Gitte Geertsen
Simon Tøgern
Anja C. JensenHK Privat får ny næstformand

Gitte Geertsen er HK Privats nye næstformand. Det stod klart ved den ekstraordinære kongres lørdag 3. april i Nyborg.
Det skriver HK Privat.
Gitte Geertsen var oppe imod den 35-årige modkandidat Christina Madsen Kristiansen, som fik 121 stemmer, men valget endte på Gitte Geertsen, der fik 135 af de 256 stemmer.
Den nyvalgte næstformand kommer fra en stilling som sagsbehandler og tillidsrepræsentant hos 3F's a-kasse, hvor hun har været i mere end 26 år.
Derudover har hun stort kendskab til HK's arbejde, da hun har været aktiv i organisationen siden 2008. I de år har hun blandt andet siddet i HK Privats øverste politiske ledelse og som formand for Organisationsgruppen.
"Jeg er meget beæret over tilliden, og jeg glæder mig til at komme i gang. Jeg er især gået til valg på at skabe et bedre arbejdsmiljø for flere af vores medlemmer, og det ser jeg frem til at levere på," siger Gitte Geertsen.
Posten som næstformand har været ledig siden oktober 2021, efter den foregående næstformand Anja C. Jensen blev valgt som forbundsformand for HK Danmark.
Gitte Geertsen kan nu se frem til at samarbejde med HK Privats formand, Simon Tøgern, hvor de sammen skal arbejde for at styrke retningen for de knap 100.000 medlemmer.
"Jeg glæder mig til igen at få en politisk makker, der kan være med til at sætte og styrke retningen for et stærkt og progressivt HK Privat. Vi står over for store opgaver, ikke mindst overenskomstforhandlingerne i 2023, og jeg ser frem til at få Gitte Geertsen med i det arbejde," siger HK Privats formand Simon Tøgern.
Gitte Geertsens post som formand for HK Privats Organisationsgruppen bliver overtaget af Mette Julie Theilsborg.
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Jakob Ellemann-Jensen fortryder, at han blev forsvarsminister
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Gul fagforening er nu landets største






















