
Justitsministeriet tilbagekalder sin disciplinere irettesættelse til departementschef Johan Legarth og advarslen til afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen.
Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.
Tilbagekaldelsen sker efter en indstilling fra Medarbejder- og Kompetencenstyrelsen, som har revurderet grundlaget for sagerne. Det sker efter, at rigspolitichef Thorkild Fogde i februar blev frikendt for tjenesteforseelse efter sit tjenstlige forhør om sin rolle i minksagen.
Selvom forhørsledelsen - der bestod af forhenværende højesteretspræsident Thomas Rørdam og to landsdommere - i deres beretning kun frikendte rigspolitichefen, så har Medarbejder- og Kompetencestyrelsen med bistand fra Kammeradvokaten vurderet, at frikendelsen af Thorkild Fogde også ændrer på grundlaget for irettesættelsen af departementschef Johan Legarth.
Pressemødet var ikke en retlig instruks
Modsat Minkkommissionen fandt forhørsledelsen, at statsminister Mette Frederiksens (S) udtalelser på det famøse mink- pressemøde 4. november ikke retligt kunne karakteriseres som en instruks. Af den årsag blev rigspolitichef Thorkild Fogde frikendt for tjenesteforseelse.
Minkkommissionen vurderede i forbindelse med sin beretning i juni 2022, at Johan Legarth og Anne-Mette Lyhne kunne drages til ansvar for deres medvirken til brud på legalitetsprincippet og sandhedspligten i relation til pressemødet 4. november.
Foruden de to embedsmænd i Justitsministeriet, så er den tjenstlige advarsel til Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen også trukket tilbage.
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Jakob Ellemann-Jensen fortryder, at han blev forsvarsminister
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Gul fagforening er nu landets største






















