Forskningsråd: Succesen for forskning og innovation skal ikke kun tælles i enhjørningevirksomheder

70 procent flytter hovedkvarter ud af Danmark

Enhjørninger er virksomheder, som når en markedsværdi på svimlende én milliard amerikanske dollar uden at blive børsnoteret. Disse virksomheder har i mange år været et ideal inden for opstartsvirksomheder og innovation.

Dels fordi de tiltrækker politisk opmærksomhed, dels fordi de betragtes som milepæle for et succesfuldt innovationssystem. Sådanne virksomheder gør stiftere og tidlige investorer til milliardærer.

Dansk Erhverv har dokumenteret, at Danmark har haft relativ stor succes med at skabe enhjørningevirksomheder, som blandt andet omfatter virksomheder som Tradeshift, Ascendis Pharma og Pleo.

Det er blevet til i alt 12 virksomheder siden årtusindeskiftet, hvilket placerer Danmark i den europæiske top. Desværre er både Danmark og Europa udfordret i forhold til at fastholde enhjørningevirksomhederne på kontinentet.

Danmark har haft relativ stor succes med at skabe enhjørningevirksomheder,

Frede Blaabjerg og Mette Birkedal Bruun
Formandskabet, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske råd

Dansk Erhverv fremhæver, at 70 procent af de danske enhjørningevirksomheder siden år 2000 har flyttet deres hovedkvarter ud af Danmark.

Succes skal ikke måles i enhjørninge

Det er vores klare indtryk, at der arbejdes intensivt med både at skabe og fastholde flere enhjørningevirksomheder.

I de senere år har danske universiteter og fonde taget syvmileskridt i forhold til at forbedre rammerne for innovation – tænk på BioInnovation Institute og på universiteternes egne indsatser.

Der arbejdes ihærdigt med at styrke og udvikle en kultur for innovation. Disse videntunge miljøer tæt på frontforskningen har gode muligheder for at skabe nye enhjørninger.

Med iværksætterstrategien fra juni 2024 er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal belyse de konkrete udfordringer og barrierer i forbindelse med viden- og teknologioverførsel fra universiteter til virksomheder. Der er opmærksomhed og vilje til at styrke denne ende af innovationssystemet.

Beslutningstagere arbejder i disse år desuden ihærdigt for at lette de europæiske virksomheders adgang til kapital og sikre adgang til et samlet europæisk hjemmemarked. Det er enormt positivt og vil forhåbentlig også føre til flere europæiske enhjørninger.

Musk, Zuckerberg og Bezoz skiller vandene

Det er dybt imponerende og prisværdigt, når dygtige iværksættere formår at skabe så succesfulde virksomheder. Men her på bagkant af mødet i Kolding sidder vi også med en fornemmelse af, at vi i Danmark ikke skal stirre os blinde på den spektakulære og astronomiske vækst, der kendetegner enhjørningevirksomheder.

Succesen for vores forsknings- og innovationssystem skal ikke (kun) tælles i antallet af enhjørningevirksomheder.

Vores system skal også understøtte mindre spektakulære innovationsmodeller, herunder zebra-innovation.

Der er nemlig en række problemer med at have enhjørningerne som ideal for forsknings- og innovationssystemet.

Selvom enhjørningerne bliver fejret, associeres de også ofte med en amerikansk innovationskultur, der personificeres af typer som Elon Musk, Mark Zuckerberg og Jeff Bezos.

Vi sidder med en fornemmelse af, at vi i Danmark ikke skal stirre os blinde på den spektakulære og astronomiske vækst, der kendetegner enhjørningevirksomheder.

Frede Blaabjerg og Mette Birkedal Bruun
Formandskabet, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske råd

De er globale ikoner, der nok virker inspirerende på nogen, men som også skiller vandene.

Det er vigtigt, at iværksætteri og virksomhedsinnovation også tiltrækker personer, der finder inspiration i andre værdier end dem, der kendetegner de amerikanske teknologivirksomheders frontfigurer.

Enhjørningevirksomheder får altså indimellem et blakket ry, og det skyldes formentlig, at mange har benyttet sig af en skaleringsstrategi, der prioriterer hastighed over effektivitet, hvilket kan føre til skabelsen af et monopol eller et oligopol, der ikke er samfundsmæssigt optimalt.

Den arbejdsomme zebra

Med det bagtæppe vil vi gerne pege på et alternativ til enhjørningemodellen. Velkommen til zebraen!

Det er en innovationsmodel, hvor der er fokus på virksomhedens positive bidrag til samfundet og overholdelse af etiske principper snarere end stræben efter skalering for enhver pris.

Zebra-modellen står som et alternativ, der kombinerer profit med formål.

Zebra-virksomheder arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, som fremmer socialt ansvar og stabilitet, og derfor kan de bidrage til en mere modstandsdygtig samfundsøkonomi. Det er virksomheder, der har øje for de langsigtede løsninger.

Det er endvidere en innovationsmodel, der måske passer bedre til det europæiske og danske erhvervsliv.

I Danmark udgør de cirka 300.000 små og mellemstore virksomheder rygraden i økonomien og den private beskæftigelse.

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd har i rapporten 'Innovationsmodne virksomheder' anslået, at der blandt danske små og mellemstore virksomheder er mellem 25.000 og 35.000 innovationsmodne virksomheder.

Det er blandt disse virksomheder, at der er et særligt potentiale for at løfte produktivitet og konkurrencekraft gennem innovation.

Det er ikke nødvendigvis virksomheder, der bliver til enhjørninger, men nogle af dem kan måske blive til zebraer, der løfter produktiviteten i Danmark og skaber arbejdspladser og udvikling på tværs af hele landet.

Det er vigtigt, at iværksætteri og virksomhedsinnovation også tiltrækker personer, der finder inspiration i andre værdier end dem, der kendetegner de amerikanske teknologivirksomheders frontfigurer.  

Frede Blaabjerg og Mette Birkedal Bruun
Formandskabet, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske råd

Det bør være en bunden opgave at få flere af disse innovationsmodne virksomheder til at indgå i samarbejde med innovationsfremmesystemet.

Styrket videnspredning

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd har for nylig analyseret det danske klyngeprogram, og vi har i den forbindelse nogle anbefalinger til, hvordan dette instrument kan styrkes.

Der er behov for en tydeligere rolleafklaring mellem de involverede parter med henblik på at sikre videnspredning og et gnidningsfrit samarbejde mellem institutioner som Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, erhvervshuse, klynger, erhvervsfyrtårne og innovationsmissioner samt vidensinstitutioner som erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter.

Styrket videnspredning mellem videnmiljøer og innovationsmodne virksomheder bør være et pejlemærke i dansk innovationspolitik, så vi øger kapaciteten på tværs af landet og inddrager en bredere kreds af institutioner.

Forhåbentlig kan det løfte den danske konkurrenceevne yderligere og sikre, at de danske forsknings- og innovationsmiljøer opleves som meningsfulde og værdiskabende for hele Danmark.

På tværs af Europa står de enkelte lande over for lignende udfordringer og vil i de kommende år kunne drage nytte af erfaringsudveksling på dette område.