Debat

GTS-foreningen: Ny iværksætterstrategi bør tage højde for forskelligheden af iværksættere

Den kommende strategi for iværksætteri er en gylden mulighed for regeringen for at styrke dansk iværksætteri. Strategien skal understøtte iværksætternes behov. Her står adgang til test- og demonstrationsfaciliteter helt centralt, skriver Lisbet Hagelund og Lars Fremerey. 

Hvis ambitionen med den nye iværksætterstrategi er at bane vejen for, at langt flere iværksættere får succes, så er der brug for at sætte iværksætterens behov i centrum og sikre tilbud hele vejen i udviklingsforløbet, skriver Lisbet Hagelund og Lars Fremerey.
Hvis ambitionen med den nye iværksætterstrategi er at bane vejen for, at langt flere iværksættere får succes, så er der brug for at sætte iværksætterens behov i centrum og sikre tilbud hele vejen i udviklingsforløbet, skriver Lisbet Hagelund og Lars Fremerey.Foto: Tuala Hjarnø
Lisbet Hagelund Hansen
Lars Fremerey
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen er på vej med en iværksætterstrategi, og der er afsat 1,5 milliarder kroner i årene 2024-2027 til at løfte området.

Som optakt til arbejdet har Erhvervsministeriet udgivet en analyse, der skitserer udfordringer og anbefalinger.

Analysen giver mange gode input til den kommende strategi, men den mangler at forholde sig til de mange forskellige typer af iværksættere, der findes.

Tre typer iværksættere

Erfaringen fra GTS-institutterne er, at forskellige typer af iværksættere har forskellige behov for tilbud.

For at illustrere det kommer her tre typer af iværksættere, som GTS-institutterne typisk møder.

Vi anbefaler, at den nye iværksætterstrategi fører til en bred vifte af tilbud, der tilgodeser alle typer af iværksættere

Lisbet Hagelund og Lars Fremerey
Chefkonsulent, GTS og udviklingschef, GTS

  1. Der er tech-iværksætteren, der udmærker sig ved at have en lovende teknologisk løsning på et givent problem.
    Før teknologien kan komme på markedet, skal den modnes, testes og valideres både teknologisk og i forhold til markedspotentiale. Det kræver adgang til et sammenhængende og længerevarende udviklingsforløb, hvor iværksætteren får adgang til blandt andet ekstern finansiering, industrirettede testfaciliteter og teknologisk ekspertrådgivning.
  2. En anden type af iværksættere, er dem, der ønsker at opbygge en skalérbar virksomhed med udgangspunkt i en forretningsidé.
    Her er der fokus på værdiskabelse gennem innovation og markedstilpasning. Desuden kan der være brug for hjælp til udvikling af teknologi, fundraising og investering samt opbygning af en organisation.
  3. Den sidste type ”iværksætter” er opfinderen, der har tænkt kreativt og udviklet en ide til et produkt eller en ydelse.
    Fokus er på at bringe det nye i anvendelse, men opfinderen har ikke nødvendigvis interesse i at blive egentlig iværksætter. Opfinderen har blandt andet brug for rådgivning om markedspotentiale og idebeskyttelse, at få testet en prototype og eventuelt hjælp til at overdrage ideen til en aktør, der bringer opfindelsen på markedet.

Strategi bør tage højde for forskellige behov

Som det fremgår, er der tale om meget forskellige typer af iværksættere. Det bør den nye iværksætterstrategi tage højde for.

Hvis ambitionen med den nye iværksætterstrategi er at bane vejen for, at langt flere iværksættere får succes, så er der brug for at sætte iværksætterens behov i centrum og sikre tilbud hele vejen i udviklingsforløbet.

Læs også

Derfor anbefaler vi, at den nye iværksætterstrategi fører til en bred vifte af tilbud, der tilgodeser alle typer af iværksættere, og som ikke efterlader iværksætteren uden hjælp midt i udviklingsprocessen.

Viften skal bestå af så forskellige tilbud som finansiering, juridisk bistand, markedsanalyse, beskyttelse af rettigheder, viden om standarder til adgang til industrirettede testfaciliteter med mere.

Stort potentiale for tech-iværksættere

Ikke mindst tech-iværksættere har brug for adgang til unikke testfaciliteter og de tilhørende specialistkompetencer.

Det skyldes, at alle nye teknologiske produkter og løsninger skal igennem et langt og risikofyldt udviklingsforløb på flere år, før de kan komme på markedet.

Hvorfor fremhæver vi lige den type iværksætter? Det gør vi, fordi tech-iværksættere udmærker sig ved at have et meget stort vækstpotentiale.

I dag er Danmark for eksempel på verdenskortet, fordi vi på robotområdet har udviklet stærke programmer til at understøtte iværksættere hele vejen fra laboratoriet til markedet.

Det blev blandt andet startskuddet for Universal Robots og MIR, der i dag har skabt mere end tusind nye danske arbejdspladser. De to virksomheder er også blevet solgt videre for henholdsvis 1,9 og 1,7 milliarder kroner.

Penge som de succesfulde tech-iværksætterne nu investerer i nye lovende startups. Danmark har selvsagt brug for mange flere af den slags succeshistorier.

Derfor hilser vi den nye iværksætterstrategi velkommen.

Lad den blive et springbræt for fremtidens vækstvirksomheder. Men husk, at folde viften med tilbud helt ud, så alle får mulighed for at forløse ideer og blive markedsklare. Det skaber jobs og velfærd.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lisbet Hagelund Hansen

Chefkonsulent, GTS
cand.techn.soc. (Roskilde Uni. 1999)

Lars Fremerey

Udviklingschef, public affairs, GTS

0:000:00