Jagten efter en ny profil til formandsposten i HK Handel er nu nået til ende uden de store betænkeligheder. Da deadlinen til at stille op til posten udløb mandag var der nemlig kun én opstillet kandidat: Formand for HK Handel Hovedstaden Mette Høgh.
Mette Høgh står dermed nu klar til at afløse Per Tønnesen, der ikke kan genopstille som formand på grund af sin alder. Det skriver Netavisen Pio.
Det er dermed en erfaren og inkarneret HK'er, som nu går fra HK Handels formandspost i hovedstaden til fagforbundets øverste formandstop.
Mette Høgh kravler således det sidste stykke op ad rangstien i Danmarks næststørste fagforbund, hvor hun har været faglig medarbejder siden 1990.
Hun påbegyndte karrieren i HK først på det offentlige område, hvorefter hun siden 1993 har dedikeret sig til handelsområdet. Her blev hun i 2012 valgt som formand for HK Handel Hovedstaden.
Efter knap et årti som hovedstadens frontfigur bliver hun nu formand for alle fagforbundets HK-medlemmer, der er ansat i butikker, på engroslagre og kontorer landet over.
Mette Høgh bliver således ansigt ud ad til for den samlede handelsafdeling, som er en del af HK Danmark, der med mere end 300.000 medlemmer er Danmarks næststørste fagforbund.
Omtalte personer
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Jakob Ellemann-Jensen fortryder, at han blev forsvarsminister
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Gul fagforening er nu landets største






















