Kronik

Kandidater fra EL og ALT: Det danske demokrati er en fiasko, når lovene skrives på Axelborg

Vi har politikere, som er nært forbundet til landbruget, og familieejede virksomheder, der går i offensiven for bedre økonomiske vilkår. Det danske demokrati er blevet købt, og vi har fået politik, ingen har stemt på, skriver fem folketingskandidater Enhedslisten og Alternativet, der er en del af valgalliancen Jordskred.

Det danske demokrati er blevet købt. Men vi kan tage det tilbage, skriver fem folketingskandidater fra Alternativet og Enhedslisten.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

19. marts 2026 kl. 15.00

Anna Bjerre, Elise Sydendal med flere

Se alle afsendere i fataboksen nederst

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Demokratiet er ikke væk. Det er blevet købt.

Der er et spørgsmål, ingen stiller højt nok i denne valgkamp. Ikke fordi det er svært at forstå. Men fordi svaret er ubehageligt for dem, der sidder på magten. Det reelle spørgsmål, som vi bør stille, er:

Hvornår besluttede du dig for, at pesticider i dit drikkevand var en acceptabel pris for dansk landbrug?

Du besluttede dig ikke. Du blev aldrig spurgt. Ingen dansker har nogensinde sat sig ned og sagt: “Jeg synes, det er fint, at vores grundvand er forurenet.”

Ingen har stemt for det. Ingen ville have stemt for det. Men det er alligevel den politik, vi har.

I 2024 indeholdt over halvdelen af alle undersøgte drikkevandsboringer pesticidrester – og i en rapport fra Miljøministeriet konkluderes det, at de frivillige aftaler med landbruget om et stop for brugen af sprøjtegifte har spillet fallit.

Alligevel dropper regeringen nu overvågningen af grundvandets tilstand i 2026. Budgettet kan ikke rumme det, lyder forklaringen. Og det er her, historien om det danske demokrati begynder.

Lovene skrives på Axelborg

Det er ikke os, der siger det. Det er en fast vending i dansk politik, brugt af politikere, journalister og forskere i årtier. Og det er ikke en metafor. Landbrug & Fødevarer og deres samarbejdspartner forskningsvirksomheden Seges har tilsammen over 1.000 ansatte.

Landbrugets formand sidder i Det Økonomiske Råd ved siden af departementscheferne fra finans- og erhvervsministerierne.

En forskningsundersøgelse viser, at erhvervsorganisationer med landbruget i toppen stod bag 68 procent af de henvendelser til Folketinget, der rent faktisk førte til ændringer i lovforslag.

Energilobbyen sidder med ved bordet, når reglerne skrives.
Anna Bjerre (Å), Elise Sydendal (Å) med flere
Se alle afsendere i faktaboksen

Og svingdøren snurrer. Venstres tidligere partisekretær, der blev kommunikationsdirektør i Landbrug & Fødevarer. Den socialdemokratiske fødevareminister Karen Hækkerup, som senere blev administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.

Landbrugets direktør Morten Boje Hviid, som er tidligere rådgiver for Mogens Lykketoft og Helle Thorning-Schmidt. Det er ikke korruption i juridisk forstand. Det er noget værre.

Det er et system, der er blevet så normalt, at ingen løfter et øjenbryn mere. Men det er, hvad vi gør.

Ingen har stemt for at brænde Amazonas af

Biomasse udgør over halvdelen af Danmarks vedvarende energi. Vi hugger træer ned i Baltikum og Sydamerika, fragter dem hertil i dieseldrevne skibe og brænder dem af i kraftvarmeværker, som vi kalder grønne.

Klimarådet har siden 2018 anbefalet, at biomasse ikke favoriseres i forhold til anden vedvarende energi og fastslår direkte, at biomasse ikke kan anses for klimaneutral, men anbefalingen er stadig ikke fulgt.

Biomasse er fritaget for afgifter, som vind og sol ikke er. Energilobbyen sidder med ved bordet, når reglerne skrives. Og reglerne afspejler, hvem der sidder der.

Ingen dansker satte et kryds ved: “Ja tak til et klimaregnskab baseret på bogføringsjuks.” Men det er den politik, vi fik.

Velstandsvækst går til toppen

Siden 1990 er Danmark blevet markant rigere. Vi har arbejdet. Vi har skabt. Vi har bidraget.

Men Arbejderbevægelsens Erhvervsråd dokumenterer, at den rigeste ene procent nu sidder på knap 25 procent af al formue i Danmark og ejer over 80 procent af alle unoterede aktier.

De ti rigeste familier har alene siden 2020 øget deres formue med 125 milliarder kroner. Det er ikke markedets naturlov. Det er resultatet af årtiers målrettet politisk arbejde.

Læs også

Danske ministre dropper EU-møder på grund af valgkamp

Et godt eksempel på dette er fra 2017, hvor Danmarks største familieejede virksomheder, Lego-familien, AP Møller-familien og andre gik sammen om at skabe en massiv og koordineret lobbykampagne, hyrede et stort lobbyistfirma og lagde pres på politikerne. Resultatet: arveafgiften blev sænket.

En tidligere skatteminister talte om manipulation. I 2024 sænkede regeringen den yderligere til ti procent. Professor Michael Bang Petersen, der leder Magtudredning 2.0, siger det meget klart: “Det er veldokumenteret, at de rigeste familier i Danmark lobbyede for den lov”.

Og nu, hvor regeringen foreslår en formueskat på blot 0,5 procent, kun for formuer over 25 millioner kroner, sætter Dansk Industri “det store skyts ind.”

Dansk Industri hævder, at det vil koste 850.000 jobs og 16 milliarder kroner. På trods af at forskningen meget tydeligt skriver, at en formueskat har en positiv indvirkning på samfundsøkonomien.

Vestas-direktøren, der tjener 32 millioner kroner om året, truer med at forlade landet.

Ingen dansker har stemt for, at 0,5 procents formueskat på Danmarks absolutte topformuer skulle være samfundets største trussel. Men det er den fortælling, der fylder medierne, fordi dem med de største formuer også har råd til de bedste lobbyister.

Et sårbart demokrati

I 2022 besluttede samtlige partier i Folketinget at bestille en ny stor undersøgelse af det danske demokratis tilstand. Magtudredning 2.0. Betalt af fællesskabet. Ledet af landets førende demokratiforskere ved Aarhus' og Københavns universiteter. Konklusionerne er nedslående.

Lobbybranchens eksplosive vækst over de seneste 20 år har skabt et lag i dansk politik, et uigennemsigtigt lag af lobbyister og policy-professionelle, der sætter ind “uden for mediernes søgelys i den tidlige lovforberedelse og i forbindelse med politiske forhandlinger”, og som fundamentalt har forandret forbindelsen mellem borgere og politikere.

Systemet virker præcis efter hensigten; bare ikke din hensigt.
Anna Bjerre (Å), Elise Sydendal (Å) med flere
Se alle afsendere i faktaboksen

Og 60 procent af danskerne har svært ved at gennemskue, hvilke interesser der bliver lyttet til i dansk politik. Det er ikke demokratiets krise. Det er demokratiets fiasko.

Lad os tale om det, der sjældent siges direkte.

I valgåret 2022 modtog Venstre 24,2 millioner kroner og Konservative 23,2 millioner i bidrag fra erhvervslivet. Blandt de donorer, der gav til begge partier: Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Arbejdsgiverforening og Landbrugets og Fødevareerhvervets Erhvervspolitiske Valgfond.

Hertil kommer, at Landbrug & Fødevarer også støttede Venstre. Socialdemokratiet modtager tilsvarende erhvervsstøtte gennem partiets erhvervsklub Erhvervsforum Vækst DK, som blev stiftet i 2014.

Læs også

Heunicke berettede om intern drikkevandskamp med Venstre. Nu siger SF, at han selv var tung at danse med

De samme organisationer, der lobbyer for pesticider i grundvandet. De samme organisationer, der kæmper mod formueskatten. De samme organisationer, der har “skrevet” energipolitikken.

Og de finansierer de partier, der er i regering. Det er ikke en tilfældighed. Det er et system. Og systemet virker præcis efter hensigten; bare ikke din hensigt.

Et folkestyre, ikke lobbystyre

Dette valg handler om én ting. Ikke pensionsalder med decimaler. Ikke marginalskatprocenter. Ikke hvad vi kalder vores energi. Det handler om et fundamentalt spørgsmål, som det danske demokrati aldrig har stillet tydeligere end nu:

Er det de 5,9 millioner borgere, der bor her? Dem, der drikker vandet, betaler skatten og sender børnene i skole? Eller er det de organisationer, der finansierer partierne, bemander svingdøren og sidder med, når lovene skrives?

Demokrati dør ikke altid med et brag. Det kan også dø stille. En lobbyist ad gangen, en donation ad gangen, en lov ad gangen, indtil tre ud af fem borgere ikke længere ved, hvilke interesser der bliver lyttet til i dansk politik. Vi er der nu. Og der er kun ét svar: Tag demokratiet tilbage.

Danmark har brug for reelt folkestyre, ikke et lobbystyre.

Vi kan tage demokratiet tilbage sammen.
Anna Bjerre (Å), Elise Sydendal (Å) med flere
Se alle afsendere i faktaboksen

Forandringen er mulig. For flere og flere ser og taler om, hvor skævvredet demokratiet er i Danmark. Lige nu er der et vildt mulighedsrum, som der altid er i valgkampe.

En mulighed for at vælge dem, der er direkte kanal til foreningslivet, fællesskaberne, NGO’erne og borgergrupperne, frem for dem, der blot er til erhvervslivet.

Vi kan tage demokratiet tilbage sammen. Ved at organisere os, ved at skabe netværk på tværs af civilsamfund og græsrødder, ved at kalde lobbyisterne ud og kræve bedre svar end dem, de snævre, økonomiske særinteresser hvisker politikerne i øret.

Vi stiller op i forskellige partier, men vi er fælles om at kæmpe for, at magten kommer tilbage til borgerne, og vi stiller op, fordi vi virkelig tror på, at vi kan vippe balancen, hvis vi er mange nok.

Vi er derfor, ud over vores partier, organiseret i græsrøddernes valgalliance Jordskred. For demokratiet er vores i fællesskab. Og nu har vi fået nok.

Indlæggets afsendere

Anna Bjerre, folketingskandidat for Alternativet i Nordjyllands storkreds

Elise Sydendal, folketingskandidat for Alternativet i Sjællands storkreds

Lise Coermann, folketingskandidat for Alternativet i Københavns storkreds

Pil Christensen, folketingskandidat for Enhedslisten i Københavns storkreds

Rasmus Vestergaard Madsen, folketingskandidat for Enhedslisten i Sydjyllands storkreds

Artiklen var skrevet af