
Hun kan læse og forstå et regnskab, uanset om det er bundlinjen eller effekten på verdensmålene, der skal måles. Hun kender til civilsamfundet såvel som de erhvervsdrivende fonde – og så er hun ovenikøbet en erfaren journalist.
Sig goddag til Altingets nye nicheredaktør Mikala Satiya Rørbech. Hun vil stå i spidsen, når Altinget i marts lancerer nichemediet Altinget Fonde, som bliver det 29. i rækken af politiske nichemedier. Hun har erfaring fra en lang række medier og kommer senest fra et job som kommunikationsrådgiver i Cowi.
Fondene har enorm betydning inden for en række områder. Det er en vigtig journalistisk opgave at sætte lys på de diskussioner og dilemmaer, som det afføder
Mikala Satiya Rørbech
Redaktør, Altinget Fonde
”Mikala har et rigtigt godt blik for både mulighederne og udfordringerne ved den rolle, fondene spiller i dagens Danmark. Og så står hun for præcis den kombination af konstruktiv og kritisk journalistik, som vi dyrker på Altinget,” siger chefredaktør Jakob Nielsen.
Uddeler milliarder
I de senere år er fondenes økonomiske betydning steget voldsomt.
Alene i 2020 uddelte danske fonde næsten 20 milliarder kroner. Samtidig er en række af Danmark største og vigtigste virksomheder ejet af fonde.
”Fondene bliver mere og mere professionaliserede, og i takt med at der uddeles stadig flere penge, vokser deres indflydelse i samfundet. Det rejser en række politiske spørgsmål, som vores nye nichemede vil dække,” siger Jakob Nielsen.
Knytter tråd til Christiansborg
Mikala Satiya Rørbech har netop haft første arbejdsdag og er allerede i fuld gang med at kigge på, hvad der skal med, når det første nyhedsbrev fra Altinget Fonde sendes ud om en måneds tid.
”Fondene har enorm betydning inden for kultur, kunst og sociale indsatser – men også på områder som forskning, iværksætteri og byudvikling. Det er en vigtig journalistisk opgave at sætte lys på de diskussioner og dilemmaer, som det afføder. Og ikke mindst at knytte en tråd mellem fondsverdenen og det politiske miljø på Christiansborg,” siger Mikala Satiya Rørbech.
Altinget Fonde bliver også forum for levende debat, og mediet vil lige som de øvrige Altinget-nichemedier give et fuldt overblik over de relevante spørgsmål til ministrene, der stilles af Folketingets medlemmer.
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- B 4 At sænke afgifterne på benzin og diesel til vejtransport til EU’s minimumsniveau (Skatteministeriet)Fremsat
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 78 At fratage KVINFO deres bevillinger på finansloven fra 2027 (Kulturministeriet)1. behandling
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Bankfusion giver fagbevægelsen trecifret millionudbytte og polstrer formuerne: "En gylden mulighed"
- Grønnegård: Er tiden inde til at bryde landbrugets forbløffende magtposition?
- Sådan støttede fagbevægelsen de røde partier økonomisk i 2024



















