, der hører til på delstats-, regions- eller endda byniveau.
I dag vedtages langt størstedelen af amerikanske love på delstatsniveau, og delstaterne står i høj grad for at administrere de økonomiske incitamenter som udmøntes fra det føderale niveau, herunder blandt andet Inflation Reduction Act, som der har været talt meget om i forhold til dansk eksport til USA.
Denne decentralisering giver danske virksomheder en unik mulighed for at målrette deres indsats mod specifikke regioner.
Texas, som ofte fremhæves som en republikansk højborg, er for eksempel en af de største aftagere af danske produkter inden for vedvarende energi. Ikke fordi disse teknologier taler ind i en grøn omstilling, men simpelthen fordi det er "good business".
Det bliver endnu vigtigere at udnytte delstaternes forskelle end førhen.
Direktør, Danish Export Association & strategisk eksportrådgiver, CNR Consulting
Donald Trump har lagt op til, at endnu flere beslutninger lægges ud på delstatsniveau. Dermed bliver det endnu mere vigtigt at forstå og udnytte delstaternes forskelle inden for rammevilkår, reguleringer og investeringer for at kunne åbne døre til nye markeder, selv hvis føderale barrierer vokser.
Det kræver naturligvis en dedikeret indsats at forstå de enkelte delstaters lovgivning og de pengestrømme og investeringer, man som virksomhed kan få gavn af.
Derfor bør man alliere sig med gode samarbejdspartnere, danske såvel som amerikanske, der kan hjælpe med at navigere i de lokale forhold og øge chancerne for langvarig eksportsucces og øget konkurrence evne for de danske virksomheder.
Her spiller brancheforeninger en central rolle, og det er ofte her man som virksomhed kan hente stor information om rammevilkårene i forskellige delstater.
Ryk produktionen til USA
Når spørgsmålet om tariffer banker på, er det også nærliggende at tage sin produktion op til overvejelse. Vil det give mening at flytte produktionen til USA for dermed at undgå toldsatserne?
Når vi ser på produktion, er der gode grunde til at fastholde fremstillingen af højt specialiserede varer i Danmark. Den værdiforøgelse, som dansk arbejdskraft bidrager med, har allerede bevist sin konkurrenceevne.
Til gengæld kan produktion, der i dag ligger i Kina, med fordel genovervejes. Den globale tendens til "China + 1" kan udvides til en "China + 2"-strategi, hvor USA måske bliver det næste produktionsland.
Dette vil ikke blot styrke vores relationer, men også gøre danske virksomheder mere robuste over for geopolitiske risici og forstyrrelser i forsyningskæderne.
Der findes ikke et entydigt svar på, hvad der er rigtigt for den enkelte virksomhed. For nogle vil det være et naturligt næste skridt i udvidelsen af forretningen. For andre er investeringen ganske enkelt for stor i forhold til, hvad der eventuelt ville kunne spares i forhøjede toldsatser.
Men toldsatser eller ej: Med forventningen om, at produkter kan købes lokalt i USA er stigende og ofte, er der også en forventning om, at produkterne er produceret lokalt, så de opfylder krav og forventninger om "local content" og understøtter amerikanske arbejdspladser.
Under alle omstændigheder giver en ny politisk virkelighed anledning til at man som dansk virksomhed tager sin strategi op til overvejelse, hvis man har amerikanske eksportambitioner.
Er vi til stede på den rigtige måde? Skal vi tilpasse vores geografiske tilgang? Og er forsyningskæder og produktion tilpasset en virkelighed, hvor også amerikansk samhandel bliver stadigt mere præget af den geopolitiske virkelighed?
Vi ser danske virksomheder udvide deres aktiviteter og tilstedeværelse i USA, og når vi spørger virksomhederne om den nye politiske situation i landet, giver toldtruslerne anledning til eftertanke men ikke bekymring.
Eksportørerne er efterhånden vant til at navigere i oprørt internationalt hav, og de ved, hvad der skal til for at tilpasse sig en ny dagsorden.
Dansk og europæisk lobby skal på arbejde
Mens virksomhederne skal gøre det, de er bedst til; at sælge danske løsninger til de amerikanske kunder, er det op til det politiske system på dansk og europæisk niveau at sikre de bedst mulige samhandelsbetingelser med den nye amerikanske regering.
Vi skal ikke acceptere toldstigninger uden modtræk, og vi skal arbejde for at forhandle de bedst mulige samhandelsaftaler på plads.
Vi skal ikke acceptere toldstigninger uden modtræk, og vi skal forhandle de bedst mulige samhandelsaftaler.
Direktør, Danish Export Association & strategisk eksportrådgiver, CNR Consulting
I den sammenhæng står Danmark stærkt som en pålidelig partner for USA. Vi har gennem årene vist os som en trofast allieret, hvad enten det gælder militære konflikter eller opfyldelse af Nato's budgetkrav.
Med diskussioner om yderligere stigninger i forsvarsbudgettet til måske tre procent af bnp kan Danmark styrke samarbejdet yderligere.
En stærk politisk relation er ofte en fordel, når det kommer til at sikre handelsaftaler og åbne eksportmuligheder.
På trods af udfordringerne er der altså meget at vinde, hvis danske virksomheder formår at forstå og navigere i de amerikanske markedsdynamikker.
Med en stærk strategi og en dyb forståelse for, hvordan markedet fungerer – fra tariffer til delstatspolitik – kan vi ikke blot bevare, men styrke Danmarks position som en væsentlig aktør i samhandlen med USA.
Især med de delstater eller den region i USA, der har de bedste rammebetingelser for den enkelte virksomhed.
Navnenyt
Nyeste job
'/%3e%3cdefs%3e%3clinearGradient%20id='paint0_linear_26833_4940'%20x1='11.5'%20y1='10.5'%20x2='11.5'%20y2='11.5'%20gradientUnits='userSpaceOnUse'%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%232C2CA4'/%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%23E60103'/%3e%3c/linearGradient%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Politisk kalender
