K revser regeringen for at droppe headhuntere: De hjalp mig med at finde den bedste departementschef
Man får indtryk af, at regeringen allerede har sin kandidat, siger Konservatives gruppeformand, Mai Mercado, om regeringens beslutning om at sløjfe brug af headhuntere til at finde departementschefer. Venstre er klar til at bruge headhuntere igen.
Christoffer Lund-Hansen
ErhvervsredaktørKonservative kritiserer regeringen for at droppe headhuntere, når der skal ansættes nye departementschefer.
"Man gør sig selv en bjørnetjeneste. Man er efterladt indtrykket af, at det er en proces, hvor man allerede har en kandidat eller ved, hvem man gerne vil have, så derfor behøver man ikke at sætte et stort apparat i gang. Det er enten det, ellers er man bare hamrende uprofessionel," siger Mai Mercado, gruppeformand i Konservative.
Som børne- og socialminister benyttede hun selv headhunter til at rekruttere Jens Strunge Bonde som ny departementschef i februar 2017.