Bliv abonnent
Annonce
Om  
Klaus Høeg-Hagensen
Stig Kirk Ørskov

JP/Politikens Hus finder ny administrerende direktør

Klaus Høeg-Hagensen blev i marts 2025 fyret som administrerende direktør i møbelvirksomheden Gubi, men nu skal han være topchef i J/P Politikens Hus.
Klaus Høeg-Hagensen blev i marts 2025 fyret som administrerende direktør i møbelvirksomheden Gubi, men nu skal han være topchef i J/P Politikens Hus.Foto: Gubi
2. oktober 2025 kl. 10.46

JP/Politikens Hus har fundet sin nye administrerende direktør.

Det bliver Klaus Høeg-Hagensen, der tiltræder 1. december, og dermed afløser Stig Ørskov på posten.

Det skriver JP/Politikens Hus i en pressemeddelelse. 

"Klaus har vist stærke resultater i såvel mediebranchen som i andre brancher. Hans erfaring med blandt andet forbrugere, tele og digital transformation er optimal i en omskiftelig mediebranche med lige dele udfordringer og muligheder," lyder det fra bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus, Raoul Grünthal. 

Læs også

Klaus Høeg-Hagensen har tidligere været en del af JP/Politikens Hus. Fra 2001 til 2011 havde han ledende kommercielle stillinger på Jyllands-Posten, inden han skiftede til tv- og internetudbyderen Stofa for at blive administrerende direktør.

I perioden 2014 til 2020 var Klaus Høeg-Hagensen desuden administrerende direktør i medievirksomheden Egmont Publishing.

De seneste fem år har han været administrerende direktør i møbelfirmaet Gubi, som han blev afskediget fra i marts 2025.

"Jeg glæder mig til at vende 'hjem' til den mediebranche, som har formet mig, og som jeg har været med til at forme. Jeg ser frem til at møde nye som kendte ansigter, og til at eksekvere på den aktuelle strategi sammen med bestyrelsen og de mange dygtige ledere, redaktører og medarbejdere," udtaler Klaus Høeg-Hagensen.

JP/Politikens Hus udgiver Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet samt en række nichemedier. Det er selvsamme hus, der lige har købt Mandag Morgen og Altinget, og som også ejer Saxo, Politikens Forlag, 49,9 procent af Børsen og distributionsselskabet Dao.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026